Obsessed - Jason McCann

Jason McCann... Jason McCann... Hans navn kører rundt i Allies hoved. Hun synes, at hun ser ham over alt, men det kan ikke være ham. Jason er eftersøgt i mange lande, og politiet har prøvet at få fat i ham i næsten to år nu. Det gør Allie helt ude af den, men hun har så meget andet, at skulle tænke på. Bl.a. sit bryllup med fodboldstjernen Michael Evans...

77Likes
218Kommentarer
20809Visninger
AA

16. 15.

Jasons synsvinkel:

Jeg gjorde alt for ikke at kigge på hende.  Hun savnede Michael, og på en eller anden måde så irriterede det mig. Men jeg måtte ikke have det sådan! Og specielt ikke nu! Hun faldt så godt for det der sødme! Hun troede sikkert, at jeg havde ændret mig. Det var perfekt. Den sorte pose lå trygt på bagsædet, og Allie måtte bare ikke vide, hvad der var i. Egentlig burde det jo være lige gyldigt for mig, men alligevel var det ikke. Jeg havde ikke følelser for Allie, men her de seneste dage, må jeg da indrømme, at jeg har set anderledes på hende. Hun er ikke bare en bitch, som jeg havde troet.

”Er vi der snart?” spurgte hun og gabte.

”Mmmh,” mumlede jeg og koncentrerede mig om vejen. ”Bare lig dig til at sove,” sagde jeg og kiggede på hende ud af øjenkrogen. Hun gabte endnu en gang – bare højere denne gang – og lagde sig til rette op ad vinduet. Jeg tog min iPhone op ad lommen og tjekkede kameraerne, hvor politiet ville finde frem til om cirka ti minutter, hvis alt gik, som jeg havde planlagt. Jeg hørte en lav snorken fra Allie og så hendes hår falde ned i ansigtet på hende. Jeg tog håret bag hendes øre og betragtede hende kort en gang imellem, imens jeg koncentrerede mig om vejen imens…

 

Jeg smækkede hendes bildør i med min fod, imens jeg bar hende i mine arme. Hun lagde sit hoved op ad mine brystkasse og hang helt slapt i mine arme. Hendes mund var halvt åben, og hun snorkede en lille fin snorken.

Hun ville garanteret gerne have, at jeg vækkede hende, men hun var så udmattet, og det var jo også over midnat. Hun var ikke vant til at være så længe oppe, som jeg var, men det var vel også hendes eget problem. Jeg kunne bare ikke falde tidligt i søvn, som så mange andre kunne. Jeg var et b-menneske, og sådan var det bare. Lejligheden her lignede faktisk lidt den samme. Denne var bare større, men den lå længere væk fra alt det, som jeg skulle bruge. Derfor havde jeg sørget for at købe godt ind i nødstilfælde af, at det for eksempel det her ville ske.

”Jason,” mumlede hun. Jeg kiggede ned og så hende klemme sig ind til mig. Et smil kom frem på mine læber. Hun drømte om mig… igen. Det var ikke ligefrem første gang, jeg greb hende i at mumle mit navn i søvne. Faktisk gjorde hun det tit efterhånden. ”Michael.” Smilet forsvandt på mine læber, og jeg knyttede mine hænder igen. Han elskede hende ikke. Hun fortjente bedre end ham. Hun fortjente en mand, som for det første var hende tro. For det andet som behandlede hende ordentligt. Og for det tredje en som hun ikke var bange for.

”Godnat Allie,” hviskede jeg i hendes øre og gik med hende ind på det værelse, som nu skulle være hendes. Møblerne var lidt de samme, men her så… pænere ud her. Møblerne var for det første i bedre tilstand, og værelset havde hvide vægge med trægulv. Ganske  normalt, men altid pænere end det før. Jeg lagde hende forsigtigt ned i to mands sengen. Så havde hun da masser af plads. Jeg kunne ikke lade være og kyssede hende meget forsigtigt på kinden. Hun smilede meget forsigtigt og mumlede et eller andet, som jeg ikke helt fik fat i. Jeg listede ud af værelset så forsigtigt, jeg kunne og skulle til at lukke døren i, da jeg hørte Allies stemme.

”Jason, vil du ikke ligge dig ved siden af mig? Jeg har…” Hun færdiggjorde ikke sin sætning, men blev bare rød i hovedet. Jeg kiggede ventende på hende, men hun kiggede dog ikke rigtigt på mig. Hun kiggede bare ned på dynen og pillede lidt ved en af fjerene, som stak ud af dynen. ”Jeg har hjemve,” afsluttede hun og blev lidt mere rød i hovedet. Jeg blev en smule overrasket, men nikkede dog. Jeg lagde mig tøvende ned i sengen ved siden af hende, og hun klamrede sig ind til mig. Jeg kunne mærke hendes åndedræt igennem min trøje. ”Tak.” Jeg sagde intet, men lagde dog bare mine arme forsigtigt omkring hende og nussede hendes arm langsomt indtil vi begge faldt i søvn…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...