hvorfor mig?

det handler om den 15 årige chandler picket som lige er flyttet til new sendland. og går på en kostskole for rige og bagevde børn. hendes mor døde da hun var 6 af alkohol midsbrug hendes søster er alvorlig syg og blir kørt fra hospital til hospital hendes far er den meget foretnings mand type og rejser hver 2, måned på foretnings rejse så kostskole er det bedste valg. hun lever livet på kanten mellem gråd hjerte sorg og frygt.

3Likes
9Kommentarer
3162Visninger
AA

9. ingen vej tilbage

jeg lå på det håre stengulv, jeg kunne mærke et stramt reb om  mine håndled,  som gjorde mit blodom løb svært, jeg kiggede op og et par røde øjne møtte mig, uden at se andet end øjene var det aligevel klart hvem de tilhørte, veronica, jeg besvimmede i himlen vågnede i helvet, fedt, jeg kiggede mig rundt mest for at undgå hendes spidige blik, og jeg så cristian ligge blot et par meter væk, han var ikke bundet men der stak en kniv op af brystet å ham, og jeg kunne svagt høre ham stønne, jeg kiggede mig omkring og så et blodigt syn af 'vennen' jeg faktisk aldrig havde fået navn på, han hang oppe fra en pæl i armene uden bluse (uhh six-pack) og havde fået ridset sore blodige  huller i maven, man kunne se at det var gjort med en tynd kniv, i et øjeblik troede jeg  han var død, men så  ham så trække verjet, da han så at jeg kiggede på ham, nikkede han som et tegn til at han var okay, 'hvilke andre venner vil du pudse på mig' sagde veronica med en håndlig latter, og jeg viste ikke blot at det nu var min tur til at blive torturet men også at det ville være meget slemmere end de syn der lige havde møt' mig, fordi det var  mig hun var ude efter, jeg viste også at jeg var helt hjælpeløs, hun løftede mig op fra gulvet, med en hånd da hun rev i min krave, 'la-a hende være' sagde cristian og jeg kunne høre det tog det sidste af hans livskraft at få sagt noget, bare rolig, hun kommer ikke slemt til skade' sagde hun og lavede et flabbet grin til ham, 'hun tog en lille hånd-dolk op, ikke nok til at dræbe, men nok til at give så meget lidelse at man ville ønske man istedet sgu dø, 'du kan da kigge på når din veninde lider og jeg skal nok lade vær med at ødelægge hendes lille kønne ansigt' hun tog kniven og i et elegant sving placerede hun den i maven  på mig, et hjælpe lødt støn af smerte undslap mine læber, og jeg kunne se at cristian led endu mere end mig, bare ved at høre og se hvad hun gjorde ved mig, jeg havde regnet med at hun ville tage den ud og stikke mig igen, men istedet drejede hun den i forskelige retninger, så det sved jeg ville skrige så højt at loftet faldt ned, men så så så jeg cristian tiggende øjne, han var ved at grade, han ville hellere dø end at se mig lide, jeg bed mig i læben og kvalte et skrig, hun kiggede smørret på mig, trak kniven ud, og skar en flænge i min bluse så man kunne se lidt af mit bryst og min mave, hun snittede lidt til min hud, så blod dråberne langsomt strøg ned ad min mave, hun legede med mig hun ville se hvor længe jeg kunne  holde, hun tog i min hånd og skar langsomt en dyb flænge som fulgte hele min venstre arm, jeg stønnede jeg kunne ikke lade vær det gjorde så forbandet ond, vært skrig og støn og udstødede var som et knivstik i cristian, selvom det så ud som om vennen også, havde ondt af mig, men jeg tænkte kun på cristian, hun tog kniven op ater en gang svingede den rundt i luften og så ned den ramte mig lige i venstre bryst kasse lige i hjertet, alt blev langsomt sløret og