Første Arbejdsdag


0Likes
0Kommentarer
326Visninger
AA

1. Første Arbejdsdag

Viggo stillede p-skiven til 8.45. Han åbnede bildøren og trådte ud af bilen med et nervøst blik i øjnene.  Aldrig før havde han følt suset i maven.  Det skulle da kun lige være da han underskrev skilsmissepapirerne. Det var hendes skyld. Hendes skyld, at han skulle starte forfra.  Hendes skyld, at han var flyttet. Han kendte ingen mennesker i byen, ej på det nye arbejde. Han følte sig som dreng der skulle lære at cykle. Dog uden støttehjulene for han kendte ingen.

Viggo slukkede cigaretten han havde tændt i bilen og tog tunge, langsomme skridt mod hoveddøren til bygningen. Der stod et par fyre og tog nogle sidste hiv af deres cigaretter ved hoveddøren. Han følte, at de kiggede underligt på ham, da han nærmede sig dem, men manede sig op og gav dem et passivt nik og modtog deres. 

Viggo åbnede hoveddøren og trådte ind i den åbne hall. Folk vandrede rundt omkring og så utrolig vigtige ud. Det eneste han havde lyst til var at løbe ud til bilen, og køre langt væk derfra, helst tilbage til hvor han tidligere boede. Men det havde hun godt og grundigt ødelagt for ham. Kvinder kan altså være nogle stride kællinger. Det var i hvert fald hans erfaring.

Viggo følte, at der ikke var nogen vej udenom. Han gik langsomt hen mod receptionisten. Hun lignede også sådan én, var hans første tanke.  Det gør de alle sammen efterhånden.  Han vidste som sådan godt, at han ikke skulle skære alle kvinder over en kam, men nogle gange var det svært for ham. Efter en kort og bestemt samtale med receptionisten blev han henvist til 3. sal. Det var så her han skulle arbejde. Han ville hellere have sit gamle arbejde.

Viggo valgte at tage trappen på trods af de tre elevatorer, der fandtes i bygningen.  Han slentrede op af trapperne og kom til afdelingen, hvor han skulle arbejde. Receptionisten havde ringet op, så chefen for afdelingen stod allerede klar med et håndtryk, da han åbnede døren til 3. sal. Han blev vist rundt, og blev introduceret for sine kommende, ja egentlige nuværende, kollegaer. Manden, der sad ovre i hjørnekontoret, virkede bekendt. Men ikke bekendt nok til, at han ville tage klicheagtig kontakt. Han ville hellere have sine gamle kollegaer tilbage. Men dem havde hun taget fra ham.

Viggo blev henvist til et kontor med store glasvægge, hvor der allerede sad en kvinde. Han skulle dele kontor med sådan én. Sådan én der havde gjort ham så meget ondt. Han blev hele tiden nødt til at sige til sig selv, at alle ikke var ens. Kvinden, kollegaen, kunne vel sagtens være en sød én, og ikke bare sådan én.

Viggo arbejdede løs de første par dage i tæt samarbejde med kvinden. Hun virkede som en sød én. Hun hjalp og nærmest oplærte ham.  Han blev hurtigt dygtig til sit job.  Så dygtig, at han fik større og større opgaver. Han fik stor ros fra chefen. Alene, men også foran hende.

Viggo var efterhånden blevet glad for sit job. Og det kunne mærkes på kontoret. Han virkede mere selvsikker, og det virkede til at hun absolut ikke brød sig om det. Han begyndte at lægge mærke til, at hun tiere snakkede med chefen udenfor deres fælles kontor, mens de ud af øjenkrogen kiggede på ham. Samtidig med, at hun talte mindre og mindre til ham.

Viggo kom en vintermorgen tidligere på arbejdet. Han havde et vigtig oplæg der skulle præsenteres kl. 9.30 for de øverste chefer i firmaet. Hun var der allerede. Hun forsøgte at skjule sine smil. Han tændte for sin computer og blev chokeret da han fandt ud af at hans præsentation var væk.  Han rettede henvendelse til hende. Hun lød som hun intet vidste.

Viggo vidste, at hun havde slettet hans præsentation. Hun var slet ikke en sød én. Hun var sådan én. De var alle sådan nogle. Han følte den voldsomme, ophobede og undertrykte vrede komme frem. Han blev ildrød i ansigtet. Han knyttede den ene hånd sammen. Han tog en tung genstand i den anden. Han nærmede hende hidsigt med sænket hoved og øjnene stirrende direkte på hende.

Viggo løftede langsomt hånden med den tunge genstand. Han slog voldsomt ud efter hende. Han ramte ikke. Hun blev chokeret og begyndte at råbe. Han forsøgte igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...