Obsessed - Jason McCann

Jason McCann... Jason McCann... Hans navn kører rundt i Allies hoved. Hun synes, at hun ser ham over alt, men det kan ikke være ham. Jason er eftersøgt i mange lande, og politiet har prøvet at få fat i ham i næsten to år nu. Det gør Allie helt ude af den, men hun har så meget andet, at skulle tænke på. Bl.a. sit bryllup med fodboldstjernen Michael Evans...

77Likes
218Kommentarer
20816Visninger
AA

25. 24.

”Tror du, at de finder os?” spurgte jeg og kiggede på mine hænder. Jason nikkede og tog mine hænder i sine og flettede vores fingre sammen.

”Det gør de uanset hvad på et tidspunkt. Det er bare et spørgsmål om tid. Måske bliver det ikke i dag. Eller i morgen. Men på et tidspunkt gør de,” sagde han, og det overraskede mig, at han var så rolig.

”Hvorfor er du så rolig og afklaret med sagen? Er du slet ikke bange?” spurgte jeg. Jeg havde svært ved at fatte, at Jason aldrig var bange. Jeg var selv mere end bare bange. Jeg var rædselsslagen. Jason rystede på hovedet.

”Jeg har intet at være bange for.”

”Du kunne dø?” sagde jeg og kiggede med store øjne på ham. Det er noget af det, som jeg selv frygter mest. Mit eget liv og så Jasons.

”Jeg er ikke bange for at dø. Jeg skal jo alligevel dø før eller siden, og alle dør jo, så hvorfor være bange for det?” Jeg trak på skuldrene. Et eller andet sted havde han vel ret i, hvad han sagde, men sådan havde jeg det ikke. Jeg ville ikke dø, men jeg ville heller ikke leve videre uden Jason ved min side. ”Det eneste jeg er bange for, er, at de tager dig fra mig, hvilket de gør, når de finder os.” Jeg smilede svagt og kyssede hans håndflade.

Vi havde kun været i huset her i en time. Vi havde kørt hele natten og var så kommet til det her hus. Det var grimt både indvendig og udvendig, og hvis man skulle sammenligne det med et sted, var det en losseplads.

”Hey mand! Politiet er på nakken af dig. De efterlyser Allie i tv’et!” råbte Luke. Luke boede her i huset, før vi kom til, og jeg måtte sige, at det var et godt gemmested. Hvem ville nogensinde tænke på, at en forbryder boede her…

 

Bilen stoppede så pludseligt, at jeg gav et ryk i mig. Vi holdt ude foran en faldefærdigt hus, og jeg kiggede dumt på Jason. Skulle vi bo her? Jeg kunne ikke fatte, at jeg havde gået fra det luksushus, som Michael og jeg boede i, til det her skod sted.

”Jeg ved godt, at det er grimt, men ingen vil komme ud og lede efter os her. Og desuden kan vi søge dække hos en… ven,” sagde Jason, men tøvede med ordet ven. Det var nok ikke et ord, han brugte så tit, men han virkede også som en enspænder. Jason steg ud ad bilen, og det samme gjorde jeg. Skyerne på himlen dækkede for solen, og her så temmelig gråt og trist ud.

”Luke!” råbte Jason igennem hele huset, da vi kom ind. En mand kom frem i døren. Han var solbrun og havde helt sort hår og mørkebrune øjne. Hans arme var veltrænede, og han lignede en på tyve.

”Det må så være Allie,” grinede han og kom hen til mig. Han tog min hånd og kyssede den på overfladen. ”Jason har snakket meget om dig.”

 

”Du ved godt, at i ikke kan blive her længe, ikke? De vil hurtigt finde huset, og jeg vil ikke have dem på nakken af mig også,” sagde Luke, og jeg kiggede væk. Huset var ikke særlig godt gemt, og man kunne let finde vej hertil. Hvis man altså turde gå herind. Det lignede et slags spøgelseshus.

”Jeg ved det godt, men det er også kun midlertidigt. Vi smutter snart igen.” Jeg vidste, at Luke havde været på nogle forskellige stoffer og sådan. For eksempel steroider.

”Held og lykke siger jeg bare,” mumlede Luke og rullede med øjnene af Jason. Jason så det godt, men ignorerede det bare. Jeg lagde mig tilbage på sengen og lukkede mine øjne i. ”Hvornår vil du aflevere hende tilbage?” spurgte Luke lavt, som troede, at jeg var faldet i søvn.

”Det er sværere, end du tror. Jeg prøvede i går, men vi er begge utrolig stædige. Hun er så sikker på, at jeg er hendes prins på den hvide hest, men hun forstår ikke faren, hun er i, når hun er sammen med mig, men jeg vil ikke lade hende være sammen med Michael, som hun kommer til, hvis jeg sætter hende af derhjemme. Hun kan ikke sige nej til ham. Hun er bange for ham, og han elsker det. Men… jeg kan heller ikke lade hende gå. Jeg holder alt for meget af hende til, aldrig at skulle se hende igen.” Et tilfreds smil kom frem på mine læber. Han kunne altså godt lide mig!

”Du bliver nødt til at tænke på hende, Jason. Hun kan ikke være sammen med en forbryder. Hun risikere selv at blive slået ihjel!” Luke lød næsten sur på Jason over, at han var så uansvarlig.

”Tror du ikke, jeg har prøvet at tænke på hende først?! Jeg prøvede jo at sætte hende i første række i går, men jeg sårede hende bare. Jeg hader at såre hende,” sagde han med væmmelse i stemmen. Jeg hørte hans skridt komme nærmere på sengen. Han ruskede blidt i mig. ”Allie, lad os gå en tur.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...