Fra lort til lagkage

Idag har været en frygtelig dag akkurat ligesom alle de andre. Jeg vågnede til mor og fars daglige skænderi, det gjorde mig så rasende! Jeg havde allermest lyst til, bare at putte mig ned under min dejlig varme dyne, Men jeg måtte op for kl. var 07:07. jeg stod op tog mit gamle grimme slidte tøj på, jeg havde aldrig interesseret mig for mit tøj, og det var sikkert også derfor alle drengene grinte af mig, og jeg havde ingen veninder. Jeg hadede at gå i skole, og skyndte mig altid hjem.

0Likes
0Kommentarer
527Visninger
AA

1. Angsten for ikke at vågne

"Hej mor det mig" Sagde Emma "Hej skat har du haft en god weekend hos far?" Spurgte mor "Jaja mor! Jeg går hjem efter skole, hvad tid er du hjemme?" spurgte Emma. "Jeg er nok hjemme ved 17:30 tiden, men bliver nød til at gå nu. Farvel." " Jamen så farvel." 

Kære Dagbog...

Denne her dag har været ligeså frygtelig som alle de andre, jeg tænker tit på at gøre et eller andet så jeg kke lever mere. Jeg misunder dem der har bryster og kærester, og drømmer om at det en dag bliver mig, men tænker også på om den dag mon nogensinde kommer! Jeg vågnede op til mors råben, hun snakkede i telefon med far, tror jeg nok. Sådan er det altid, råben og skrigen, jeg holder det snart ikke ud mere. Hverdag griner alle drengene af mig, og siger aldrig noget til mig. Pigerne stiller sig i cirkler hvergang jeg tæder ind af døren, undtagen en den sødeste pige i verden, Maja. Jeg er lige ved at tude, men jeg ved selv jeg er stærk nok. Da jeg kom hjem ville jeg rydde op på mit værelse, men hver gang jeg pøver på det, falder jeg altid over den kasse hvor alle mine minder er om min farmor som døde for 2 år siden. jeg plejede ikke at græde når jeg kiggede i den, men det gjorde jeg idag, det løb ned af mine kinder og det var som om jeg sad der i flere timer og kiggede på det samme billede mens tårende bare løb og løb.

4 timer senere.

Nu vil jeg gå i seng...

Jeg vågnede igen til mors råben og skrigen, det undrede mig de snakkede i telefon hver morgen. De havde de snakket længe nu, og jeg holdte det ikke ud mere, men jeg blev bare liggende og lod som om jeg var dårlig. Jeg lå og tænkte på den dreng jeg ville være sammen med han skulle være høj, flot, smukke øjne, lyst hår, men det aller vigtigeste er at han elsker mig, og aldrig vil ydmyge mig. 

Kære Dagbog...

Idag gik jeg ikke i skole, jeg havde angsten for lige pludselig ikke at vågne op. Det var så frygteligt! jeg udbrød det største hyl imorges, men det var dejligt at få det ud, jeg føler mig helt befridet. Jeg tænker også tit på mors økonomi, for jeg ved hun ikke får den bedste løn, hun er nemlig bare sekræter. men jeg orker ikke at skrive mere nu. Så godnat...  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...