hvorfor mig?

det handler om den 15 årige chandler picket som lige er flyttet til new sendland. og går på en kostskole for rige og bagevde børn. hendes mor døde da hun var 6 af alkohol midsbrug hendes søster er alvorlig syg og blir kørt fra hospital til hospital hendes far er den meget foretnings mand type og rejser hver 2, måned på foretnings rejse så kostskole er det bedste valg. hun lever livet på kanten mellem gråd hjerte sorg og frygt.

3Likes
9Kommentarer
3151Visninger
AA

3. døden kommer på besøg

'hey nye pige' jeg hørte det igen, 'skolen starter snart' jeg satte  mig  op på sengen og møtte de gylden brune øjne, det føldtes som om jeg havde set dem tussind  gange før. der undslap et lille smil, og jeg rødmede hurtigt,'hvad laver du herinde'  han slap en lille kluk latter som han overhovet ikke prøvede at skjule. 'timen starter snart, du skal have geografi med fru. narfinda du har 45 min.' jeg var først rigtigt vågen nu 'hvorfor fuck ringede mit vækkeur ik?' han smilte, hvorfor smilte han 'jeg slukkede for det' sagde han med en klul-latter som han overhovet  ikke prøvede at skjule, 'hvorfor gjorde du det, nu kommer jeg forsendt' han smilte stadig men  da han mødte mit blik, blev hans sørgmodigt og alvorligt. 'jeg ville selv ha' æren af at vække dig' jeg kunne ikke lade vær med at smille, selvom det var lidt tumpet, så var det sødt ment, og ordende kørte rundt i hovet på mig, de ord jeg havde hørt  fra da jeg var lille, de ord jeg aldrig har forstået meningen af... før nu, 'tak,' sagde jeg og holdt en kort pause og gentog så 'tak, men kunne du ikke have gjort det før' og igen bredte det selvglade, og nuttede smil, i hans hovet, 'jeg ville lade  dig sove længe' hva  var han min mor han talte som min mor, sagde jeg hårdt, i hovet, men gentog det, og grinede så, jeg havde ikke grint længe, ikke lige siden min mor døde. jeg grinte ægte, jeg havde grint falsk en million gange, når min, far kom med sine dumme foretnings vitser, eller da han kom hjem med en ny dame, i skørt som snoede min onkel om  sin lille finger, og prøvede at erstate min mor, men ingen kunne erstate min mor, men... kæreste... den tanke troede jeg aldrig jeg ville tænke jeg endte med 'tak for din ormsorg' sagde jeg sakastisk og sendte ham et diskret  smil.jeg rejste mig og gik over til min stadig u-opnede kuffert, tog i lynlåsen og opnede den, tog min tjerkis  blå,  bluse op og smed den på sengen, og et par cowboy-bukser, med et hjerte på den ende lomme, jeg lagde mærke til at han stod og gloede på mig, så jeg tog min pastel farvede hænge trøje og kastede den i  fjæset på ham med et grin og sagde 'hvad glor du på?' 'dig' sagde han og smed trøjen tilbage 'den passer ikke til blusen' sagde han 'hvad er  du mode-dive?' han rystede på hovet, og grep i refleks den næste trøje jeg kastede, det havde engang været min mors, den var lilje lilla, med lynlys og hætte, jeg gik over til sengen hvor han sad med mit tøj i favnen, han gav mig det og gav mit hånd et klem, jeg troede han skulle  til at gå, og jeg grep mig i panik, jeg ville  ikke have han skulle  gå, og som om han kunne læse mine tanker satte han sig ned  på sengen igen og smillede op til mig, jeg gik ud på toilietet for at skifte, da jeg kom ud, sad han der og kiggede på mig, jeg drejede rundt  for at han skulle  'vurdere' om det var flot, han smilte og nikkede let til mig. vi fuldes til time, han skulle have spansk i det lokale som lå lige ved siden af geografi lokalet. han gav mig et let knus, inden jeg gik ind som om vi havde kendt hinanden i flere år,jeg kiggede mig rundt i lokalet, og satte mig på en ledig plads ved siden af en blondine, jeg nikkede let med et smil, hvilket ikke var  svært