Buddha

Novelle om buddhisme, og om hvordan det er at være anderledes. God fornøjelse :D

0Likes
0Kommentarer
262Visninger
AA

1. En ny begyndelse

    

 

         

Haaaaaahmmmmm……..haaaaaahmmmmm, dybere ind i dig selv, dybere ind i dig selv.                              Forlad sindet, forlad sindet. Haaaaaaahmmmmm………haaaaaahmmmmm, jeg følte ingen ting kun min egen tilstedeværelse, sikke en befrielse bare at være væk fra det hele.                                                                                                                Gudstjenesten var færdig alt for hurtigt, jeg kunne sidde der resten af mit liv. I skolen ville jeg i hvert fald ikke være. Det var det samme hver dag undervisning og tæsk, derfor brugte jeg min tid på buddhismen. Det hjalp mig med at få alt det onde ud af verden. I skolen havde vi om jobs, de fleste ville være tv-værter eller designere, jeg ville være munk. Det startede egentlig med at nogle drenge kaldte mig for japser, da jeg var lille. Jeg var faktisk svensker ligesom alle de andre, så jeg vidste ikke helt, hvad der gjorde udslaget. Dengang vidste jeg ikke, hvad en japser var, så jeg gik ind på wikipedia. Det var der, min fremtid lå, det vidste jeg med det samme, jeg havde læst teksten. Tanken om at give slip på sin krop var fristende i mit røv….numsehul af et liv. ”Nå Ulf, hvad vil du så gerne have for et job?” spurgte Hans. ”Jeg vil gerne være munk” svarede jeg. ”LOL at han faktisk er en fucking japser” hylede Danny af grin. Selv læreren grinte. Jeg pakkede hektisk mine ting sammen, skred ud af døren og blev, bifaldt af klappende hænder på vej ud. Så snart jeg kom hjem fandt jeg mit nye bedetæppe frem og satte mig i skrædderstilling på det. Haaaaaaaaaaaahmmmm……..haaaaaaaaahmmmm, der var kun frihedens tomrum. Buddha og mig, Buddha og mig, jeg kunne mærke hans støtte helt ud i fingerspidserne. Efter et par timers tomrum gjorde et par ostemadder og et stykke kinesisk musik godt. Tonerne kærtegnede mine ører som rindende vand, og en døsig hinde gled ind over mig.                                                                                                                                                                      

