Gravsten (2011)

Om en drengs selvmord

2Likes
1Kommentarer
773Visninger

1. Gravsten

Jeg ser ham stå med fødderne i vandkanten. Victor, det hedder han.

Han er træt af livet, og det han gjorde mod hende. Vandet er koldt og mørkt og trækker ham mod dybet.

Victor vil tage selvmord - lade sig kvæle mod bølgerne. Klipperne kan skære halsen over på under et sekund.

Hånden på skulderen ignorer han. Han ser mig ikke. Jeg har lyst til at redde ham. Han tror, at han er usynlig – og vil gerne svæve væk fra jorden.

Victor sidder på en gynge, frem – tilbage – frem. Nynner en melodi som ingen kender og ingen hører. Han nynner højt. Hun ser ham. Han hader hende.

Ringene i vandet skriver hans historie, han er som en åben bog, der står udstillet på reolen. Jeg skjuler mig i klitten.

Jeg vil ikke ende som hende. Opstået af jord – blevet til jord igen. Hans hånd mærker vandoverfladens hårdhed, og får ham et øjeblik til at glemme, hvem han er.

Gyngestativets knirken danner et stærkt lydbillede mod vindens susen, og den tilfældige solsort, der kalder på sin mage. Lyden irriterer hende. Hun river fat i gyngen. Holder om ham. Victor lader et kort øjeblik drifterne tage over. Hendes ryg, bagdelen i sin hånd. Den brænder.

Victor sætter sig ned i vandet. Mærker sandbunden mod sin nøgne hud. Der hvor hun rørte ham. Inden det skete. Dyb vejrtrækning. Jeg har lyst til at råbe, han må ikke. Kom nu videre, Victor. Få dig et liv.

Victor holder stramt fast om hende. Hun ømmer sig. Han hader hende jo. Hans hænder kærtegner hendes hals, sekundet inden det sker. Ingen lyd fra hende. Hun skjules for evigt.

Jeg finder en sten, som jeg skriver Victor på. Jeg kigger ud på det sted, hvor han stod. Der er nu tomt. Jeg bevæger mig ned mod havet. Kaster stenen med navnet ud i vandet. Et sidste minde om Victor.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...