Guider i Paradis - Kaulitz

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2012
  • Opdateret: 8 feb. 2012
  • Status: Færdig
Mig og mine veninder har lige afsluttet vores studier og vil prøve livet som guider i de varme lande. Vi skal oplæres af to guider, som skal følge vores arbejde. "Ferien" bliver straks vendt på hovedet, da Tokio Hotel holder ferie på stedet.

Denne novelle er lidt halvgammel og skrevet med en computer uden stavekontrol eller grammatikkontrol. Så undskyld på forhånd for alle min fejl :-)

11Likes
10Kommentarer
5478Visninger
AA

25. Kapitel 25

De næste par dage mødes mig og Bill kun på værelserne. Jeg tog ofte de andre tøser med, så vi alle sammen kunne sidde og snakke sammen. Vi sad alle sammen nede på Georg og Gustavs værelse og hørte musik. De spillede noget af deres efter musik for os. Utrolig nok lød det meget bekendt og Ulla kunne endda synge med på en af dem. ”Jeg syntes nok der var noget bekendt over jer.” Udbrød hun efter et stykke tid, hvor hun bare havde siddet og tåget til musikken. ”I har jo bare fået ny frisure! Jeg tegnede faktisk en tegning af dig, på Helenes hånd, den dag vi tog afsted. Men jeg kunne altså ikke genkende dig uden den store manke!” sagde hun og og hoppede lidt i sofaen. ”Okay, slap af. Jeg vil ikke betale for en ny sofa.” gennede Bill på Ulla og Ulla begyndte at grine hendes det-er-pinligt-grin. Vi sad alle og grinte af hende og mindede hende om at trække vejret. Bill kyssede mig foran de andre og de begyndte at juble. Jeg tyssede og grinte. ”Vend jeg til det. Der kommer med!” udbrød Bill og satte tænderne i min nakke som en vampyr. De andre grinte ikke mere og sad bare og gloede på ham. ”Bill...du er pinlig!” sagde jeg og så begyndte de at grine igen. Efter nogen timer med en masse pjat, bankede det på døren. Gustav gik over for at lukke op, da det var hans værelse og udenfor sted Louise. ”Vi har fået klager om larm her inde fra.” Sagde hun stramt. Hun kigge Gustav over skuldrende og fik øje på os. ”I ved godt i ikke må være her? Vi har da vist også fortalt hvert fald én af jer, om reglerne!” Sagde hun snerpet og sendte mig et dræber blik. Jeg viklede mig ud af Bills arme og gik over til hende. De andre fulgte lige så stille efter da hun begyndte at nidstirrer dem, en for en. Hun lukkede døren efter os og fulgte os med op på vores værelse. ”I må om ingen omstændigheder gøre sådan noget. Det skader jeres ry og er strengt forbudt. Næsten gang jeg ser, dig frøken, gøre noget ligene, bliver du sendt hjem. Vi har set dig sammen med mindst en af dem, alt for meget gange.” Hun stod og pegede på mig med en kuglepind og smilede efterfulgt meget falsk. ”Godnat tøser!” og så gik hun ud. Vi sad længe bare og kiggede ud i luften. Tænk at der var love om sådan noget. ”Hvaaa... hvad gør vi så?” Spurgte Ayla. Spørgsmålet var helt klart rettet til mig. ”Aner det ikke. Vi må vel bare.. holde os fra dem?” Sagde jeg ironisk. ”Jeg syntes ikke i skal lade være med at være sammen med dem. De er jo tydeligvis mega vilde med jeg og jer med dem. I kan jo bare sørge for at der ikke er nogen der ser jer. Øen er måske ikke så stor, men de kan jo ikke være alle steder?” Sagde Sabine og klappede Ayla på ryggen. ”True.” Sagde Ayla og trak på skuldrende. Jeg sendte en sms til Bill. 'Ikke godt. Må ikke se dig igen. Prøver at finde ud af noget.' der gik kun et halvt minut før jeg fik en sms tilbage. 'Jeg elsker dig. Find på noget snart ;'(' Jeg blev helt varmt om hjertet. Ayla fik en sms fra Georg også hvor der stod han elskede hende. Vi satte os alle sammen på Aylas seng og snakkede om drenge til vi besluttede os for at det var blevet lidt for sent. Næste dag hvor vi sad og skulle have uddelegeret opgaver for dagen, blev jeg hevet ind til samtale af bossen. Louise og Maria måtte have sladret. ”Du ved godt hvorfor du er her, Helene? Sagde han og foldede hænderne på bordet. Jeg sagde ikke noget med kiggede bare på ham. Han fandt et stykke papir frem af en bunke på bordet. ”Maria har reporteret at du kommer meget sammen med en af vores berømte stamgæster.” Sagde han mens hans øjne kørte ned over papiret. ”Ja, jeg..” fik jeg sagt men han afbrød. ”Passer det at i har haft kropslige kontakter og i ses dagligt?” hans blik borede sig ind i mig. ”Ja, men..” han afbrød igen. ”Du bliver nød til at slå op med din lille kæreste så længe du er her. Næste gang vi ser dig med ham, vil blive din hjemsendelses grund. Du skal ikke svare på smser eller noget fra ham, før du kommer hjem her fra. Ignorer ham! Forstået?” Han foldede igen hænderne foran sig. Jeg nikkede kort og rejste mig med det samme. Så snart jeg havde lukket døren efter mig brød jeg ud i gråd. Det kunne simpelthen ikke passe! Jeg havde endelig fundet den sødeste fyr i hele verden og så skulle jeg opgive ham for et job. Men alligevel, min mor og far bliver ekstrem skuffet, hvis jeg nu kom hjem efter et par uger. Jeg blev sendt ud og undervise i svømning for små børn. De plaskede glad rundt i vandet og jeg nød virkelig at undervise dem. Hende den lille fra sandkassen skulle også med, hun var noget af det sødeste. Hun var lidt bange for vand, men jeg var nød til at være ved hende hele tiden. Efter timen blev jeg lidt og legede med dem der blev. Lige pludselig var der en der greb fat i mig bagfra og hev mig ned. Jeg vendte mig om og Bills læber blev presset mod mine under vandet. Jeg trak mig væk og vendte sig om mod de små børn igen. ”Kom nu.” Sagde Bill bag mig. Jeg ignorerede ham som jeg havde fået besked på, men han gjorde det bestemt ikke nemt for mig. ”Er du sur over jeg fik dig i fedtefadet? Jeg er virkelig ked af det, snut. Du må ikke være sur på mig.” Det fik mine øjne til at løbe i vand og jeg løftede den lille pige op på armen og gik over mod legepladsen. Uden at se mig tilbage. ”Hvorfor græder ud?” Spurgte den lille pige og lagde sin lille hånd på min kind. Åh gud, hvor var hun kær. ”Det ikke noget. Jeg må bare ikke snakke med manden.” Sagde jeg og satte pigen på en gynge. Jeg legede med hende i cirka en halv time og så gik jeg over mod hotellet. Jeg undgik at gå forbi poolen hvor Bill sikkert var stadig. Da jeg i frokostpausen kom op og kiggede på min mobil, var de første 5 sms’er fra Bill kommet. 'er du sur?' 'Hvordan kan jeg gøre det godt igen?' 'Du må ikke være sur på mig ;'(' mens jeg stod der, kom der en sms mere. Jeg skulle lige til at svare, men jeg så at bossen stod ovre i døren og betragtede mig. Jeg lagde hurtigt mobilen i tasken igen og satte mig til bords, selvom jeg ikke kunne spise noget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...