Kærlighed er magi

Veronica er 14 år gammel. Hun lever i en lille by, et magikersamfund. Men der er kun få magikere tilbage. Kongen begynder at blive desparat, og sender derfor bud rundt i hele landet. Alle børn skal komme op på slottet, da de skal prøve at finde de måske gemte kræfter frem, i de få der har fået den kostbare gave.

8Likes
15Kommentarer
2714Visninger
AA

5. Undersøgelsen

   En tynd høj mand smilede til Veronica fra den anden side af bordet. Han havde lyst hår, som var fint sat. Han bar en tætsiddende silketrøje, samt en hvid vest. På denne var broderet et orangerødt mærke. En cirkel, hvor en streg snoede sig igennem. Det var mærket for den kongelige magiker. Veronica ønskede så inderligt, at det var hende der snart havde det mærke på sit fornemme tøj. Men det var jo kun en drøm. ”Velkommen Veronica. Mit navn er Ulf Viften, og jeg er her for at søge efter den magiske gave hos alle jer.” Ulf smilede. Man kunne se at han havde sagt den sætning alt for mange gange i dag.  Veronica smilede også. Ulf rakte hånden frem, og tog Veronicas. Hans hånd var blød, ikke præget af hverdagens slid.                

  "Du slapper bare af. Du kommer ikke til at kunne mærke noget” sagde han beroligende, og lukkede øjnene. Han tog fat med begge sine hænder om Veronicas. Hendes hjerte hamrede i brystet på hende. Som en hund, der var ved at bryde ud af sine lænker.

Ulf fik sin kraft til at flyde fra sine hænder, over i Veronicas. Gullige tråde bugtede sig gennem Veronicas hånd, op gennem armen. Ulf håbede så inderligt. De havde endnu ikke fundet noget, og de havde været igennem alle de 12 og 13 årige. Den gule magi fortsatte rundt i hendes krop. Omsluttede hendes krop som en gul tåge. Pludselig begyndte en svag, turkisblå tåge at komme frem. Den var kun stærk nok til at omslutte hendes ringfinger. Veronica kiggede forbløffet mod den turkisblå magi. Hun kunne ikke tro det. Det var hendes magi. Hun var udvalgt. Ulf trak sin magi tilbage. Han smilede over hele ansigtet. ”Endelig! Efter alle de år…” Martin smilede stort til Veronica, som kiggede overvældet tilbage. Hun var ved at springe af lykke. Nu var det slut med det lasede tøj. Slut med at få gryderet hver aften. Slut med slid og slæb på markerne. Hun kunne endelig leve sit liv som hun havde drømt om, siden hun kun var en lille pige. Ulf afbrød hendes tanker:

   "Veronica, gå du med Tirina. Hun vil vise hvordan din fremtid kan komme til at se ud, hvis du vælger at udlære dine magiske evner.” Ulf smilede til hende. Han kunne se på hende at det var en stor overraskelse. Veronica nærmest sprang op af stolen, og gik hen til Dronningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...