Kærlighed er magi

Veronica er 14 år gammel. Hun lever i en lille by, et magikersamfund. Men der er kun få magikere tilbage. Kongen begynder at blive desparat, og sender derfor bud rundt i hele landet. Alle børn skal komme op på slottet, da de skal prøve at finde de måske gemte kræfter frem, i de få der har fået den kostbare gave.

8Likes
15Kommentarer
2707Visninger
AA

6. Værelset

    Tirina førte Veronica gennem de fornemme gange og overvældene rum. På væggene hang flotte malerier og flotte gardiner, og i hjørner stod rustninger. Ligesom man forventede. Tirina var travlt optaget af at forklare hvad der var hvor, men Veronica kunne ikke finde rundt i de indviklede navne. Hun satsede på at hun fik det genfortalt, og betragtede Tirina nærmere.

    Hendes kjole var stor og tyk. De orangerøde broderier forestillede hjerter. De var ikke mere end 5 centimeter høje, og fortsatte hele vejen rundt. I enden af kjolen var de samme broderier. Udskæringen ved halsen var bred, og ærmerne hang på overarmene. De stoppede lige under albuen, hvor broderimønstrene igen viste sig. Det lange, lyse hår var sat op. Det var flettet i mindre fletninger, og derefter sat op med nogen små, fine spænder. Hendes krone sad perfekt oven på hovedet, og skinnede i skæret fra olielamperne. Hun havde de flotteste brune øjne, og hendes læber var røde. Veronicas tanker blev afbrudt af Tirina: ”Her er dit værelse! Du kommer til at dele værelset, hvis vi finder andre. Men det er rigeligt stort.” Hun smilede venligt, og Veronica smilede igen. ”Mange tak, Deres Majestæt” Svarede Veronica, og nejede inden Tirina vendte sig og gik.

 

    Værelset var større end hele hende families hus. Der stod en stor seng, med silkebetræk og store puder. Et stort vindue hang over sengen, og kastede solnedgangens orange lys ud over gulvet. Der var plads til flere senge, som ville komme hvis der blev sendt bud efter det. På sengen lå en nydelig silkekjole. Den havde den samme orangerøde farve, som var gået igen rundt på hele borgen. Veronica løftede den med virrende hænder. Den var så smuk! De fineste hvide tråde snoede sig blandt alt der orangerøde. Hun lagde den over armen, og gik gennem en dør. Veronica måbede, da hun så toilettet. Hun havde ikke troet hun ville have toilet indenfor! Nu slap hun for de ubehagelige ture ud i gården midt om natten. Hun lukkede døren bag sig, og hev den gamle kjole over hovedet. Hun lagde den fra sig, og hev silkekjolen på. Den passede hende på en prik. Hun glattede den, og trådte igen ud i det store rum.   

 Veronica smilede over hele hovedet. Hendes drøm var gået i opfyldelse!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...