Den indre kamp

En meget kort lille tekst om kampen mod anoreksiens jerngreb og forvredne selvopfattelse.

0Likes
0Kommentarer
446Visninger
AA

1. Når øjnene kun ser det de vil se

 

Vrangforestillingerne i spejlet fortæller den løgnagtige sandhed. Den tomme og indadvendte mave bugner med alt for meget fylde. Forestillingerne om den tynde perfekte sjæl, bliver kvalt i den kalorieindholdige ingenting. Maven svulmer op under den løse og fejldækkende trøje. Den vokser som den klump i halsen, der er ved at kvæle. Kvæl mig. Lad mig rådne væk, og blive lettere og tyndere som aldrig før. Lad mig svæve bort på den letteste og mest yndefulde sky på himmelhvælvingen, der mørklægger verden i uvished. Jeg vil mørklægges. Forsvinde i det uudforskede og letsindige land. Landet hvor man kun kan leve, hvis man sulter sig ihjel. Hænderne kører med frustrationens rystende bevægelser, ned af den indadvendte alt for udstående mave, med alt for meget ingenting indeni. Hænderne glider hen over de udstående hofteknogler, som kun består af tunge og alt for fyldige knogler. Alt for meget fylde, alt for meget knogle. Alt for meget af ingenting. De skal væk. Den skal væk. Maven. Lårene. Alt. De hører ikke til her. De misdanner og destruerer den tynde, alt for fedtholdige krop. De gør mig tyk.

Jeg ser deres løgnagtige øjne. Jeg hører deres forræderiske falske stemmer. Jeg mærker deres gennemtrængende ironi. Folk vil aldrig nogensinde kunne bilde mig deres såkaldte sandfærdige løgne ind. Aldrig. Jeg ved hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er forkert og rigtigt. Hvad der er løgn. Jeg har kun mig selv at stole på. For meget at stole på. Jeg vil have mindre, jeg vil have ingenting at stole på. Jeg vil forsvinde, og blive tynd, tyndere, tyndest. Blive smuk.     

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...