Min veninde er en vampyr!

15-årige Jessica, føler, at hendes veninde Maria er en elver. Jessica tager åbenbart fejl, og finder senere ud af hun er et helt andet væsen. - Gæt hvad! Jessica prøver at flygte fra Maria da hun finder ud af hvem hendes veninde er, og det ved Maria så på den måde, at Jessica ved. Maria kæmper for at komme i kontakt med Jessica, men Jessica vil ikke have noget med hende at gøre. Skal Jessica kæmpe videre, eller kan hun lige så godt give op?

1Likes
0Kommentarer
808Visninger
AA

1. Oppe i skolen med Maria.

- Hey, vil du ikke med op i kiosken? Vi kan købe slik, og.. Nej, forresten, de har ikke det der slik med blodfarver.. Ehm, men.. Vi kan købe den der film hvor de synger "Morgensang af elverskud" eller noget? spurgte Maria. Maria nægtede at købe andet slik, end det med blodfarver. Den eneste film hun så var "Morgensang af elverskud", men hun var nød til at købe nye hver anden dag, fordi hun altid bed filmene i stykker. - Ehm, jeg gider ikke morgensang af elverskud. Det er jo det eneste vi ser, så ellers tak, svarede jeg. - Jessica, det betyder ikke vi ikke kan se den igen, sagde Maria. - Jo, for hvis du ikke skulle være dum kan jeg ikke lide at se de samme film. Og jeg kan ikke lide det der slik med blodfarver, kan du ikke forstå det? Jeg hader blod, jeg besvimer for det meste i nærheden af blod, svarede jeg. Maria sukkede et dybt suk. - Nå, men vi kan godt være sammen efter skole, igos? - Jojo, elverpige, sagde jeg, og gik ind i klassen. - Jeg er ikke en elver! råbte Maria efter mig. Jeg kunne høre at hun hviskede noget, men jeg kunne ikke høre hvad. Jeg var også lidt ligeglad, og fortsatte derfor bare ind i klasseværelset. Derinde sad alle, undtagen mig og Maria. - Maria trængte til en laang pause, sagde jeg, og satte mig ned. - Okay. Hvorfor kommer du så for sent? spurgte læren og kiggede på mig. Hun lettede pegepinden, og til sidst tabte hun den på gulvet. - Ehm, jeg skulle trøste Maria. Jeg går lige ud og ser hvordan hun har det, løg jeg, og løb ud til Maria igen. Men Maria var der ikke. Det var kun elvere, og vampyrer der kunne skynde sig så hurtigt væk. - Nå, sukkede jeg. Jeg gik ind på pigetoilettet, for at se om hun gemte sig der. - Maria? Er du her? kaldte jeg, og gik forbi alle fire toiletter. - Nej, lød en stemme der mindede om Marias. Den kom inde fra tredje toilet. - Maria, er det dig? spurgte jeg, og låste døren op med min negl der var en halv centimeter lang. Derinde stod Milla, og gemte sig for nogen. - Jessica, ud! sagde hun, og skubbede mig ud. Milla gik i klassen over mig, og var en sød pige. Jeg kendte hende ud og ind, for hun var nemlig min kusine. Jeg låste døren med min negl igen, og så gik jeg ind i klassen. Der sad alle og pustede, undtagen Maria som pludselig også var derinde. - Maria? Hvad laver du her? spurgte jeg. - Tjo, alle kiggede op på tavlen, og pludselig sad jeg her.. Folk synes det var overdrevet vildt, og nu er de forskrækkede. Maria storsmilede. - Okay? sagde jeg forvirret, og satte mig ned. - Kan vi fortsætte undervisningen? spurgte jeg, selvom jeg faktisk var glad for vi nu slap for undervisningen. - Nej.. Nej.. Vi... Nej vi kan... Ej, pustede læren. Hun havde pegepinden i hånden. Pludselig pustede hun et ordentlig pust hvor at få pusten igen, og så tabte hun pegepinden ned over sine fødder. Hun havde en stærk tendens til at tabe ting over sine egne fødder. Jeg gik op og samlede pegepinden op. Læren pustede ikke lige så meget som før. Jeg rakte pegepinden til hende. - Tak, sagde hun. - Nu kan undervisningen begynde, unger, fortsatte hun. - Møg, hviskede jeg, men var alligevel lidt glad for ikke at høre på hendes højlydte pusteri. - Ja, jeg ved ikke hvad der er overraskende ved en forsvunden pige dukker op i klassen, sagde Maria, og kiggede op på læren og ventede på undervisningsstart.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...