Pigen I Vinduet

Det er ikke let at være anset som en legende, hvis man har både social- og præstationsangst. Men Dina er en af de slags personer, der virkelig kan fange folk i en verden, de slet ikke kan begribe. Og mens hun danser mod berømmelsen, bliver frygten i hjertet større.

Men en ven er nær, og altid til beskyttelse. En gammel beundre, som til stadighed er hendes vagt. Og når alt virker mest skræmmende, og scenetæppet trækkes fra, er det virkelig godt at vide hvem man kan stole på.

1Likes
0Kommentarer
869Visninger
AA

1. Pigen i vinduet

Dina var den mest fortryllende person i klassen, ingen tvivl om det. Udover at være et venligsindet, socialt individ, var hun uovertruffen i skuespil. Hun var en stjerne, når hun stod på en scene. Formåede altid at gemme alt omkring sig væk, og blive til en helt anden eller tredje. Det var aldrig til at vide, hvem du snakkede med, hvis hun besluttede sig for at spille skuespil. Hun havde for evne at sno folk om sin lillefinger, fordi hun kunne imitere alt hvad man kunne forestille sig. Kun få personer, var kommet tæt på hende. Brød igennem hendes roller, og kunne altid se igennem hendes øjnes låsesystemer. For de var hendes venner, fulgte hende og beskyttede hende for hvem der prøvede på noget. Og det var ikke noget han var dårlig til. Det var et minde, som hang fast i en af hendes venners indre. Et minde der lod ham glæde sig, hver gang de mødtes.

 

De havde siddet ude på græsplænen, set mod himlen som åbnede sig over dem som sølvregn, der aldrig helt nåede at ramme jorden. Han havde set på hende; ”hver stjerne er en portal, der fører til hver sit eventyr. Stjerner er personbundne. Der er ikke en stjerne, som ser på den samme person. Nej, stjernerne er vogter for hver sin dødelige.” Havde han fortalt hende. Hun havde set på ham, med glimtende øjne der reflekteredes i månens lys. Hun smilede til ham, og han havde følt sig i glæde, hvis blot for et øjeblik. ”Hvor er min så?” havde hun spurgt ham. Og han havde set mod stjernerne, selvom han havde forberedt hvad han skulle sige. ”Din stjerne er en del af tvillingestjernerne, sammen med min”…

 

Og mindet ville forsvinde. Denne dreng hed Tobias, og havde det ikke været for hende, havde han været enspændertypen. Men hun havde givet ham sin tillid, ladet ham tage del i hendes visioner og drømme. Og han havde været taknemlig for hendes tillid, det var sikkert. Han havde bundet sig til hende, havde lovet at være hendes ven. Og det holdt han stadig. Denne morgen sad hun i sin tavshed, og så ud af vinduet. Han sad på sengen i samme værelse, og betragtede hende varsomt. Det var i det vindue hun altid sad, en times tid, før hun skulle til forestilling. Og denne aften var helt speciel, for talentspejdere fra hele verden kom, for at se hendes hidtil største præstation. I den sidste tid, ledende op til dette, havde både aviser og fjernsyn viftet op med hendes navn, skrevet at hun var Danmarks stolthed, som blot ikke var opdaget endnu. Tobias gav medierne ret. Selv, så Dina dog ret skræmt ud. Hun så over mod ham. ”Hvad gør jeg?” hviskede hun, med en svag stemme. Den dirrede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...