Anderledes

Jonas har altid været anderledes, men da hans familie så flytter, kan han starte på en ny og måske endda få nogle venner til en forandring.

1Likes
2Kommentarer
1359Visninger
AA

4. Mødet.

Han så nu to grålige bygninger der var rimelig firkantet . Den var omringet af et hegn som skulle forhindre folk for og komme ind, og ud for den sags skyld. Jonas gik hen til lågen og åbnede den på klem. Han gik ind på skolens område og videre ind i den største af de to bygninger, han trådte ind i råb og skrig og en masse små børn der løb rundt på gangene, han var gået forkert, han skulede over til den anden bygning og gik hen i mod den. Der var mange ruder i bygningen og nogle af dem var smadret. Han gik ind i bygningen, der var mere ro der, han gik hen af gangen og prøvede og finde hans klasseværelse, da han gik forbi på gangen hørte han nogen piger der fniste ”var der noget!” sagde han til dem i et vrissende toneleje, pigerne var nu stille, de turde ikke andet. Jonas gik langs gangen og så at klasseværelserne faldt i numre, 9. 8. 7. det var her han skulle være. Han trådte ind i klasseværelset og fandt en masse larmende elever. Han så sig om, der var ingen lærer. Han stod og kiggede rundt i lokalet og så igen på eleverne der havde øjnene rettet mod ham, han sank en klump ”Jeg er her nu” sagde han højt. Han var ikke genert, men bare spændt og nervøs som man ikke kan undgå på sin første skoledag.

Alle blikkene i lokalet blev vendt mod Jonas, det gjorde bare at han blev endnu mere nervøs. En stilhed faldt ned over lokalet, hverken Jonas eller de øvrige klassekammerater kunne finde ord for noget. Det der reddede dem var læren der kom gående ind af døren og lagde et blik på Jonas. ”Jeg gætter på du er Jonas.” Sagde hun og sendte ham et smil. ”Du kan tage plads nede bagved” sagde hun. Jonas gik med tunge skridt ned til en af de bagerst borde, han satte sig ved siden af en pige med mørkt hår og meget, meget bleg hud, hun så nærmest uhyggelig ud. Hun så bare ned i bordet, hun skænkede ikke en gang Jonas så meget som et lille blik. Selvom pigen virkede meget fraværende, så synes Jonas alligevel der var en forbindelse mellem Jonas og pigen alligevel. Dagen gik hurtigt for Jonas, da han var på vej hjem fra skole så han foran ham det sorte hår han også havde set i klasseværelset tidligere på dagen. Jonas gik med hurtige skridt for at nå pigen, da han kom op på siden af hende løftede han hans ene hånd som en hilsen. ”Hej” sagde han og så nysgerrigt på pigen, han havde ikke hørt et pip fra pigen i løber af dagen, ikke engang så meget som en vejrtrækningen kunne høres fra hende. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...