Agedifference, how can we make it together? (Færdig)

"Jeg elsker dig" Hviskede hun i hans øre.
"Lad være med det, Bella." Hviskede han tilbage og kyssede blidt.

33Likes
154Kommentarer
10300Visninger
AA

46. Bella - OH NO!

Jeg sad i sofaen og kælede Chika bag det ene øre imens hun havde sit hoved til at ligge på mit skød. Jeg sad og så noget fjernsyn, fordi der ikke var andet jeg kunne give mig til.

Jeg kiggede på forskellige kanaler, men stoppede da jeg nåede hen til nyhederne, hvor jeg så et billede af en fly, der var styrtet.

"Mit navn er Lisa og jeg er jeres vært på denne ekstra udsendelse. Vi har lige fået en melding om et fly med 1500 passagere, deriblandt den verdenskendte Darwich Walker som arbejder for Sony og hans golden retriever, er styrtet ned på grænsen mellem Kina og Rusland. Vi ved endnu ikke om der er nogen overlevende, men ifølge vores melding er chancerne for overlevende ikke store." Tv-værten hostede diskret. "Vi skal advare mod alvorlige og blodige billeder." En film optaget med en dårlig mobil lyste op på skærmen. "Vi vil holde jer oplyst om dette fly og dets passagere så snart vi modtager flere oplysninger. Vi senere øjeblikkeligt akut hjælp derned."

Jeg gjorde store øjne og nogle tårer listede sig ned af mine kinder da de nævnte Darwich og Hunter.

Godt nok var jeg sur på ham, men han behøvede ikke ligefrem at dø.

Min far kom styrtende ned og skulle til at fortælle det, men lukkede munden igen da han så jeg sad og så det.

"Bare der ikke er sket noget med Hunter. Han virkede til at være sådan en dejlig hund." Min mor var kommet ned og slog min far let i baghovedet. "Hvad nu Annie?" Han kiggede bebrejdende på min mor.

"Jeg tror at det er bedst, hvis du bare går oven på igen, Scott." Far sukkede og smuttede ovenpå imens mig mor satte sig ved siden af mig.

Hun lagde en arm om mig og holdt mig ind til sig.

"Det er helt i orden stadig at have følelser for ham Bella. Vi må bare håbe på at han overlever og det samme med Hunter. Chika er vidst også blevet glad for Hunter." Min mor havde ret. Jeg havde stadig følelser for ham. Måske ikke lige så mange følelser som før, men jeg havde stadig følelser for ham. Chika kom med et lille bjæf som en bekræftelse tror jeg det var.

"Så længe du håber han overlever skal det hele nok gå, Det må vi i hvert fald håbe på." Jeg nikkede og lagde mit hoved på min mors skulder.

Så måtte jeg vel bare håbe på at han ville overleve og det samme med Hunter!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...