Min mor vækkede mig til spisetid, derefter skulle jeg hen i klosteret og høre prædiken. Mor og far ville ikke have, at jeg var buddhist. De syntes, at det var noget pjat, og at jeg burde være kristen ligesom dem selv. De troede, at alle buddhister var sorthårede, kom fra Asien og begik mange forbrydelser. Derfor havde mine forældre og mig et meget dårligt forhold til hinanden og kunne knapt nok tale sammen. Så ifølge dem havde en kæmpe stor ulykke ramt mig. Det var den samme diskussion hver gang. Mine forældre kunne bare ikke acceptere mig, som jeg var, de ville have en eller anden førsteklasses kristen tv-vært, der bare snakkede løs. ”Ulf kunne du ikke bare prøve at tage i kirke med os på søndag?” spurgte mor. ”Nej mor jeg er buddhist, det gør man bare ikke fat det nu!” svarede jeg irritabelt. ”Jamen Ulf…”. ”Nej mor, jeg skal til prædiken, og jeg gider ikke høre på dit ævl!”. Jeg sparkede stolen på gulvet og løb ud i opgangen, inden hun nåede at sige noget. Jeg havde taget mit fine tøj på, for det var et meget fint kloster, hvor byens munke boede. Efter prædiken skulle vi snakke om min fremtid, for om et par måneder var jeg gammel nok til at blive munk. Jeg løb spændt hen imod klosteret i mine fine sandaler, selvom det faktisk var snevejr. Jeg fik et hårdt stød ryggen. ”Nåhh så er du vist rigtig fin i tøjet var, din klamme japser?”. Det var Danny. Jeg ville ønske, jeg havde kunnet karate, så jeg kunne slå ham lige i maven, men så nemt gik det ikke. ”Hvad er værst: slå mig eller bank mig?”. Jeg holdt min mund, for jeg vidste, hvad han var ude på. ”Nå så du vil ikke svare mig? I det tilfælde vælger jeg for dig”. Det første slag gav mig et stød hele vejen op gennem kroppen. Min ene tand blev slået ud, jeg havde efterhånden mistet så mange tænder, at kun halvdelen var tilbage. Et slag mere væltede mig om kuld, jeg kunne mærke noget varmt løbe ned ad min kind. ”Stop” hviskede jeg halvkvalt. ”Skal du have mere?”. Han sparkede mig i hovedet og løb grinene væk. Jeg var fuldstændig lammet og trak vejret med en hæs rallen. Jeg ville så gerne ind til den prædiken, men min krop ville ikke lystre. Sådan lå jeg i lang tid med hovedet liggende tungt i sneen, indtil dem der havde været til prædiken kom ud af klosteret. En sød dame ved navn Xaolong hjalp mig hjem til hendes hus og viklede mig ind i tæpper. Der gik lang tid, før jeg kom til bevidsthed. En duft af urtete kildede mig blidt i næsen, og mine øjenlåg var tunge som bly. Med en kraftanstrengelse åbnede jeg dem og så lige ind i et par store aflange brune øjne. Hun fortalte mig hvordan hun havde fundet mig i sneen med sin sjove kinesiske accent. Jeg kiggede forsigtigt op fra tæppekanten og så rundt i det store rum. Små stearinlys flakkede rundtomkring i vandbad og på bordene. Her duftede meget autentisk af krydderier og citron. Jeg følte mig mere hjemme, end jeg nogensinde havde gjort. Xaolong sagde svagt, at hun ville ringe til mine forældre, jeg smilede og lukkede mine øjne i.                                                                                                                                                                  

  En dytten vækkede mig brat fra min drømmeløse søvn. Jeg rejste mig langsomt og haltede ud i entreen til min far. Han sad vredt og utålmodigt på forsædet. Han var sikkert rasende over at være blevet afbrudt midt i tv-avisen. ”Hvad fanden har du lavet knægt!?” hvæsede han. ” Øhm…jeg faldt over en sten på vej til klosteret” svarede jeg sagte. ”Satans til klodsmajor, jeg blev afbrudt midt i tv-avisen!” spyttede han, som om det var en kæmpe katastrofe. Hvis jeg fortalte ham sandheden, ville han nok bare sige, at Danny havde ret. Han var også så vild med den knægt, det var nok fordi, han selv havde været så dårlig i skolen. Modsat ham fulgte jeg efter i skolen og fik gode karakterer. Mit liv var svært nok at klare i forvejen så jeg kunne næsten ikke vente til jeg var gammel nok til at blive munk.                                                                                                                           

Mine forældre ville have en ”alvorlig” snak da jeg kom hjem. Det var selvfølgelig den samme diskussion igen, alt det der pjat med at jeg kom galt af sted med at være buddhist. Jeg lukkede fuldstændig af, for intet kunne overtale mig til at ”skifte side”. Der var ikke nogen trøjer, der var lange nok til at dække det blåmærke, far havde givet mig i går. Jeg nænnede ikke at spørge mor, om hun ville købe nogle nye, det ville bare gøre det hele værre. Derfor blev jeg nødt til at tage mit klamme svedbånd på. Selvfølgelig var Danny efter mig igen i dag, men heldigvis skulle jeg hen til klosteret efter skole. Timerne var ok, jeg sad bare og lyttede som sædvanligt, jeg ville helst undgå at svare på spørgsmål. Da klokken ringede styrtede jeg ud af døren, for jeg ville bare ikke støde på Danny.                                   I klosteret skulle jeg snakke med den øverste af alle munkene om min fremtid. Han syntes, jeg skulle vente et par år, men han kendte selvfølgelig heller ikke til mine problemer. Heldigvis accepterede han mit valg og viste mig mit værelse. Det var lige, hvad jeg havde drømt om, en lille pejs, trægulv og tusindvis af bløde asiatiske puder og tæpper. Jeg kunne næsten ikke vente til, at jeg kunne flytte ind. Min plan var at stikke af, når mine forældre skulle til firmafest i næste måned, det ville være et perfekt tidspunkt. De kom først hjem hen på morgenen, og så ville de opdage min seddel hvor der stod:        

