Marry the night ۞ Justin Bieber

Trekløveren består af de tre teenagere, Natalie, Rose Marie og Chloe. De har været bedste veninder lige siden en dag i børnehaven, hvor de skulle arbejde sammen som en gruppe. Natalie på seksten, Rose Marie på sytten og Chloe på seksten, er meget forskellige. De har hver sin stil, hver sit sprog, hver sin smag. På trods af al det, formoder de ikke at blive uvenner ofte, men hvad sker der, når de for en gangs skyld skændes, over en dreng? Drengene har altid forgudet Chloe, været bedste venner med Rose Marie, men Natalie er altid blevet skubbet til side af drengene. Hvis de tre veninder nu møder en dreng, med fortryllende chokoladebrune øjne, vil de falde for ham, og risikere at ødelægge venskabet? Vil de gå hver sin vej, mens én af dem, har formodet at vinde drengens hjerte? Justin er ikke berømt. Emilie Bieber skriver fra Chloe's synsvinkel, Simone H. skriver fra Natalie's og Ariana Grande. skriver fra Rose Marie's.

20Likes
101Kommentarer
5426Visninger
AA

5. Chloe's synsvinkel - Hår, tøj, let's go!

Tøjet var fundet frem, efter mig og pigerne, havde haft en hektisk eftermiddag efter der var udsalg i en tøjbutik. Festen var iaften, og vi tre piger, var i fuld gang med at tilpasse hinandens hår, makeup, tøj, alt. Jeg stod nærmest for det hele, og normalt ville jeg brokke mig over det, men jeg elskede at style andre.

”Av, stop,” brokkede Natalie sig, med det samme jeg begyndte at rede i hendes hår. Det fik mig bare lyst til at rede hårdere, men præcis dét undgik jeg. Jeg ville bestemt ikke give hende smerter, medmindre hun da selv bad om det. Det føltes helt som om hun bad om det.

Jeg børstede hendes hår endnu hårdere, efter hendes irriterende brokkeri, og hendes suk der ind imellem kom. Da hun langsomt fandt ud af hvor ondt det egentlig gjorde på hende, rejste hun sig hysterisk op, og kiggede på mig, som om hun havde set mig stået med en spade.  Rose Marie sad længere henne og grinte, men hun bed så også i sin underlæbe, så mig og Natalie ikke kunne hører hun grinte. Det kunne vi dog godt.

”Hvad skulle det til for?” hvæsede Natalie, og satte sig ned igen. Jeg grinte, og børstede videre. Hendes hår var meget sart. Det sagde hun hver gang nogen skulle rede hendes hår. Hun skulle altid lige tjekke børsten før den hev i hendes hår.

~

”Er vi klar?” spurgte Rose os andre om, mens hun gik rundt i hele huset, for at sikre sig, vi ikke havde glemt noget. Hun kom  tilbage med et smil på læben, og så var vi ellers bare klar.

Jeg havde en lang rød kjole på, der fremhævede min lange ben, og så klemte den sig godt ind til min mave. Natalie havd en mere stille og uskyldig kjole på. Den var pink, var en cocktail kjole, og så havde en også ét ærme. Rose havde en meget smuk kjole på, som passede perfekt til hendes ydre, og hendes søde indre. Det var også en cocktail kjole, den var stram, og havde nogle forskellige farver. Toppen af den havde nogle søde mønstre, og så var den blå, grøn, pink og sådanne farver. Underdellen var skrigende pink. Det var alle smukke kjoler, men min var selvfølgelig den bedste.

Mit hår var sat i en flot fletning, der gik ned af min skuldre. Den passede perfekt til mit naturlige blonde hår. Natalie havde dog løst hår som altid. Hun plejede altid at have løst hår når hun skulle ud, men hestehale når hun bare skulle slappe af. Rose havde lavet en lille bitte fletning i hendes løse brune hår, og så var det færdigt. 

Vi blev kørt af min storebror, Carlton på 18, som der alligevel skulle den samme vej. Vi var spændte på vejen hen til Maredith's fest, men det var ikke det vi tænkte mest på. Vi følte alle tre, at der var noget vi havde glemt. Faktisk følte jeg det ikke, jeg prøvede bare at 'passe ind'.

”Vi ses, big bro!” råbte jeg og vinkede til Carlton, som stod ved sin bil og vinkede tilbage. Jeg smilede, og gik så med pigerne hen til hoveddøren, hvor vi ringede på dørklokken. En langvarig irriterende lyd blev ved med at være der, indtil en kraftig mand, åbnede døren, og Maredith og nogle af hendes veninder, tilfældigvis kom.

”Aha, jeg er glad for I kunne komme. Kom iii ... I har ikke nogen date med jer?” Det føltes som om vores verden pludselig gik i stå, og vi kunne hører højrøstede skrig inde i vores øre. Der var noget vi havde glemt, og den ting vi havde glemt, var måske endda meget vigtig. Der stod også på invitationen, at uden en date, kunne vi ikke komme ind.

”Jeg sagde jo vi havde glemt noget,” mumlede jeg lavt. Jeg kunne mærke Natalie og Rose's blik stirre på mig, da jeg sagde det, som om jeg løj eller bare lød dum.

”Hør her Maredith, vi har virkelig gjort meget ud af os selv her til aften. Det lyder tumpet det her, men vil du ikke nok lukke os ind alligevel? Vi har gaver med . . .” Jeg løj for at få hende til at få os ind, og jeg gjorde mig selv til grin, men jeg ville gøre alt for at komme ind til den fandens fest. Da hun havde hørt det sidste, gav hun os straks lov til at komme ind.

Vi gik indenfor, og så en masse elever fra skolen, der dansede rundt med deres vildt fede outfits. Lige da jeg skulle til at gå over til baren, kunne jeg mærke et dunk, så gulvet rystede en smule. Jeg vendte mig om, og så Natalie havde stødt ind i en dreng med brunt hår. Jeg mindedes ikke at have set ham før, men han så ellers ud til at være en jeg ville huske.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...