Sedlen

En psykisk syg mand er ude efter nogle penge og skal derfor dræbe nogle underlige mennesker.
Den lyder kedelig men magter seriøst ikke skrive om den så her u go...

1Likes
1Kommentarer
852Visninger

1. Et

Jeg kunne se hende fra min lejlighed, hun stod på gangen og var ved at tage sin trøje på. Jeg kunne se hun tog sedlen og puttede den i hendes lille fine taske - endnu en grund til at få hende af vejen. Hun tog trapperne ned kunne jeg se, hun var på vej hen til min lejlighed. Jeg havde inviteret hende til middag hos mig. Ramona hed hun, hun var min kæreste indtil hun fik sig en ny. Jeg havde følt mig som var jeg ingenting. Hun havde bare brugt mig. Efter nogle måneder løj jeg og fortalte at hun var tilgivet, og nu er hun på vej over til mig. Mens mine hænder stillede laksen perfekt på tallerkenen, fulgte mine øjne hver af hendes yndige bevægelser. Hun gik elegant med sin korte kjole på. Hun ringede på og jeg skyndte mig hen til døren for at åbne. Jeg åbnede døren roligt men ikke for langsomt, jeg så hende stå ved gelænderet. Hun formede et ord på sine læber og lige efter kom der en lille lyd fra hendes mund. Jeg kunne ikke helt høre hvad det var hun havde sagt men jeg regnede med at det var et hej så jeg nikkede og rakte hånden hen mod spisestuen som et tegn på at hun skulle komme indenfor. Jeg hjalp hende med at tage hendes jakke af og hang den på en knage. Jeg bad hende om at tage plads ved bordet og gik derefter hen mod køkkenet for at hente vores mad. Jeg vidste at hun godt kunne lide sin laks med lidt ekstra peber så jeg pyntede hendes tallerken med mere peber end min egen, så jeg kunne genkende den. Jeg var blevet enig med mig selv om at dette var det eneste rigtige at gøre så jeg hældte lidt rottegift blandet med citron ud over hendes laks og serverede den med lidt salat ved siden af. Vi sad over for hinanden. Jeg fulgte igen alle hendes bevægelser, spændt på hendes næste træk. Jeg kunne ikke få mig selv til at kigge væk og spise min egen mad. Det fik hendes ansigtsudtryk til at forme sig. ”skal du ikke også spise?” Jeg nikkede forsigtigt og begyndte at spise noget salat. Jeg kunne se hun tog en mundfuld med laks og lidt salat. Hun begyndte at rynke med panden og hoste voldsomt. Hun hostede et stykke spinat op. Hun havde bare fået det galt i halsen tænkte jeg. Hun grinte over sig selv jeg begyndte også at grine men ikke over hendes handling, men min egen. Jeg var glad. Om en time var hun væk. Tanken gjorde mig helt varm indeni, det var en dejlig følelse. Da vi var færdige med hovedretten hentede jeg noget chokolade is til os. Hun åbnede sin mund og sagde stille ”Jeg tror snart jeg skal gå. Min kæreste er snart hjemme fra fodbold kampen.” Hun havde ikke sagt at hun stadig var sammen med ham. Nu vidste jeg også at det var nødvendigt at dræbe dem begge. ”Hvornår slutter kampen da?” spurgte jeg. ”Lige om lidt og det tager et kvarter at køre fra stadionet og hjem.” jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle bede hende om at gå. Hun begyndte at hoste voldsomt igen jeg smilte tilfreds og sagde at hun bare skulle tage hjem nu. Hun hostede videre og tog sin trøje på. Jeg gik hen til køkkenbordet og tog en skarp kniv, jeg gemte den bag min ryg og gik hen mod hende. Hun tog sine hænder rundt om mig og krammede mig ”Jeg har savnet dig, Carlos” hviskede hun som det sidste. Jeg stak kniven gennem hendes ryg. Hun gav sig til at skrige. Jeg stak hende igen og jeg kunne mærke hendes puls ikke slog længere. En dejlig fornemmelse kørte rundt i min krop. Selvom jeg vidste at rottegiften havde virket ville jeg gerne have mærket hendes puls der langsomt blev svagere og svagere. Jeg glædede mig allerede til at stikke den samme kniv i Ezio som jeg havde brugt på Ramona. Ezio var Ramonas kæreste som var mit næste offer. Jeg tog Ramonas taske, der lå hendes mobil, nogle hårnåle og sedlen. Jeg tog sedlen op og kiggede på den. Jeg lagde den tilbage og tog Ramonas taske med. Jeg bar hendes lig hen til hendes seng og trak dynen over hende. Jeg kunne høre tunge skridt komme hen imod mig. Pludselig så jeg Ezio stå og kigge chokeret mod mig. Han lagde ikke mærke til kniven der var i min hånd. Han knyttede sine hænder og fældede en tåre. Han gik med arrige skridt hen mod mig. Jeg skubbede hårdt til ham. Han snublede over hans egne ben. Der så han kniven i min hånd. ”hvorfor?” sagde han svagt, og jeg stak kniven i hans mave og derefter igen i brystet. ”Derfor” sagde jeg gik.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...