Kære mor og Far.                                                                

Jeg elsker jer meget højt, men jeg ved, at min                     

 fremtid ligger i klosteret.                                                   

Farvel.                                                                         

Knus fra Ulf.

 

De ville nok blive overraskede, men jeg var fuldstændig ligeglad, for jeg ville bare væk. Den sidste tid op til min store aktion var uudholdelig. Jeg pakkede nogle af mine ting sammen i smug og gemte tasken under sengen. Mine forældre opdagede ingenting, de havde jo travlt med deres arbejde for tiden. Så jeg var for det meste helt for mig selv. Det var vel rart nok, men ventetiden var hård, jeg kunne ikke rigtig finde ind i mig selv, som jeg plejede. Nervøsiteten skyldtes nok ikke, at jeg skulle flygte, men nærmere, hvordan det ville komme til at gå i klosteret. Så var det nu. Jeg snuppede min taske og smuttede ud af døren. Foråret var begyndt at komme. Jeg løb gennem parken, mens solen varmede min ryg. Nu hvor foråret sendte sine første stråler, legede begejstrede børn rundt omkring i parken. Jeg smilede forpustet, da jeg så deres små lykkelige ansigter. Jeg løb ud af parken og videre hen mod klosteret. Endelig standsede jeg forpustet og med sidestik foran klosteret. Nervøst rettede jeg på mit tøj og gik ind af den store port. Den øverste af munkene stod indenfor for at tage imod mig. Han bad mig om at kalde ham sir Dihn. Sir Dihn fortalte, at vi skulle holde en velkomstceremoni for mig i aften. Derefter blev jeg vist hen til mit værelse for at pakke ud. Jeg smed mig i en stor dynge puder og indåndede den krydrede duft af kanel. På min seng lå nogle flotte orange munke klæder sammen med en lille orkide. Det gav et sug af lykke i maven, og jeg følte mig virkelig hjemme her. Jeg pakkede mine ting ud og tog spændt mit nye tøj på. Jeg følte mig så levende og spekulerede på, hvad der ville ske til ceremonien. Da klokken blev 20.00, vandrede jeg stille hen mod den store bede sal. De havde pyntet det fantastisk flot op, og de sad alle sammen på små puder foran den guldbelagte Buddha på fløjlspuden. De bad mig om at sætte mig på en stor pude ved siden af en sølv skål med vand i. De kredsede om mig som fluer og vaskede mig med en lotus blomst. Efter den hellige afvaskning barberede de mig traditionelt skaldet og gav mig Buddhas velsignelse. Derefter blottede vi nakken for at vise ydmyghed og bad en bøn. Vi sluttede af med en meditation, og så var der ellers dans og musik. Der var så mange mennesker fra hele verden, der alle viste mig nogle dansetrin. Det var en fantastisk aften, som jeg aldrig ville glemme. Efter en lang aften var jeg godt træt og skyndte mig at komme i seng. Jeg vågnede ved en liflig duft af asiatisk morgenmad. Jeg skyndte mig op af sengen og i tøjet, så smuttede jeg ud på det lille