The Super Humans

Cathy er lige fyldt 16 og lever et ganske almindeligt teenagerliv. Lige indtil Wes starter i hendes klasse. Og hvorfor er hun den eneste i hendes familie, der har mørkt hår og grønne øjne. Og hvorfor er Killers blik altid så forstående, nærmest menneskeligt?

5Likes
2Kommentarer
823Visninger

1. Fødselsdag

Klokken var kvart over to, og månen lyste for fuld kraft. Cathy sad i vinduet og stirrede ned på gaden. Selv sent om aftnen var der mange mennesker i den indre by. Lygtepælen på den anden side blinkede jævnt og var be-gyndt at irritere hende. Hun lagde hånden på ruden og længtes efter at komme ud i den kølige sommernat. I de seneste nætter havde hun ikke kunne sove, så det eneste søvn hun havde fået var fem timer hver efter-middag, imens hendes forældre og bror var ude. I løbet af dagen blev hendes system pumpet med kaffe og diverse energidrikke for ikke at falde helt i søvn. Når solen stod op ville det officielt være hendes 16 års fødselsdag, Der skulle ikke ske noget særligt, hendes forældre havde bare inviteret den nærmeste familie og et par enkelte venner.  Ryan ville selvfølgelig også komme, hvis han da ellers huskede det. Men det var også det eneste. Der ville ikke blive holdt en kæmpe fødselsdag, som alle andre piger drømte om. Hendes mor havde selvfølgelig tilbudt hende det, men det var ikke lige hendes stil.

I skyggerne til huset stod en skikkelse og stirrede op på huset – eller var det på hende? Cathy lagde hovedet på skrå og prøvede at fange personens øjne. Men som om han var klar over det, trak han sig længere tilbage i skyggerne og undgik hende. Cathy følte sig underligt nok afvist og gik tilbage til sin seng. Hun stirrede lidt rundt i værelset og overvejede at tænde computeren. Men det ville hurtigt blive kedeligt. I stedet tog hun det eneste frem der kunne fastholde hendes interesse; biblen. Hun var ikke den store kristne person, og hun var ikke engang sikker på at hun troede på Gud, men hun syntes bare at det var spændende at læse noget, der var så vigtigt for mange andre mennesker. Da klokken blev halv otte, stod hun op og tog et hurtigt bad. Hun tog et par shorts og en t-shirt på og bandt løbeskoene. ”Killer, kom! Vi skal ud og løbe.” En trænet dalmatiner kom løbende ud i gangen og satte sig foran hende med sin snor i munden. ”Hvor er du dygtig!” sagde hun og kyssede hunden på hovedet. Nogen gange var hun sikker på, at Killer var klogere end en hund skulle være. Han havde for eksempel selv fundet frem til hende.

 

For cirka 10 år siden sad Cathy udenfor og kiggede på månen. Lige pludselig følte hun en våd snude op af hendes arm, som forsigtigt begyndte at slikke hendes albue. ”Hvad er du for én?” spurgte hun og kløede hunden bag øret, ligeglad med at den måske havde alle mulige sygdomme og lopper. Hunden gøede sagte og lagde hovedet i hendes skød. Hun smilede ved sy-net og begyndte at ae hunden ned af ryggen, hun vendte blikket mod må-nen og sukkede dybt. ”Jeg må hellere komme ind. Ellers vil Nick bare komme herud og drille mig.” Hun rejste sig op og børstede græsset af kjolen. ”Vi ses Vovse,” Hun begyndte at gå ned at bakken til det store hus, hun boede i, men på vej ned af bakken løb hunden hende i forkøbet og fulgte hende hele vejen hjem. Den sad ventende foran døren og svedte med tungen ude. ”Men du må altså ikke komme med ind,” insisterede hun og lagde armene over kors. Hunden lagde sig ned og begravede hovedet mellem sine poter, imens den begyndte at pive. ”Fint, men så kun i aften” hun åbnede døren og listede ind. ”Sh, vi skal være helt stille.” sagde hun og fulgte hunden ind på hendes værelse. Da hun havde børstet tænder og skiftet til nattøj lå hunden allerede i sengen og ventede på hende. ”Ej,” grinte hun. ”Det må man altså ikke,” sagde hun og kravlede op i sengen. ”Kun i nat så,” sagde hun og gabte højt. Hun lagde armene om hunden og faldt hurtigt i søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...