Spøgelset..

Det var min dansk stil. Håber i kan lide den :) <3

2Likes
6Kommentarer
1314Visninger
AA

1. Kapitel 1

Det var en sensommeraften. Det var varmt, men stadig lidt køligt. Emma kiggede over på naboens hus som så forladt ud. For mindre end to timer siden havde familien Cross forladt huset. Ingen vidste hvorfor, men det er ikke første gang. For cirka en måned siden havde hun haft en ny nabo som også pludselig flyttede. Der var mange der havde flyttede ind, men på mystisk vis flyttede de alle sammen ud igen.  Hun lagde sig til at sove, for det var sent.

Hun vågnede nogle timer efter da hun hørte nogle lyde udenfor. Hun listede over til vinduet og så en skikkelse bevæge sig hurtigt. Hun undrede sig lidt, men tænkte ikke mere over det. Hun lagde sig ned på sengen og prøvede at sove. Det lykkedes ikke da hun blev ved med at tænke på den skikkelse hun tidligere havde set. Hun rejste sig op og listede nedeunder. Hun var bange for at vække de andre, men hun var samtidig alt for spændt, så  hun løb det sidste af vejen. Da hun nåede udenfor mærkede hun den kølige brise i ansigtet. Hvor hun dog elskede sommer. Det var hverken for varmt eller for koldt – det var lige tilpas. Hun gik tættere på huset. Da hun næsten var ved huset hørte hun et skrig. Det var ikke noget normalt skrig, det lød mere som en der jamrede. En der jamrede smertefuldt. Hun prøvede desperat at finde et gemmested mens hendes hjerte galoperede i hendes bryst. Hun stod tæt op af muren ved vinduet for at få et bedre smugkig. Hun løftede langsomt sit hoved og kiggede ind af vinduet, men der var ingen. Hun var ikke overbevist, så hun valgte at gå ind i huset. Hun åbnede forsigtigt den knirkende dør og trådte ind. Hun nåede knap nok ind af døren da hun hørte et højt BANG! Døren havde smækket i af sig selv! Hun vendte sig panikslagen mod døren og hev fat i håndtaget, men til ingen nytte. Døren ville ikke åbne!

Så hørte hun den jamrende lyd igen, men den her gang var den tættere på. Hendes hjerte bankede stadig rigtig hurtigt. Hun vendte sig om for at se hvem det var, men der var ikke nogen. Det gav ikke nogen mening! Hun gik stille og roligt rundt i huset. Hver skridt hun tog kunne mærke, at nogen stirrede på hende, men hver gang hun vendte sig om var der ingen bag hende. Pludselig kom der en iskold vind. Nu var hun skrækslagen! Hun løb op til døren og prøvede med alle hendes kræfter at åbne den, men igen til ingen nytte. Så så hun den. ET SPØGELSE! Hun gned sine øjne for hun troede virkelig, at hun så syner. Spøgelset kom tættere og tættere på Emma.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...