for jeg kunne ikke holde op med at smile, hun gav et smil tilbage, og begyndte at hoste lidt, en tør hoste som gav mig kvalme, jeg kiggede tilbage der sad brunetten, hende der havde 'truet' mig igår til frokost, hun smillede selvfornøjet, og kastede med håret som jeg havde gjort det igår, foran cristian, hun gjorde det bare bedre, smukkere, man blev næsten taget til fange af at kigge på hende, hun så om  der var  nogen  der kiggede og så knyttede hun næven under bordet, jeg kunne høre pigen ved siden af mig være  ved at blive kvalt, jeg løsrev blikket fra den kønne brunette,  og gav min sidemarker et klap på ryggen, men hendes hoste blev højere og være, der begyndte at komme blod op, hele hendes bor var indsvøbet i lallende rosen rødt blod, jeg gik lidt tilbage i stolen, jeg væmmes ved tanken af blod men på samme tid tiltrækkes jeg af den, den har den syrlige duft, 'hva-a sker der' fik  jeg fremstammet med en lavmældt stemme, jeg rejste mig, og løb ud  af døren for at finde en der kunne hjælpe, jeg gik ud på  gangen og råbte, efter hjælp men der kom ikke nogen, min stemme var ikke mere end en hvisken da jeg igen sagde 'hjælp, der er en der har brug for hjælp' jeg tog i døren, og gik ind igen, hun lå nu på gulvet, og badede i sit eget blod, mens alle prøvede at få hende op eller klappe hende på ryggen, et eler andet for at hjælpe, bortset fra brunetten, hun sad som intet var hændt,på sin plads og studerede sine negle. jeg ved ikke hvad jeg tænkte, jeg tænkte ikke men jeg havde en fornæmelse, og jeg viste at jeg skulle gøre det rigtige, de havde lige fået pigen op at stå, da jeg råbte ' stop vil du ik' nok' til brunetten,  hun stivnede og blev slap i hændende, hun kiggede på mig med et skræmt blik, og lige da hun blev løsrevet faldt pigen på gulvet igen, jeg løb over mod hende og tjekkede hendes puls, der var ingen jeg mærkede efter igen, ingenting, 'hun  er død' sagde jeg bekendtgørende, alle stivnede, og fru. narfinda kom ind, hun stivende ligesom alle andre, hun kiggede på den døde pige og så på mig der sad på hyg ved hendes side, hun skiftede lidt mellem os, 'hvad er der sket' sagde hun, uden at  udtrykke  en mine, 'hun begyndte at hoste, og så kom de rblod op, o-og og så faldt hun om på gulvet, og jeg tjekkede hendes puls, og hun er dø-ød' fik  jeg fremstammet, jeg kunne se  hun blev overrasket,hun kigged et stift blik på brunetten, og sså et melidenheds blik til mig, 'veronica ved du  noget om denne hendelse' sagde hun som om der bare var blevet spildt lidt kaffe, 'nej' sagde hun og gjorde sig klar til at svare igen, jeg løb ud af lokalet uden at tænke jeg stod lidt ude på gangen, og trækkede verjet ind, langsomt, stille & roligt, jeg kunne mærke en hånd på min skulder, den var for fast til at være fru. narfinda, jeg vendte mig om og blev badet i de gylden brune øjne jeg elskede, 'hvad er der sket' sagde han, 'je-eg ved det ikke, hun døde' jeg kunne  mærke end varm tåre løbe ned ad min kind, men jeg tørede den hurtigt væk, og tog mig sammen, han lagde en hånd over skulderen på mig og fuldte mig op på værelset, jeg  sad oppe på værelset i mindst 20 min. uden at gøre noget jeg sad der bare, da jeg hørte trin ude foran min dør og stemmer jeg lænede mig op til døren for at høre '7 døde i denne måned, vi må gøre noge ved hende inden hun dræber hele skolen' jeg kunne mærke den akavede stilhed snige sig ind på mig, der var stille i et par min. så sagde  en mandtlig stemme 'ja jeg ved det, gem liget væk så ingen finder hende' jeg viste ikke  hvad  jeg skulle gøre, spørgesmål vivlede i hovet på mig, død hvem ? hvorfor? hvem er morden? hvem var den næste? .... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...