Sommerferien.

Det er en dejlig historie! ;-)

14Likes
55Kommentarer
7857Visninger
AA

42. Kapitel 41:

Nannas synspunkt: Det hele gik pludseligt så hurtigt og jeg vidste næsten ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv. Liam stod og masede min kufferter sammen, Harry hjalp ham, Niall hjalp Simone med at pakke. Liam og Harry fik kæmpet sig igennem den sidste kuffert, Harry gik ud af værelset og Liam kom hen til mig. "Jeg ville have gemt den her til vores næste date, jeg havde ikke regnet med du ville tage afsted nu, men jeg vil give dig den her så du har et minde om mig der i Danmark" Han hentede en æske, og lige som Simone fik jeg en sølv halskæde. Min var bare formet som et L og med en blå diamant i steder for en hvid. "Tak Liam, jeg hader at skulle ødelægge øjeblikket, men jeg er simpelthen nødt til at gå. Vi bliver nødt til at sige farvel her. Jeg vil ikke tvære salt i såret på Simone" han nikkede, og trak mig ind til et kys. Jeg var lige ved at græde, men jeg ville ikke vise det til Liam. Jeg blev ved med at kysse ham indtil jeg var sikker på jeg var faldet til ro. "Jeg kommer til at savne dig babe" sagde han, jeg smilte "jeg kommer også til at savne dig. Hjælper du mig ikke med at bære dem her ned i taxaen?" han nikkede og gik hen og tog de største kufferter. 

 

 

Det hele gik meget hurtigt og pludselig sad jeg i flyet til Danmark, ved siden af Simone. Hun sov,  men jeg kunne ikke få mig selv til det. Jeg havde prøvet flere gange, men jeg kunne bare ikke. Min mobil lå på bordet, jeg blev ved med at kigge på den i håb om at Liam ville sende en sød sms til mig, men det skete bare ikke. Jeg prøvede at sove igen, "Vi lander i Billund om 5 minutter, og der holder en taxa klar til at køre jer hjem." Jeg sukkede, jeg kunne lige så godt give op. Jeg kunne jo alligevel ikke få meget søvn på 5 minutter. Jeg ruskede i Simone "Vi er der om lidt Simone, vågn oooop!!" hun nikkede og åbnede øjnene. "Hvordan har du det?" spurgte hun, jeg trak på skuldrende "er ked af det, hvad med dig?" hun rystede på hovedet, "jeg ved ikke hvad jeg skal føle. han har det godt, eller det siger han, men jeg tror ikke på det." jeg nikkede. "Så piger, nu kan godt spænde jere sikkerhedsbælter, vi er klar til at lande." Vi gjorde som han sagde og kiggede ud af det vindue der var i Simones side. Vores familier stod ikke klar i lufthavnen, vi måtte selv klare os. Vi havde i alt stresset glemt at ringe og fortælle dem at vi kom en uge tidligere hjem. Simone var helt stille i taxaen på vej hjem "Hvad så? Skal vi mødes i morgen og planlægge det?" spurgte jeg. Hun rystede på hovedet "jeg har planlagt det, her" svarede hun og rakte mig en notesbog. Jeg kiggede i den, hun havde planlagt det hele. Mad, drikkelse, mennesker der skulle komme. Hun havde indviteret alle! Virkelig alle og selvfølgelig den lille flirt hun havde med en fyr inden vi rejste til LA. Jeg smilte, "det er i næste uge jo?" hun nikkede "jep og vores kjoler er købt, bare rolig din mor har hentet dem." jeg krammede hende "det bliver bare så godt!" jeg kiggede videre i bogen "har du lejet Svanstrup & Vendelbo?" hun nikkede "jeps og Christopher kommer vist også!" "har jeg sagt at jeg elsker dig?" hun grinede bare og satte sig tilbage i sædet.  "Det bliver jo virkelig mærekeligt ikke at have drengene ved vores side mere. Sommeren er snart slut" sagde hun, jeg nikkede "jep, jeg savner dem allerede" svarede jeg. Simone var den første der skulle af, jeg hjalp hende med at tage kufferterne ud af bilen. Jeg krammede hende farvel "Vi kan sove sammen på Fredag med ansigtsmasker osv. SÅ vi er lækre til festen lørdag" hun nikkede og krammede mig igen "tak fordi du gjorde det her for mig søde" jeg smilte "altid" svarede jeg og satte mig ind i taxaen igen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...