Marry the night ۞ Justin Bieber

Trekløveren består af de tre teenagere, Natalie, Rose Marie og Chloe. De har været bedste veninder lige siden en dag i børnehaven, hvor de skulle arbejde sammen som en gruppe. Natalie på seksten, Rose Marie på sytten og Chloe på seksten, er meget forskellige. De har hver sin stil, hver sit sprog, hver sin smag. På trods af al det, formoder de ikke at blive uvenner ofte, men hvad sker der, når de for en gangs skyld skændes, over en dreng? Drengene har altid forgudet Chloe, været bedste venner med Rose Marie, men Natalie er altid blevet skubbet til side af drengene. Hvis de tre veninder nu møder en dreng, med fortryllende chokoladebrune øjne, vil de falde for ham, og risikere at ødelægge venskabet? Vil de gå hver sin vej, mens én af dem, har formodet at vinde drengens hjerte? Justin er ikke berømt. Emilie Bieber skriver fra Chloe's synsvinkel, Simone H. skriver fra Natalie's og Ariana Grande. skriver fra Rose Marie's.

20Likes
101Kommentarer
5423Visninger
AA

2. Chloe's synsvinkel - Kemi

Dagen startede, som en helt normal dag. Solen skinnede udenfor skolen hvor teenagere fra hele byen blev undervist. Da jeg startede på skolen for nogle år siden, kan jeg stadig huske alle de velkendte ansigter fra børnehaven, jeg forblev venner med i skolen. Da vi alle pludselig begyndte at opføre os dumt, mistede jeg dem, men jeg fik nogle nye. Her er jeg - Chloe, og jeg lever, eller levede, livet fuldt ud da jeg med mine to bedste veninder, lod mine fødder glide hen over gangens glatte gulv. Som så mange andre gange, var mig og mine veninder helt stille, mens vi få gange lod vores blik hvile på de andre elever, der enten stod stille og snakkede, eller gik rundt ligesom os selv.

”Hej babe.” Vi stoppede alle tre brat op, og kiggede hen på en dreng der lænede sig op af et skab, sammen med nogle par andre drenge. Jeg lagde min højre hånd på min hofte, og kiggede irriteret hen på drengen, der rettede sin ryg op, og gik hen imod mig, Rose Marie og Natalie.

”Hvad vil du?” Rose Marie havde aldrig nydt når nogle sagde frække ord, så hun plejede altid at lige irriteret, når nogle sagde nogle frække ord. Drengen ignorerede  Rose Marie og gik tættere hen imod mig. Jeg smilede lumsk, og lod ham glide sin fingre ned af mine bar arm.

”Hvad skal du efter skole?” sagde han lavt. Han begyndte selv at smile lumsk. Han rørte stadig ved min hud, men det var jeg fuldstændig ligeglad med. Så længe jeg fik noget, var alt okay.

”Være sammen med dig.” Jeg blinkede med mit ene øje, og rykkede mit ansigt tæt imod hans, så vores læber var et lille stykke fra hinanden. Mens vi begge stod og tippede på det glatte gulv, kunne jeg hører skridtene fra Rose Marie's beskidte sneakers bevæge sig hen ad gangen, og efterlade mig alene her sammen med drengen, jeg mindedes aldrig at have set før. Jeg undskyldte til drengen, og løb ned ad gangen, efter Rose Marie, som var på vej hen imod kemi-lokalet, hvor vores næste time foregik.

”Hey, hvad gik det ud på?” råbte jeg efter jeg var trådt ind i lokalet, og havde lagt krydset mine arme. Rose Marie sukkede mens hun lagde sin ene hånd på et bord, og kiggede opgivende hen på mig. Jeg var måske lidt dum, og hun var måske meget klogere end mig, men det betyder da ikke hun havde lov til at gøre grin med mig? Hun gjorde tit grin med mig, men på en helt anderledes måde. Hun prøvede ikke at være sjov, og det var hun da heller ikke på noget som helst tidspunkt. Natalie kom hælene på os, og lød ganske forpustet da hun lukkede døren i, og kiggede udmattet på mig og Rose Marie. Jeg satte min hænder på mine hofter, mens jeg rullede med mine øjne, og stadig ventede på svar fra Rose Marie. Jeg ville vide hvorfor hun bare gik. Provokerede jeg hende bare ved at scorer en dreng? Hvis jeg gjorde det, kunne hun da bare lade være med at give udtryk på det. Ligesom, der var så mange gange hvor hun datede en dreng jeg bare hadede, men jeg undlod at sige noget. Det er jo præcist det samme.

”Kunne bare ikke klarer at se den dreng flirte med dig, som han forresten gjorde frygteligt.” Hendes stemme var mørkere end normalt, og det vidste jeg godt hvorfor. Hun havde det dårligt, og hvis jeg ikke spurgte hvorfor, ville hun leve bag en facade, resten af dagen. En facade, vi alle havde gennemskuet for længst.

”Siden hvornår interessere du dig for hvem der flirter med mig?” Jeg rullede med mine øjne, mens jeg løfter en af mine øjenbryn – det var en helt speciel evne jeg havde, som jeg tit brugte. Natalie var, som altid, fuldkommen stille, og undlod at stoppe det skænderi, der måske var ved at komme.

”Chloe, jeg vil ikke starte et skænderi. Jeg opfører mig barnligt, det ved jeg godt, undskyld, kan vi så godt glemme det nu?” Jeg nikkede og kiggede hen imod tavlen, hvor der intet stod. Den var blot sort, som altid.

Inderst inde, ville jeg gerne diskutere videre med Rose, men så vidste jeg også, at hun ville atter stoppe det på det værste tidspunkt. Sådan var jeg – temperamentsfuld, og ville altid vinde og få andre til at tilstå jeg havde ret. Klokken ringede ind, og før vi vidste af det, røg eleverne inde i kemi-lokalet, og ventede på vores mandlige lærer.

”Jeg vil få af vide hvorfor du bare gik, Rose. Har du noget imod ham drengen, eller?” Jeg stilte mig foran et bord som Rose Marie selv stod ved. Hun blev dybt irriteret over mine ord, kunne jeg mærke, men hun gav sig.

”Ham drengen er min ekskæreste.” Det var ikke meningen, men mine øjne blev helt store, efter hun havde sagt det syv ord. Ham drengen er min ekskæreste. Så ville jeg være et fjols og en dårlig veninde, hvis jeg overhovedet kyssede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...