Det Blinde Menneske

Et diskuterende og provokerende essay om grænsebrydende kunst og nutidens menneskers svækkede reaktion på virkeligheden.
Hvorfor påvirker det os ikke i større grad, når nogen kommer til skade, og vi hører om det i fjernsynet? Hvorfor skal film idag, være vildere og voldsommere for at være spændende? Vores grænser er flyttet, men hvor langt? Hvad er okay at afbillede? Og hvad er respektløst og grotesk?

Dette essay henvender sig til et mere modne, uddannede og kulturelt bevidst publikum. Tjek det ud, og skriv en kommentar. Blev du provokeret?

1Likes
0Kommentarer
4246Visninger
AA

1. Det Blinde Menneske 1/1

Det var en varm sommeraften, den dag jeg begyndte at undres. Jeg stod med arbejdsuniformen på, tasken fyldt med vigtige papirer, en bibbende telefon i hånden alt imens den levende baggrundsstøj af biler og mennesker fór frem og tilbage i den enorme menneskemængde. Det var dér, midt i den travle hverdag jeg fik øje på et lille barn. Barnet løb rundt i en lille park på den anden side af gaden  med et stort grin på læben og øjne fyldt af overvældelse og glæde. Jeg undredes over, hvad der egentlig havde rørt barnet så inderligt? Uden selv at bemærke det, gik jeg hen imod det lille barn, prøvede at kigge i samme retning som barnet og undredes ved det syn der mødte mig. En jonglerende dreng? Ikke noget der særligt vækkede min interesse og jeg kiggede mig omkring for at finde en mere passende grund til barnets glædesudbrud, men der var ikke andet at skue. Pludseligt forvandledes barnets grin til gråd. Jeg kiggede rundt og så drengen blive skældt ud af en lokal betjent. Jeg forlod stedet undrende. Den dag i dag strømmer det med billeder, litteratur og film, hvor hovedet hugges af mennesker, børn der mobbes i skolen, vitale dele af den menneskelige krop udstilles for alle at se, og komedi er nu også sjovest hvis der er en der bløder. Meningen er at overvælde, at overraske, at skabe diskussion, ja i det hele taget for at skabe en reaktion. Men dette er i kun sjældne gange tilfældet. Vi synes ikke det er sjovt, hvis det ikke er lidt voldsommere end alt det andet, ellers er det jo det samme. Er det ikke? Men kigger man på barnet i parken undres man, hvorfor der ikke skal mere til? Sagen er at vi lider af det som teoretikeren Georg Simmel skrev i sin teori om mennesket, identitet og storbyen kalder blaserthed. Vi er sløvet for indtryk og har en manglende reaktionsevne, da vi hver dag udsættes for grænseoverskidelser i kunst, billeder og litteratur. Men skal det være voldsomt, før vi reagerer på det voldsomme budskab? Hvor går grænsen for grænsebrydende kunst og det vi kalder ’normal’ kunst? Og er der overhovedet en grænse mere? Det er disse problemstillinger der har inspireret mig til at skrive dette essay om grænsebrydende kunst. Rudolf Broby-Johansen blev født i 1922. Han var en dygtig kunstner, men blev af hans samtid set som utugtig og ufuldstændig, grundet hans voldsomme og tabuoverskridende kunst. Først senere blev hans værkers anerkendt, og siges at være med til at have kickstartet modernismen. ”ODALISK-SKØNHED” er et eksempel herpå og dets sprogbrug og fremstilling er unikt og udfordre titlen grænsebrydende kunst til det yderste. I digtet ”ODALISK-SKØNHED” anvendes et voldsomt og bidsk (ekspressionistisk) sprogbrug. Billedsproget males for øjnene af læseren og de store bogstaver der skrives med understreger det tryk der ligges i de skrevne ord. Et eksempel herpå ses på linje 10-13: ”SKURK SKJULER HALVNØGENT KVINDELIG I KLOAK ØJNE TIGRER BAG LIGSORT SLØR LÆBER BLØDER (FLYDENDE UDOVER PEST-SVAMPEDE SKULDRE )” Citatet indeholder allitteration i første linje, hvilket får læseren til at bemærke den ambivalente situation digtet sætter læseren i, da digtet er smukt sammensat, men indeholder så voldsomme og perverse ord at vi væmmes. I den tredje linje i citatet gøres vi også opmærksomt på at optikken er oppefra, hvilket giver os både et indblik i, hvor hovedpersonen står i billedet, men også hvilket syn personen har på samfundet. Nemlig som sygt, nyttesløst og uden håb, som er følelser, der i digtet beskrives så voldsomt som de føles. Men netop disse billeder på samfundet bevirker, at læseren sættes ind i begrundelsen for selvmoderens grundlag. Denne skrivemåde har til hensigt at vække læseren og at skabe reaktion, hvilket ud fra en receptionsanalyse ville vurderes til at lykkedes. Den ekspressionistiske skrivemåde understøtter også de tabuoverskridende elementer. Dette ses specielt i linje 14: ”JEG/SELVMORDER KASTER MIG UD FRA STILLADS”. I 1922 var det at tale om selvmod et voldsomt tabu, og den åbenlyse skildring herpå kan have haft til hensigt at vække opsigt om problemet, så det kom op til diskussion og ikke blev lagt under lås og slå. Budskabet i digtet kan være at skabe diskussion om et emne som hidtil var tabubelagt. En diskussion herom ville skabe vægt på alvoren af emnet og en begyndelse på løsningsdiskussioner ville måske opstå.  

