Et sidste farvel

Martin og Julie blev kærester på deres efterskole. Nu er efterskoleåret slut og deres veje skal skilles.

0Likes
0Kommentarer
331Visninger

1. I lufthavnen

Jeg havde tårer i øjnene, men jeg prøvede at skjule det med et smil, for Martins skyld. Vi sad på hans kufferter og delte en pose slik. Der var så mange mennesker i lufthavnen, alle havde så travlt og ville helst have at tiden gik hurtigere end den i virkeligheden gjorde. Jeg ville bare have at tiden gik i stå. Efterskoleåret var slut og nu skulle han hjem til Færøerne og jeg skulle tilbage til Husby. Vi sad bare helt stille og kiggede ud i luften, det var som om at intet af det var virkeligt. Martin rejste sig og gik lidt rundt. Flyet gik om lidt under en time. Vi vidste begge to godt at vores forhold ville bliver anderledes, men det skulle holde, havde vi bestemt os for. Jeg sad og beundrede ham gå rundt, imens jeg tænkte på alt det vi havde lavet sammen. Skituren, timerne, afterne, alle de minder som vi havde sammen. Jeg ville gerne spole tiden tilbage og gøre det hele igen. Jeg rejste mig og gik over til ham, inden jeg nåede at sige noget, omfavnede han mig og græd. Han var helt utrøstelig. Jeg havde selv allermest lyst til at græde, men igen måtte jeg tage mig sammen og trøste Martin. Han havde været den hårde type, hele skoleåret og ingen havde kunne se hvis han havde været ked af det, han åbnede sig ikke for særlig mange mennesker. Jeg havde været en af de få, der havde fået lov til at komme ind i hans liv. Nu stod jeg og trøstede ham. Han havde lagt sit hoved på min skulder. Jeg vidste at han havde været stærk, men jeg vidste også godt, at han på et tidspunkt ikke ville kunne klarer det mere. Vi havde aftalt at han tog til Jylland og besøgte mig i efterårsferien. Jeg kunne ikke selv tage hen og besøge ham på Færøerne, mine forældre havde slet ikke råd til at lade mig rejse og de ville heller ikke lade mig rejse så langt væk.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...