Guider i Paradis - Kaulitz

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 8 feb. 2012
  • Opdateret: 8 feb. 2012
  • Status: Færdig
Mig og mine veninder har lige afsluttet vores studier og vil prøve livet som guider i de varme lande. Vi skal oplæres af to guider, som skal følge vores arbejde. "Ferien" bliver straks vendt på hovedet, da Tokio Hotel holder ferie på stedet.

Denne novelle er lidt halvgammel og skrevet med en computer uden stavekontrol eller grammatikkontrol. Så undskyld på forhånd for alle min fejl :-)

11Likes
10Kommentarer
5481Visninger
AA

11. Kapitel 11

Vi fandt dem ude ved poolen. Den ene var i den store bamse lignede løve maskot og den anden var ved pollen og underviste i vandgymnastik. ”Godt i kom. Vi har ventet på jer hele dagen!” Sagde Louise der underviste i vandgymnastik. ”Her Helene. Du kan overtage. Du laver bare alt muligt fagter. Jeg ved ikke om det hjælper men det sjovt.” Sagde hun og klappede mig på skulderen. ”Jeg hedder Helene” Sagde jeg og gik over og stalde mig der hvor hun stod før. Hun gav mig en mikrofon-headset på og gik med resten af mine venner der grinte lidt af mig. Det var da ikke mig der skulle inde i løve kostumet. ”Okay jeg skal overtage hendes hold. I følger bare efter hvad jeg gør.” Sagde jeg. Godt jeg har været med min mor til vandgymnastik. Ellers ville jeg være helt lost. ”Og en, og to..” Jeg lavede nogle strækøvelser fra den ene side til den anden. Jeg passede på ikke at lave for voldsomme bevægelser med min fod. Mit sår skulle jo nødig gå op igen. Jeg fik en halv time til at gå med det. Jeg kunne se på tavlen bag mig at jeg skulle stoppe klokken 13. Så det gjorde jeg og jeg var faktisk meget udmattet, selvom det var meningen at det var dem i vandet der skulle være det. De måtte være van til det. Jeg satte mig over i en stol under en parasol og fik noget at drikke. Folk kom over til mig og roste min time. Wow. Var jeg så god? Oh my. Jeg sad lidt og tænkte og jeg skulle smide blusen lidt og få noget farve. Men jeg var lidt usikker på om jeg måtte. Jeg gik lidt rundt om poolen. En familie kom gående og skulle ned i poolen. Jeg kendekendte straks den lille pige, og det så ud som om hun også kunne kende mig. ”Heeeeeeeej!” råbte den lille pige. Hun løsrev sig fra sin mors hånd og løb over og krammede mig om benene. Jeg bukkede mig ned så vi var nogenlunde samme højde og aede hende på hovedet. ”Vil du med ud at bade?” Spurgte hun mens hun puttede sin pegefinder i munden. ”Det kan jeg desværre ikke. Jeg har ondt i foden. Men jeg kan godt komme og kigge på du svømmer. Er du god?” ”Jaaaaaa!” Råbte den lille pige og trak mig med hen til der hvor hendes forældre havde sat sig. ”Hej sagde jeg da hun kom slæbende med mig. Hendes forældre smilede bare. ”Se hvad jeg kan.”Råbte pigen og begyndte at løbe over mod kanten af poolen. ”nej!” Råbte hendes mor. Jeg fangede hende lige før hun nåede kanten og drejede rundt og satte hende på kanten. Jeg fik selv overbalance og røg med et kæmpe plask ned på ryggen i poolen. Lorte sandaler! Tænkte jeg da jeg var under vandet. Jeg fik hurtigt hovedet over vandet. Hvorfor er jeg altid så klodset? Jeg kom op og sad på kanten. ”Hey? Er du ikke lidt uheldig?” Spurgte Bill. Han havde åbenbart snorklet rundt i poolen. ”Jo.” Sagde jeg bare og skyndte mig op af vandet. Han kunne godt huske mig. Men han havde åbenbart fundet en anden efter Jeg var gået. Sådan nogen vil jeg ikke spilde min tid på. ”Jeg går lige op og får noget tørt tøj på. Ses lige om lidt.” Sagde jeg til den lille pige og aede hende over håret. Jeg tog et håndklæde ovre ved bordet man bare kunne tage fra. Jeg begyndte at tørre mig mens jeg gik. ”Hey.” Hørte jeg Bill råbe bag mig. Han havde smidt dykkebrillerne så hans hår sad vildt sjovt. Han kom løbende over til mig og hapsede et håndklæde i farten. ”Hey. Tak for i aftes. Det var hyggeligt. Det var bare en skam i gik så tidligt.” Mig og de andre blev enig om at gå klokken 1 om natten senest. Vi vidste ikke om vi skulle ud her i dag. ”Vi skal jo arbejde.” Sagde jeg bare og gik lidt hurtigere. ”Skal du nå noget?” Bill lade mærke til at jeg var begyndt at gå hurtigere. ”nej.” jeg nåede over til elevatoren. Vi stod og ventede lidt. Jeg ville ikke bare stå der til grin. Han havde været sammen med en anden efter jeg var gået så jeg havde ikke rigtig lyst til at stå ved siden af ham. Eller var jeg for hurtig? Vi havde jo sådan set kun kendt hinanden i én dag. Nej. Jeg er ligeglad. Han kan rende og hoppe. Jeg sukkede højt og begyndte at gå over mod trapperne. ”Hey? Elevatoren er her lige om lidt? Vent lidt!” råbte Bill efter mig. Jeg var allerede på vej op af trapperne da jeg hørte at han fulgte efter mig. ”Er du sur?” Spurgte han. Noget i hans stemme fik mig til at standse. ”Det kan man vel ikke rigtig sige. Jeg kender dig ikke rigtig. Tror mere jeg er forivret.” Jeg sukkede og begyndte at gå igen. Han var stoppet op på samme tid som mig, men var ikke begyndte at gå da jeg gjorde. Oh my god, en diva jeg var lige nu. Jeg stoppede op. Burde jeg gå ned til ham. Jeg havde mest lyst til at gå ned og hoppe i favnen på ham, men en anden del af mig blev ved med at sige at han bare kunne gå ned til sin solbrune blondine. Man kunne da altid være gode venner med ham selvom? Han var en sød fyr. Ja. Jeg kunne bare blive venner med ham, og lade som om det i aftes aldrig var sket? Det virkede heller ikke som om han huskede særlig meget. Ud over min klodsethed.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...