badeværelse. Jeg fik et chok, da jeg så mit spejlbillede, hvor var alt mit hår? Så kom jeg i tanker om min ceremoni i går og smilede. Kæphøj gik jeg hen imod spisesalen. Vi sad alle på runde puder ved små mahogniborde. Der var mange forskellige spændende retter. Lige fra sushi til spejlæg og bacon. Jeg dyngede en masse over på min tallerken og satte mig til at snakke med et par japanere. Det var meget interessant, og de fortalte mig om, hvordan de kom til Sverige. Der boede også nonner i klosteret. De sagde ikke så meget, men snakkede mest sammen i grupper. Jeg vidste godt, at man ikke kunne have en kæreste, når man var munk, men jeg havde altså et ret godt øje til en af nonnerne. Hun havde store chokoladebrune øjne omringet af lange sorte vipper. Hendes hud var gyldenbrun, og hendes lange sorte nonnekjole klædte hendes velformede krop. Jeg kunne næsten ikke fjerne blikket fra hende. Sommetider sendte hun et interesseret blik over i min retning. Det var nok ikke så ofte, der kom nye her og specielt ikke ”hvide”. Efter maden skulle vi hen og bede morgenbøn sammen med nonnerne. Det var rart at være lidt alene sammen med Buddha. Det føltes som om, han prøvede at fortælle mig noget, men jeg kunne ikke finde ud af, hvad det var. Efter bønnen var det tid til lidt undervisning i buddhismen. Det var kun for munkene, og vi hørte historien om Buddha. Jeg lærte alt, hvad jeg kunne drømme om, om buddhismen. Efter timen skulle jeg til specialtime i kinesisk, for det var det største sprog i Asien. Min lære hed Professor Chang. Han var en dygtig lære, og jeg lærte meget hurtigt kinesisk. Til frokost blev der serveret nudler i klasseværelset. Wow de asiatere var fantastiske til at lave mad. Efter  nogle middagstimer skulle vi ofre røgelsespinde og bladguld til Buddha. De kaldte det den hellige eftermiddag, og det foregik en gang om ugen. Efter den hellige eftermiddag var der urtete og kager. Den første dag i mit nye liv var fantastisk, og jeg glædede mig til min fremtid i klosteret. Cho hed hun. Jeg havde overhørt en samtale, som hende og hendes veninder havde ført. Vi var også begyndt at snakke lidt sammen, når vi skulle lave skriftlige opgaver i buddhismetimerne. Hun var som en drøm at snakke med, og hun lød faktisk som om, hun godt kunne lide mig. ”Hvor gammel er du?” spurgte hun med sin fine klokkestemme. ”Øhm…jeg er 16” svarede jeg hæst. ”Oh så er du et år yngre end mig” sang hun. Vi behøvede ellers ikke at snakke sammen, for vi forstod hinanden. Det føltes som om, vi altid havde kendt hinanden. Stop så Ulf, hvis du er munk, må du ikke have en kæreste. Men hun er jo så sød, og hun kan også lide mig. Nej Ulf du er munk, det er det, du har valgt, og så må du også følge reglerne. Argh…..                                                                                                                                                 

