Jeg fandt mig selv blandt mange

En samling af små historier, der knytter sig til et sted kaldet "udenfor tid". (ADVARSEL: meget grafisk beskrivende)

0Likes
0Kommentarer
593Visninger

1. Udenfor tid

Række 12 ved kapellet

Det fyger her til lands, sneen er kommet og hvilken mystik, når jeg tænker på de mange lig, der under sneens dække hviler i forrådnelse. Mit humør er i forfald, så meget ved jeg, men ellers ikke identificerbart. Jeg synes at observere andre for tiden, deres handlinger og gøremål, og dette med kritiske øjne. ALTID! En slags dialog  er dette, først og fremmest med mig selv, men også med dig læser. Om de tanker jeg for tiden går og døjer med. Du vil derfor opleve, at du måske er i stand til at identificere dig med noget af det jeg siger, men måske ikke altid med det jeg gør, altså er min identitet irrelevant, og grunden til at jeg står her på en kirkegård med en rygende kop kaffe, der bestemt ikke var gåturen værd, forbliver usagt. 

Jeg sparker sneen væk  fra en grav, og håber at finde en interessant personlighed - TRIUMF! SEVERIN KNAKKERVORN hedder han, født d. 26.10.1884 og død d. 24.09.1954, altså 70 år godt og vel. Selv er jeg født i 1984, et år uden betydning. Jeg er på række 12 ved kapellet, og Severin, ja, jeg kan hverken se eller høre ham, men du siger, at du ved besked!

>>Vi har noget tilfældes, os på dette sted ... hvad?<<

>>Jeg ved du mener, at vi i fælleshed er ved at falde fra hinanden, så makaber er du efterhånden blevet.<<

>>Det er muligt, men da jeg er ormefri, og du, ja, relativ ormefri, må du forstå at min nedbrydning er af psykisk karakter!<<

Du spørger til hvorfor man vælger at bruge tid på kolde og døde menneskerester, når man burde leve i nuet, og planlægge sin fremtid i en varm stue. Hertil svare jeg, at planer har det med at gå i opløsning, ligesom lig, når de bliver for varme. Og ja, dét at krybe udenom synes for tiden, at være min foretrukne tilgang til livet.

>>Med hensyn til at leve i nuet, forstår jeg ikke hvordan dette skulle kunne lade sig gøre, når scenen hvorpå man skal leve ikke har noget fundament ... Det kan forklares ud fra en manglende chokeffekt, der normalt gør, at man som menneske sætter ting i perspektiv ... Der er efterhånden intet i denne verden, der er i stand til at chokere ... For mit vedkommende er det i hvert fald mange år siden jeg sidst har stået måløs, og ude af stand til at reagere.<<

>>Du skal ikke sige, at ting ikke kan chokere ...!<<

>> Tillad mig at omformulere ... Ting kan stadig chokere, men i alt for små tidsrum ad gangen, og tildeler man egentlig ikke ordet CHOK en større betydning, når man beslutter sig for at reagere på baggrund af det!?<<

Din tavshed tillader mig fortsætte.

>>Kan du huske på vejen herover, det show, der igennem vinduet på en internetcafé, strejfede vores opmærksomhed kort?<<

>>Folk gamede vel!?<<

>>Du så altså ikke den pornofilm, der prydede en skærm som vendte ud mod vejen, og den liderlige akne klat, der blandt sine ligesindede stimuleredes ... Eller hvad fanden du nu vil kalde det!?<<

>>Det så jeg ikke!<<

>>Jeg chokeres jævnligt, men følelsen er ikke vedvarende, hvilket er min pointe ... I Severins tid, ville en sådan grad af exhibisme, ja altså, fremvisning pornografi aldrig gå an, og chokeffekten ville være permanent. Folk i dag er pisse ligeglade, en tendens der er tiltagende, og hvis dette er omgivelserne hvori nuet skal findes og leves, hvem fanden gider så det!? Mennesker er flokdyr, der altid vil bukke under for selv de mindste trends og ligegyldighed er blevet en trend af fatal størrelse, som ikke er til at nedbryde!<<

>>Så klog og insigtsfuld du er blevet, siden sidst vi sås, men forklar mig hvad vi laver her og nu!<<  

>>Kald det en rejse om du vil, hvor vi ud fra den viden du har om fortiden, forsøger at forstå nutiden ... Og det første spørgsmål der trænger sig på handler om Severin, hvem han var og hvad han er nu?<<

>>Hvem eller hvad han er nu skal du ikke bekymre dig om, prøv i stedet at ...<<

>>At få mig en mindre makaber tankegang ... NEJ, jeg er pisseligeglad, nu er vi her!<<

Velvidende at der nok er mere tilbage af Severin's familie, som ligger begravet samme sted, tordner mine tanker videre og jeg får næsten lyst til at tage en spade og begynde at grave.

>>Ja, gad vide hvem Severin var?<<

>>Jamen stenen siger overlæge, så det er nok et ret godt bud, tror du ikke!?<<

>>Dit svar demonstrerer hvor lidt tid du har valgt at bruge på Severin ... Med andre ord, og her kunne man måske sige DINE, nærmer du dig samme liggyldighed, som du tildeler dine omgivelser ... For min skyld ... lad os da grave de rigtige steder.<<

>>FORTÆL!<<

>>Luk øjnene, og lad os sammen finde Severin i mørket.<<

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...