Mordet

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 9 feb. 2012
  • Opdateret: 9 feb. 2012
  • Status: Færdig
Min første krimi





(færdig skrevet)

7Likes
6Kommentarer
1253Visninger
AA

1. Fundet

Clark kiggede op, han måtte snart være ved vejen igen. Han hørte en bil, som stoppede oppe på vejen. Clark kunne skimte at der stod en ved skråningen. Han kunne ikke se, om det var en mand, eller om det var en kvinde. Han kunne se, at personen stod med noget i sine arme. Clark så at personen, smed en bylt ud over skråningen, som landede foran ham. Han hørte bilen startede igen, og han hørte et skrig fra en kvinde. Clark samlede bylten op, men sin højre arm, selvom det gjorde ondt. Han fortsatte med at klatre op af skråningen, til at han til sidst var på landevejen igen. Han holdt bylten ind til sig, men lå den over i venstre arm. Han tog sin mobil og ringede til politiet. ”Det er ved alarmcentralen, hvad kan vi hjælpe Dem med” lød det i hans mobil. ” Jeg har fundet en bylt, som blev smidt ud af en bil, og jeg ved ikke hvad det er” sagde han.  ”Vi sender en politi vogn til Dem, sig Deres navn og hvor De er” sagde damen i telefonen. ”Mit navn er Clark Jensen, jeg står på Lærkevejen, ved byen Morgen dug” sagde han. ”Der vil komme en politi bil, om ca. fem minutter” sagde damen i telefonen. ”Okay, så venter jeg på den” sagde han, og slukkede mobil. Efter tre minutter kom politi bilen. ”De har ringet efter politiet, De vil tale med os” sagde en kvindelig betjent, som hed Jenny Larsen. ”Jo, ser I jeg var faldet ud over en skråning, og da jeg klatrede op igen, hørte jeg en bil der standsede, og så op men kunne kun skimte en person som stod med en bylt i sine arme. Personen smed bylten ud over klippen, hvor jeg greb den, og jeg hørte også en kvinde der skreg, lige inden at bilen startede igen, og kørte væk” sagde Clark. ”Javel, kan du beskrive bilen, eller personen?” spurgte en anden kvindelig betjent, som hed Liz Mortensen. ”Nej, jeg skimtede kun personen, jeg så ikke ansigtet eller kønnet, og jeg hørte kun bilen, jeg så den ikke” svarede Clark. ”Vil de køre med på stationen, så vi kan se, hvad der er i den bylt, som de greb?” spurgte Jenny . ”Ja det vil jeg, og det genere mig, at jeg ikke ved, hvad bylten indeholder” svarede han. De satte sig ind i politi bilen, og kørte mod stationen. Da de kom til stationen, lå han bylten på bordet. ”Lad os se hvad det er i bylten” sagde en mandlig betjent, som hed Lasse Fransen. Betjent Jenny åbnede bylten, og et  lille spæd barn kom frem i bylten. ”Åh” sagde Clark. ”Hvem kan være så umenneskelig, at dræbe et spæd barn” sagde betjent Liz. ”Er du okay?” spurgte Clark. ”Ja, jeg er okay, det er bare umenneskeligt” sagde betjent Jenny. ”Hvad er der sket med deres arm, mr. Jensen?” spurgte betjent Lasse. ”Jeg styrtede på min motorcykel, på grund af et kraftigt vind stød” sagde Clark. ”Havde du hjelm på?” spurgte betjent Liza. ”Ja, jeg har altid hjelm på, ellers ville jeg ikke køre” svarede Clark. ”Vi kan sende en besked ud til aviserne, radioen og til nyhederne” sagde Jenny. ”Så vil der sikkert være nogen, som der melder sig, som forældre til liget” sagde Liz. ”Men mindre at moren til barnet, ikke kan melde sig” sagde Lasse. ”Det tror jeg ikke at hun kan, for det var en kvinde der skreg, da barnet blev smidt ud over skråningen” sagde Clark. ”Vi må lede efter barnets mor, vi må fortælle