jeg så mit liv pasere forbi, jeg kunne høre cristian råbe 'nej, vær stærk, vær stærk chandler' jeg elskede måden hans stemme summede i hovet på mig, jeg ville ikke dø! jeg kunne mørke a tjeg knyttede næven , og uden besvær rejste mig med en frygtelig knurren, veronica vendte sig om med frygt i blikket, hun tog automatisk kniven ind til brystet, og gjorde sig klar til kamp 'når har du ik' fået nok fido' sagde hun, fido, wha fuck mener hun, da hun opdagede  mit forvirrede blik, brød hun i voldsom latter, hun kiggede hend på cristian, 'har du ikke fortalt hende det endu' sagde hun uden at overhovet prøve at dække sit smil, han rystede på hovet som om han skammede sig over noget, 'her fido tjek  dig i spejlet' sagde hun og rakte et lomme spejl til mig, jeg kiggede ikke på mig selv, men på en med lange tænder, klør, jeg vidste godt hvad der var sket, men  jeg regnede med at jeg ville se  anderledes  ud, altså måske være en helt ulv,  eller ligne dem man så i tv'et nej jeg ligendede mig bare farliger med lange tænder klær og øre,  jeg knep øjnene sammen for at være sikker på det ikke var en drøm, jeg kiggede over på cristian, men han nægtede at  se mig i øjnene, jeg vidste jeg ikke skulle tænke så meget over det  her, bare angribe, rede cristian (og hans ven) og få den eventyr slutning og altid drømmer om,  jeg  løb frem mod verronica, uden en tanke og sprang på hende, men hun undve, 'ved du hvad chandler det syndt for dig,det med din søster, og far og mor'  sagde hun selve ordene lød  trøstene men jeg kunne høre  på hendes tone flad at det var alt andet end det, 'hvad ved du om det' sagde jeg, 'alting, jeg ved hvorfor din mor døde' jeg måppede, hvad gjorde hun 'ja du tror hun døde af sygdom, men hun blev mydet, '  jeg  var stadig lidt rundtosset, hvad snakkede hun  om, hun så mig i øjnene  og så hvor forvirrede de så ud stønnede hun, ikke af smerte mere, fuck matematik er kedeligt, eller i dette tilfælde  fuck du blank,' når en fra vores verden pare sig med en fra menesket's, er det urenhed,  de  kaldes forskelligt, det kommer an på hvem med hvem, en vareulv med et meneske kaldes halv-ulve, du er  sådan  en da din mor var en ulv og far, et meneske, forstår du ulve-tøz' hun rullede  med tungen så  det fremsagde  en z lyd som  gav mig myrekryp, jeg nikkede et bestemt, og hurtigt nik , selvom jeg indeni var både forvirret og ikke mindst bange, jeg kunne mærke en varm, hånd holde om min, jeg havde ikke nok krafter til at kigge til siden og se hvem det var men jeg viste at cristian, i dette øjeblik stod med min hånd i sin, og kiggede  på mig med sine store smukke øjne, 'vil du kæmpe ulve tøz?' sagde hun og spyttede nærmest ordende ud, 'du behøver ikke at gøre det chandler' sagde christian med sin bløde stemme, 'hvis du kæmper, er der ingen vej tilbage' fortsatte han, 'det din beslutning chandler, vil du stikke af som et kujon, eller kæmpe' hjun sagde det med en hånlig latter, som hun vidste gjorde det svært for mig at stikke af, jeg gav hans hånd et sidste klem og slap, lavede et flappet smil til veronica og sagde, 'jeg vil kæmpe' jeg sagde det med så fast besluttet stemme, at jeg selv begyndte at tro at jeg havde en chance for at vinde, men mit håb faldt et tak da hun vidste sine tænder, 'hvad er du endlig' spurgte jeg dels for at trække tiden ud men jeg var også blevet lidt nysgerig, 'varmpyr' sagde hun spydigt, 'og alle ved at varmpyre  elsker en god kamp.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...