  I dag var der undervisning i madlavning. Jeg fik special undervisning af en thai kok. Den her gang skulle vi lave stegte ris med kylling. Kokken fortalte mig, at fiskesaucen gav retten en fantastisk smag. Jeg havde aldrig været så god til at lave mad, men det blev jeg hurtigt. Kokken lærte mig alle hemmelighederne om hvilke ingredienser, der gjorde asiatiske retter så gode. Grunden til at vi fik undervisning i madlavning var, at man  selv skulle hjælpe til med at lave mad. Jeg blev faktisk helt vild med at lave mad. Derfor fik jeg lov til at lave mad to gange om ugen. Efter madlavningen havde vi alle fritime. Jeg kunne ikke helt få styr på mine følelser for Cho. Jeg blev nødt til at følge mit hjerte, så jeg smuttede diskret ind på hendes værelse i fritimen. Hun virkede glad for at se mig, ligesom jeg var for at se hende. Jeg holdt hendes hånd i min, mens vi sad og lyttede til hinandens åndedræt. Helt af sig selv bevægede vores læber sig mod hinanden. Med et stivnede vi. Vi overtrådte reglerne. Akavede rykkede vi os fra hinanden, og jeg rejste mig forsigtigt. Hun kiggede ulykkeligt på mig, da jeg smuttede ud af døren. Jeg lod min hånd køre hen over min glatte isse. Buddha hvor var jeg ulykkelig. Hvorfor måtte man ikke en gang have en kvinde, man elskede og ville gøre alt for? Rastløst lå jeg på min seng og havde ondt af mig selv. Mit liv virkede så ligegyldigt nu. Det var der lyset kom. Buddha trådte frem af lyset og kiggede mig dybt i øjnene. Jeg var helt målløs og kunne ikke rykke mig ud af stedet. Hans milde øjne kom tættere og tættere på, indtil han jog mig ud af min egen krop med et svup. Min krop nikkede til mig og gik ud af døren. Jeg følte mig helt tom og svævede langsomt efter ham. Min krop var på vej over mod de øverste munkes rum. Jeg var så let og underlig. Da min krop trådte ind til munkene, kiggede de forundret på min krop, for de troede, at jeg skulle slappe af på værelset i min fritime. Så begyndte Buddha at tale med en dyb kraftig stemme. ”Ærede munke jeg er Buddha. Jeg er kommet her i dag for at give jer en vigtig besked. Jeg har besat denne unge mands krop, for at kunne snakke med jer. Alle i munke har taget fejl. Selvom i dyrker mig og bruger meget af jeres tid på at bede til mig, må i gerne have koner og kærester. Nogen af jer f.eks. unge Ulf her mangler en kvinde i hans liv. Reglen om at man ikke må have en kvinde, man elsker, er kun opfundet af mennesker og bør derfor brydes. Ulf her har vist mig stor loyalitet og kæmpet imod, selvom han var dybt forelsket. Derfor vil jeg bede jer om at gøre ham til den øverste af alle munkene”. Alle munkene nikkede samtykkende. ”Det var godt. Vi ses nok alle sammen igen en dag. Adiu”. Med ét suste jeg tilbage i min krop. ”Er du der stadig ærede Buddha?” spurgte sir Dihn. ”Nej her er kun mig nu sir”. ”Nej nej nej, du skal ikke kalde mig sir. Fra i dag af er du den øverste af alle munkene sir Olson” svarede han tilfreds. ”Er du da slet ikke ked af det?” spurgte jeg forsigtigt. ”Tja måske lidt, men jeg trængte virkelig til at gå på pension, så det er helt fint med mig sir”. Det gav et sug i maven, hver gang han kaldte mig for sir, det var helt uvant for mig”. ”Javel, men så ville jeg samle alle munkene, så jeg kunne fortælle dem nyheden” svarede jeg myndigt. ”Selvfølgelig sir” svarede munkene i kor. Jeg gik smilende ud af døren for at samle alle munkene. Da munkene havde sat sig til rette på deres små puder, forklarede jeg dem, hvad der var sket. De så meget mistroiske ud, for jeg var jo helt ny. Men da sir Dihn kom ind og forklarede, at det var rigtigt, troede de på mig. Derefter kiggede de mig ikke i øjnene, men kiggede bare ned i gulvet for at vise ærbødighed. Nonnerne fik først nyheden at vide lidt senere, for de havde sovesal langt fra munkene. Cho kom løbene hen i mod mig og trykkede sine bløde fyldige læber mod mine. Jeg blev varm helt ud i fingerspidserne og gengældte ivrigt kysset. Sådan stod vi længe, vi hørte ingen omkring os kun hinandens åndedrag. Vi endte alligevel med at give slip på hinanden og fulgtes hånd i hånd hen på mit værelse for at meditere. Der gik ikke længe, før alle havde fået en kæreste. Det ville nok ikke være lange forhold, men en ting var sikkert, jeg ville aldrig give slip på Chos hånd.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...