Obsessed - Jason McCann

Jason McCann... Jason McCann... Hans navn kører rundt i Allies hoved. Hun synes, at hun ser ham over alt, men det kan ikke være ham. Jason er eftersøgt i mange lande, og politiet har prøvet at få fat i ham i næsten to år nu. Det gør Allie helt ude af den, men hun har så meget andet, at skulle tænke på. Bl.a. sit bryllup med fodboldstjernen Michael Evans...

77Likes
218Kommentarer
20818Visninger
AA

13. 12.

"Hvordan kan det være, at du er så god til at lave mad?" spurgte jeg og pillede ved hans fingre. Han kiggede bare ned på vores hænder og bed sig hårdt i læben. Næsten som om at han led. Han trak forsigtigt på skuldrene.

"Jeg ved det faktisk ikke. Alex og Ralph tvang mig altid til at lave mad, fordi de ikke gad. I starten var maden totalt uspiselig, men så... Så blev det bare bedre og bedre, og i dag kan jeg godt finde ud af at lave mad. Jeg hader det bare stadig." Jeg nikkede, imens han snakkede og kiggede nøje på hans fingre. Hans negle var nedbidte, og man kunne sagtens se, at han bed negle. 

"Lover du ikke at blive sur?" spurgte jeg nervøst og pillede stadig ved hans fingre.

"Hvorfor skulle jeg blive sur?" spurgte han, og jeg kunne fornemme hans forvirrede blik i hans stemme.

"Lov mig det nu bare!" vrissede jeg en smule, selvom det ikke var meningen overhovedet. Jason sukkede, men nikkede dog. Jeg havde allerede gjort ham en smule irriteret ved at råbe ad ham, men det... skete ligesom bare. "Hvorfor... Nej, eh... Hvordan skal jeg forklare det?" Jeg prøvede at formulere spørgsmålet i mit hoved, så Jason ikke blev alt for sur, når jeg stillede ham det, men jeg kunne allerede se for mig, hvor irriteret han ville blive, når jeg spurgte ham. "Hvordan kunne du slå Ralph ihjel?" Han kiggede underligt på mig i nogle sekunder, før han begyndte at grine.

"Er det bare det?" spurgte han og grinede stadig. På en måde var der en smule hån over hans grin, og det brød jeg mig ikke om. Jeg kiggede væk og stoppede med at pille ved hans fingre. Jeg satte mig op i sofaen og rykkede væk fra ham. "Ej Allie helt ærligt, du skal slet ikke være bange for at spørge om sådan noget," sagde han og grinede stadig det lidt hånende smil. Jeg rystede på hovedet af ham. Jeg vidste jo ikke, hvad han kunne finde på for helvede! Jason er jo fuldstændig umulig at gøre sig klog på! Plus at han har de der underlige humørsvingninger. Jeg rejste mig fra sofaen, men Jason tog hurtigt fat i min hånd og trak mig ned i sofaen igen.

"Du må ikke blive sur på mig." Han kiggede mig dybt i øjnene, og jeg prøvede at kigge væk, inden jeg faldt for hans store, flotte, chokoladebrune øjne... Årh for sent. Og hvad var det også for nogle tanker, jeg tænkte om ham? Han er min kidnapningsmand! Jeg burde hade ham så meget, at jeg ikke en gang lod ham røre mig, men underligt nok hadede jeg ham ikke... I hvert fald ikke sådan rigtigt.. Jeg hadede ham kun, når han var... uhøflig og ubehagelig at være i nærheden af, hvilket han overraskende nok ikke har været de sidste to dage. Han har været underlig sød ved mig…

"Jason, du er slet ikke til at gøre dig klog på! Du har jo de sygeste humørsvingninger! Og når jeg endelig tror, at jeg er ved at finde ud af, hvordan du egentlig er, så overrasker du mig hele tiden! Kan du ikke bare beslutte dig for, hvordan du vil være overfor mig?! Jeg kan ikke holde det her ud," sagde jeg og flippede fuldstændig ud. Det gjorde mig helt ude af den, at han hele tiden... forandrede sig. 

"Allie..."

"Nej, Jason! Jeg er træt af det her! Når jeg endelig tror, at jeg er ved at finde ud af, hvordan du er, og hvordan jeg skal være overfor dig, så bliver du sur over noget helt andet, som jeg aldrig havde tænkt over, at du ville blive sur over! Og når jeg så finder en ting, som jeg tror, at du bliver sur over, så sætter du dig kraftedeme bare til at grine! Beslut dig!" Okay, jeg flippede nok lidt mere ud, end jeg burde, men det var bare alle mine aggressioner, som kom ud! 

"Allie, hold nu din kæft for helvede," mumlede Jason. Jeg skulle lige til at hæve min hånd for at give ham en lussing, men hvad ville det nytte?

"Gu' vil jeg da ej?! Og du skal for det første slet ikke tale sådan til mig! Ikke nok med at du har kidnappet mig, så prøver du også at få en hel masse penge ud af min forlovede, og i det hele ta..." Jason afbrød min tale med at kysse mig direkte på munden. I et øjeblik var jeg endnu en gang ved at hæve min hånd og gloede på ham. Han havde selv sine øjne lukkede, og kort efter lukkede jeg også mine egne øjne og nød bare kysset... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...