Også indenfor andre genre findes grænsebrydende kunst.  Billedet ”Drømmen om Kniven” fra 1934  af Vilhelm Bjerke Petersen er et billede der kan fortolkes på mange måder. En af dem er at det hvide på lærredet er en kvinde, hvilket kan argumenteres ud fra det synspunkt at der nederst på det hvide er hår. I det gyldne snit er den kvindelige vagina malet, hvilket sætter fokus på netop betydningen af dette. Oppe i kvindens vagina er en kniv placeret. Dette kunne eventuelt symbolisere den kniv der bruges ved abort. Billedet er lavet omkring 12 år efter Rudolf Broby Johansens digt ”ODALISK-SKØNHED”, men bærer stadig mange af de samme træk. Et af disse træk er tabuoverskridelse, da abort i 30’erne var et tabu grundet den kristne overbevisning mm.  Det at billedet er navngivet ”Drømmen om Kniven” understreger den frygt kvinder havde for abort. Det svulstige og skræmmende  billede af selve indgrebet understreger  også de skræmmehistorier der kan have været for at afskrække kvinderne fra at være utugtige og til at holde sig ”rene” og uskyldige.  Dette syn afbilledes også i ”the Scarlet Letter” af Nathaniel Hawthorne. Den samme tabuoverskridelse ses i billedet ”Now That You Are Mine” af Trine Sørensen fra 1997. En fortolkning af billedet kunne være at kvinden var prostitueret, grundet den lette tøjbeklædning i den mørke aften, og titlen ”Now That You Are Mine” understøtter den aftale der indgås mellem en prostitueret og en kunde. En aftale om at ved betaling er den prostituerede kundens for en tid. Et kortvarigt tidsforhold, som før i tiden blev voldsomt afskyet og unævneliggjort.

En nutidig version af den grænseoverskridende kunst ses både i mediekunst og i arkitektonisk kunst. I medieverden er Lars Von Trier en kendt figur indenfor netop dette emne. En af hans mest kendte film ”Antichrist” har både vækket ave, væmmelse og har været objekt for diskussion lige siden den første gang blev vist for offentligheden. Kritikken har gået på den voldsomme og utroligt perverse udlæggelse af de psykiske lidelser karaktererne gennemgår, men også den depression Trier led af under optagelserne afspejles i filmen. Den direkte blottelse af nydelse, kønsdele og magtesløshed, som også indgik i værkerne ovenfor, blev i Triers film gjort endnu voldsommere. Et eksempel herpå er, da kvinden i filmen tror at hendes mand vil gå fra hende. Hun slår manden i skridtet med et stykke brænde, hvorefter hun får dårlig samvittighed og grundet hendes forvrængede syn spå sex giver hun ham et handjob for at gøre det godt igen. Han er dog stadig bevidstløs og da han kommer, udskilles der rødt blod, grundet slaget, som rammer kvinden på brystet.

Et andet og mere håndgribeligt eksempel er udstillingen af den menneskelige krop, set inden under huden. Disse menneskefigurer var lavet af ægte menneskekød, hvilket i stor grad både skræmte og forundrede mennesker over hele verden. Med denne blanding af ægthed, realisme og det vulstramme kan denne nutidige moderne kunst, sammen med Triers ”Antichrist” ses som den moderne fortolkning af grænsebrydende kunst. Nu mere grænseoverskridende end nogensinde før. Vi har oplevet det voldsomme, så nu skal der mere til. Hvad bliver det næste? Denne form for grænseoverskridende kunst har til hensigt at skabe reaktion og derudfra – diskussion. Men er diskussionen nu det som kunstneren ønsker det skal være? Fjernes fokus ikke fra pointen og hen på det groteske i stedet? Glemmer vi grunden og hvorfor behovet for at bryde grænser opstod? Dette spørgsmål står hidtil stadig til diskussion.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...