Blodtørst (O)

Dette er en gammel stil jeg fandt på min computer, håber I kan lig den.

6Likes
6Kommentarer
1147Visninger

1. Hjerteløs

De sidste tre måneder havde aviserne haft overskifterne som; Hjerteløs morder slår til igen, Vampyrens nye offer og politiet på bar bund. Københavns gader var tommer efter mørkets frembrud, fordi ingen ønskede at være hovedhistorien i morgen dagens avis.

Denne mystiske morder havde sin helt egen teknik. Han bed sine offer ihjel, Der kom øgenavnet vampyren fra. Han slog dem bevidstløse og bed deres håndled og hals op, og så efterlod han bare ligene i gaderne. Ingen tegn på frygt eller had. Kun desperation. På bare tre måneder havde han taget elve ofre, et hver uge, så alle forventede det tolvte offer ville komme inden søndag.

 

Jeg smed sin avis fra sig, efter jeg havde sikret mig at ingen jeg kendte, var kommet på mordenes offer listen. Jeg lagde hoved træt ned på boret og lod tankerne kredse om de avisartikler jeg lige havde læst. Det yngste offer havde været en pige på fire. Min kæreste Jacob kørte en hånd over min lyse hår og gav min skulder et beroligende klem, inden han måtte forlade lejligheden, for at tage på arbejde. Jeg blev efterladt alene tilbage i den store tomme lejlighed, mens tankerne om den blodtørstige morder, der var på fri fod fik frit løb. Jeg kastede et blik på uret, fem min i seks. Tanken om at han kunne komme ind i lejligheden, mens jeg var alene var ikke til at holde ud. Så jeg tog sin mobil og ringede til Emma, min bedste veninde, som kun boede et par gader der fra. ”Emma her.” Svaret en glad stemme i den anden ende af røret, mens der var larm af fest glade unge mennesker i baggrunden. Jeg forklarede hurtigt, jeg ikke brød sig om at være alene i lejligheden og spurgte om jeg måtte komme over. ”Du er altså lidt fjollede Liv, der kommer ikke nogen farlige vampyr og bider dig, men kom bare,” Svarede Emma, selv om man ikke kunne se det vidste Liv at hun himlede med øjnene , ”Så passer jeg på dig.”

 

Jeg låste lejligheden efter sig og løb ned af trapperne i et rimeligt tempo. Gaden var kun oplyst af gadelamperne, vinteren var kold og hård i lille Danmark.  

Jeg forsatte ud af Vesterbrogade, på vej mod Rådhuspladsen, derfra var der ikke langt til Emmas lejlighed. Butikkerne kastede lys på hende og politi kørte rundt i gaderne på udkig efter morderen, intet kunne gå galt, så længe jeg blev på de oplyste gader. Problemet var bare, at Emmas opgang lå inde i baggården, som var mørk og uden for andres synsfelt. Jeg stod uden for porten og tøvede med at gå ind i den mørke baggård, for hvad hvis nu morderen sad inde i gården over ventede på hende? Jeg tog sig til hovedet, Jeg måtte være tossede, hvorfor skulle en morder sidde her og vente på lige præcis mig? Jeg gik ind gennem porten og ind i den mørke baggård. Det var som om larmen fra Københavns natteliv døde omgående, idet jeg trådte ind i gården. Jeg var næsten nået helt hen til Emmas dør, da noget tungt ramte mig i nakken. Jeg faldt for over og alt blev sort.

 

Alt virkede sløret og mørk, da Jeg åbnede øjne igen. Hovedpinen bankede af sted. Langsomt blev alt skrapt igen. Jeg sad i en keglen af skrapt lys og kunne ikke se ud i mørket. Jeg gjorde en bevægelse for at komme på benene, men min hænder var bundede til radiatoren. En lavmælt latter kom fra mørket omkring mig. Jeg trykkede sig op mod radiatoren og kneb øjne sammen, for at se ud i mørket. En silhuet af et menneske tegnet sig i mørket, en kvinde, som bevægede sig tættere på lyset. Hun kom helt ud i lyset. Jeg gispede ved synet af en syg kvinde. Kinderne var hule, øjne så ud som om det ville poppe ud af hovedet på hende, det lange sorte hår var tørt og slidt, men det der skræmte hendes mest var øjnene. Ild røde og store, de brænde af had og sult. ”Han du slået nogen ihjel?” spurgte hun med motorisk stemme. Hun gik tættere på da jeg ikke svaret med det samme. Hun blotede sine halv gule tænder og knurret af mig som et eller andet dyr. ”Svar mig!” snerrede hun desperat. ”Nej!” Næsten skreg jeg, selv om jeg ikke kunne se hvad det havde mod sagen at gøre. ”Godt, godt,” mumlede hun for sig selv og gik lidt væk igen. ”Hun er ren.” jeg ved ikke om hun snakkede til mig eller til sig selv. Hun tog en slurk af en lommelærke, som lød som om den var mere end tom. Hun smed den fra sig og vente igen de ildrøde øjne mod mig. ”Så, så er det nu..” mumlede hun spændte. Hun gik langsomt hen til mig og knælede ved min side. Hun løsnede rebet så min ene hånd var fri. Holde stramt om den med sin skelet artige hånd, mens hun førte den op til sin mund. Panikken greb mig og jeg slog hende, hun væltede om på siden, med et forskrækket hyl. Jeg rev min anden hånd til mig og sprang op. Jeg kunne ikke løbe. Mine ben sov. Jeg vaklede skævt væk fra hende, mens hun kom på benene igen og knurrede vildt.

 

Jeg kom ud i mørket, det virkede uigennemtrængeligt efter, at jeg havde vendt mig til det skarpe lys. Jeg fumlede efter en dør og faldt. Jeg greb efter noget og rev det med i mit faldt. Et skrig gik gennem min krop, mens det vinter blege dagslys strømmede ind, gennem det lille kældervindue.  Vampyrpigen kastede sig væk fra de blege solstråler og krøb sammen i et hjørne, men hun med sine arme forsøgte at skærmede sit ansigt.

 

Jeg lå på den kolde kælder gulv, med hånden om det gardin jeg havde revet ned. Jeg var i chok. Hun var bange for solen, hun troede faktisk hun var en ægte vampyr.

 

Kælderdøren blev sparket ind med et ordentligt brag og tre politimænd kom styrtende ind, med pistolerne fremme. Nogen i mit ansigt – sikket blod – måtte havde fortalt dem, at det ikke var mig der var den onde. For de rettede straks pistolerne mod hende. Den ene af dem hjalp mig op og uden for, hvor Emma og Jacob stod. De kiggede bekymret på mig, men jeg var ikke bange mere. Emma faldt om halsen på mig og græd ind mod min hals: ”Undskyld! Jeg så dig oppe fra lejligheden, men da du ikke kom op, så troede jeg du var taget tilbage til Jacob. Men da Jacob ringede og spurgte efter dig, vidste jeg der var noget galt.” Jeg klappede hende på skulder med en ene hånd og holdte Jacob i hånden med den anden.

 

Ugen efter bar alle Københavns aviser overskifter som; Vampyrjægeren sejrede, Vampyrpigen og Blodtørst. Og Københavns gader var igen fyldt med folk efter mørkets frembrud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...