Min egen engel

"Hun hun jeg vil aldrig glemme hende hun var min bedste veninde!! Hvorfor var jeg så dum at lade hende gå alene i mørket!?" råbte Julia i gråd. Jeg vidste det var falsk Julia hade Munique. Præsten hjalp Julia på plads og begyndte på sin tale jeg hørte ikke rigtigt efter, jeg sad med den flotte røde rose i hånden, det var Muniques yndlings blomst. jeg prøvede at fokusere på min egen tale men det var virkelig svært.

3Likes
0Kommentarer
1344Visninger
AA

6. Alene og forladt....

Dagene gik langsomt, Det var nu en måned siden Muniques ulykke..

Mark og Louis var meget sammen med mig for tiden, Eller det vil sige Louis var.. Det var ligesom' at Mark ikke turde snakke med mig.. Havde han skyld følese? Jeg ved det ikke men han var aldrig rigtig med i vores samtaler.

Der gik ikke én dag hvor jeg ikke savnede Munique! Min mor mente jeg skulle begynde i en sorge-gruppe, men det ville jeg ikke.. Jeg kan ikke klare at skulle fortælle historien så meget som én gang til lige nu, politiet havde afhørt alle der var med til festen.. Også mig.. Der var endu ikke nogle skyldige, men jeg ved hvem det var.. Julia!

Hun var blevet væk fra festen samtidig med ulykken.. Jeg ved det er hende der har gjodt det! Jeg ved det bare!

Jeg kunne mærke Munique var her, her ved mig hver gang jeg tænkte på hende!

Louis havde virkelig gjordt alt i den sidste tid for at opmundre mig, vi har været i biografen og set "Twilight Breaking dawn part 1" Jeg var normalt mega fan af twilight men det var noget mig og Munique havde sammen, Louis var sød nok og alt det dér men han kunne altså ikke erstatte Munique.. Vi havde også været en tur i Tivoli men det endte med at jeg tog hjem klokken 9 fordi Louis alligevel drak sig fuld og blev lidt for kærlig! For hver dag der går prøver min mor mere og mere ivrigt at lokke mig ind i en sorge-gruppe men for hver dag der går får hun et mere tydligere og klare nej! Jeg elskede min mor over alt på jorden og jeg ved godt at hun bare vil mig det bedste..Men hun forstår mig bare ikke rigtigt, det er der ingen der gør..

dagene gik langsomt men ugerne længere.. Månederne var til at dø over.. Siden Tivoli turen har jeg ikke rigtig set Louis.. Mark siger at han har lunge betændelse men jeg tror ikke rigtigt på det.. Jeg har på fornæmmelsen at det har noget med at jeg tog hjem fra tivoli at gøre.. Når Louis ikke var her var jeg alene, de andre forstod mig ikke rigtigt og turde nok heller ikke rigtig at sige noget til mig, de var bange for at jeg ville blive ked af det..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...