hende den dårlige nyhed” sagde Liz. ”Hvad nu hvis moren til barnet er død, lige som babyen er?” spurgte Jenny. ”Vi skal lede” sagde Lasse. ”Kan jeg måske hjælpe jer, jeg ved jo hvor, barnet blev kastet ud over skråningen henne” sagde Clark. ”Det kan de godt, de er jo den eneste, der ved hvor stedet er” sagde Jenny. ”Okay, lad os komme af sted” sagde Liz. De løb ud til politi bilen, og kørte af sted. Da de havde kørt en stykke tid, råbte Clark stop, for de var ved stedet. ”Er det her, du fandt liget?” spurgte Lasse. ”Ja, jeg var ved at komme op af skråningen, da barnet bliver kastet ud over skråningen” svarede Clark. ”Lad os klatre ned af skråningen, måske finder vi mere end et lig” sagde Liz. ”Vi må glide et godt stykke, før der er fast fodfæste” sagde Clark. ”Så lad os glide” sagde Jenny, og satte sig på jorden. De satte sig alle på jorden, og lod sig glide, et godt stykke ned. Clark lande først, så kom Jenny, så Liz, og til sidst Lasse. ”Av min rumpe” sagde betjent Jenny. ”Er du okay?” spurgte Clark. ”Ja fik bare en flyve tur, og lande så på rumpen” svarede betjent Jenny. De så sig omkring, men kun Clark så noget, nede ved en busk. ”Se der ligger noget i busken!” råbte Clark, og gled længere ned, efter fuldt af Jenny, Lasse og så Liz. ”Hvad er det?” spurgte Jenny. ”Det er endnu et lig, det er vist moren til den andet lig” svarede Clark. ”Kan du få hende ud af busken?” spurgte Liz. ”Ja det kan jeg” svarede Clark, og rykkede i ligets kjole. ”Hvordan er hun død?” spurgte Jenny. ”Det kan jeg ikke se” svarede Lasse. ”Hun er blevet kvalt, og så bagefter skudt i maven” sagde Clark. ”Hvordan kan du se det?” spurgte Jenny. ”Se på hendes hals, der er kvæle mærker, og man kan se på skudsåret i maven, at hun blev skudt efter at hun blev kvalt” svarede Clark. ”Men hvorfor, vil nogen dræbe en kvinde og hendes baby?” spurgte Liz. ”For at hun ikke vil sladre om hvad, det er hun har set” svarede Clark og Lasse i kor.  ”Hvordan er hun blevet kvalt, med hænderne eller med en ting?” spurgte Jenny. ”Hun er blevet kvalt med hænderne, og bagefter har de sat et reb om hendes hals” svarede Clark. ”Hvordan kan du se, om hun er kvalt med hænderne eller et reb?” spurgte Liz. ”Prøv at se på hendes hals, man kan se tydelige mærker på hendes hals, det stammer fra et par mande hænder, som har trykket til, man kan se det ikke stammer fra et reb” svarede Clark. ”Hvad mener du?” spurgte Jenny. ”Det skal jeg vise dig” svarede Clark, og bedte et reb hårdt om sit håndled. ”Hvad er det, de laver med det reb?” spurgte Liz. ”Han vil viser, hvordan det ser ud, når det er et reb, som der er blevet brugt” svarede Lasse. ”Vil de ikke godt løsne det reb, som de har om håndledet, de får jo ikke noget blod til deres hånd” sagde Jenny, som hold sin hånd for sin mund. ”Er de okay?” spurgte Clark, og løsnede rebet som sad om hans håndled. ”Ja da, jeg er okay” svarede Jenny. ”Er de nu sikker?” spurgte Clark. ”Ja jeg blev bare lidt svimmel, men jeg er okay” svarede Jenny, og tog sig til hoved. ”Så er det bedst, at du sætter dig lidt ned, og kommer til kræfterne” sagde Clark. ”De har nok ret” sagde Jenny, og satte sig ned på jorden. ”Mr. Clark vi har ikke noget spor, som vi kan gå efter, så den her sag er ikke til at opklare” sagde Lasse. ”Der må da være noget, som vi kan følge, for at opklare det her” sagde Clark.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...