Fisk eller Diamant

Abigail Savages er en 18 årig ung grevedatter der bor i 1800'ernes England i London. Abigail har pligter og banketter hun burde overholde. Dette huer bare ikke den utilregnelige Abigail der elsker at arbejde i de uformelle kredse, og især som kropige.
Et arrangeret ægteskab truer snart denne dobelt identitet som Abigail længe har nydt glæde af. Men hvad gør man når både gud og skæbnen laver de mest mærkelige komplikationer?

4Likes
2Kommentarer
3644Visninger
AA

19. 19/88

Ikke en lyd kunne komme over mine læber, så i stedet trak jeg det gennemkrøllede brev fra min onkel op af lommen. Michael foldede brevet ud så godt han kunne, og kiggede på mig med et mistænksomt blik, hvor han så læste brevet.

”Nå det er sådan det fat, så forstår jeg bedre dit sure ansigt,” svarede Michael beroliget.

”Du behøver ikke lyde så rolig Michael, det er jo ikke dig der skal giftes med en vildfremmed og fornem lille grevedatter,” svarede jeg surt.

”Det er nu engang et af de lod du trak her i livet Samuel, da du sagde ja til at blive adopteret af din onkel på det grundlag, at han bestemte dit giftemål."

”For hundrede og sytten gang Michael! Jeg var tolv! Jeg var alene, bange og knust over mine forældres død. Jeg ville have været gået ind for det om så onkel havde sagt at jeg en dag skulle udfordre kong George d. 3 med en fisk som sværd,” svarede jeg hidsigt tilbage.

”Ha ha, den var god Sam,” grinte min ven og klappede mig på ryggen.

”Men op med humøret, jeg mener du har ikke engang mødt denne Abigail Savage endnu, måske er hun ikke så slem som du tror,” formildede min ven.

”De er ens overalt Michael. Rige små forkælede adelsdøtre, uden nogen sans for de rigtige værdier her i livet, andet end de ophøjede bæster til adelen,” kommenterede jeg vredt.

”Godt ord igen, men glem ikke Samuel at du selv tilhører adelen, men din onkel virker meget opsat på at få dig gift med denne pige. Hvis jeg ikke tager meget fejl, så har du heller aldrig mødt hende, kun hørt hende af navn ikke?”

”Ja,”

”Så kan du heller ikke tillade dig at hænge hende før du overhovedet har set eller snakket med hende.”

”…”

”Jeg mener du smider da ikke en tønde sild væk før du har sikret dig at de faktisk er dårlige,” konstaterede Michael.

”Jeg har alligevel lyst til at smide denne tønde væk,” svarede jeg tørt tilbage.

Solen var næsten en rød ildkugle, som havet langsomt trak i for at slukke. Mågernes skrig fyldte mine ører, mens vi lagde til kaj. Michael stod ved siden af mig, mens vi kiggede mod solen. Jeg kiggede på min ven. Han var høj men jeg var alligevel næsten et hoved højere end ham. Hans brunrødlige hud, fik mig til at tænke på ham som en amerikansk indfødt. Hvilket måske lignede sandheden lidt, da hans far, som han aldrig havde kendt, faktisk var en indfødt indianer fra Sydamerika. Hans mor var pure Englænder, og Michael havde arvet hendes meget korngule hår, og kornblomstens blå farve til øjenfarve. Det var kun hans lidt for rødmørke hud, der afslørede halvdelen af hans herkomst. Jeg kiggede ned i det kolde rene havvand, og så mig selv genspejlet. Jeg havde gulgrønne øjne. Håret havde farven træbrun. Huden var den klassiske engelske hvide hud. Og ansigtets træk var ikke til at klage over.

”Kom nu Samuel du kan beundre dit smukke ydre senere, for prøv at se hvem du har der,” sagde 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...