Two become one {Justin Bieber}

Blair Miller tager, sammen med en veninde, til Justin Bieber koncert i LA. Alt går som smurt, indtil de mister deres billetter og derfor ikke kan komme ind til koncerten. Pigerne er knuste, men da de sidder og venter på at koncerten er færdig, spotter Blair's veninde pludselig Justins tour-bus. Pigerne vil ikke gå tomhændet hjem, og beslutter sig derfor for at udforske bussen. Men hvad sker der når Justin pludselig træder ind i bussen og ser Blair?

365Likes
676Kommentarer
27210Visninger
AA

4. Blair's synsvinkel

Jeg sad på fortorvet og kiggede ud på vejen. Jeg kunne ikke fatte det. Den dag der skulle have været den bedste nogensinde, havde forvandlet sig til et mareridt. Hannah sad tæt op ad mig med sit ansigt begravet i ærmet af hendes bluse.

"Forhelvede altså!" råbte hun hulkende. Hun kiggede op, og jeg så hvordan tårerene trillede ned af kinderne på hende. Hun var virkelig ked af det. Jeg tørrede en tåre væk fra hendes kind med mit ærme og smilte til hende, i et forsøg på at virke trøstende. Hun smilte diskret og tog en dyb indånding for at stoppe gråden.

"Jeg er virkelig ked af det Blair, jeg har ødelagt det hele," hun begravede igen hovedet i sit ærme og hulkede. Jeg prøvede at tage det så roligt som muligt, men inderst inde havde jeg virkelig bare lyst til at stortude. Jeg lagde armen om hende og prøvede at glemme det faktum at min drøm var knust.

"Det går nok Hannah, du gjorde det jo ikke med vilje." Jeg aede hende beroligende på ryggen. Hendes vejrtrækning blev roligere. Hun vendte blikket mod mig, og kiggede på mig med et smil på læberne. "Tak," sagde hun og gav mig et varmt, venskabeligt kram. Jeg fniste da hun ikke gav slip, men da hun begyndte at klemme hårdere om mit liv, protesterede jeg.

"Av, Hannah! Det gør altså ondt!" Hun løsrev sig og kiggede på mig med et blik jeg ikke helt kunne tolke. Hun så vildt underlig ud, så jeg undslap et lille fnis. Vent, Hun kiggede ikke på mig. Hendes blik var optaget af noget helt andet. Pludselig hvinede hun højlydt, og jeg blev så overrasket at jeg tog mig forskækket til ørerne.

"Hvad sker der?!" råbte jeg ad hende. Hun vendte sit blik mod mig, med det største smil på læben, og pegede over på den anden side af gaden. 

"Det er Justin's tourbus, Blair!" I det samme øjeblik, vendte jeg lynhurtigt blikket i retningen af hvor hun pegede hen. Hun havde sgu ret! Ovre på den anden side af gaden stod selveste Justin Bieber's tourbus. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne.

"Kom vi skal sgu da lige se om den er åben!" sagde Hannah spændt og tog min hånd. Jeg protesterede ikke og fulgte med.  Da vi kom derover kunne vi rigtigt se hvordan bussen så ud. Den var enorm! Dobbledecker, kulsort med hvidt mønster langs siden og med store lilla bogstaver stod der skrevet: JUSTIN BIEBER.

Jeg kiggede over på Hannah, som også var i gang med at studere bussen, hun lignede et lille barn i en slikbutik. Jeg lod mine øjne glide videre hen over bussen, men stoppede da jeg så døren. Jeg slog diskret Hannah på siden, for at få hendes opmærksomhed rettet mod det mine øjne fokuserede på. Hun spærrede øjnene op da hun så den åbne dør.  Med forsigtige skrid trådte vi indenfor.

"Oh my god, oh my god, oh my god!" skreg hun og hoppede op og ned. Jeg var helt mundlam - du skulle ha' set det! Det var rent luksus derinde. Fyldt med sofaer, lys, fladskærme. Det var overvældende! Jeg gik længere ind i bussen, der var noget jeg bare måtte se. Selvom jeg vidste at det var forkert, så var jeg nødt til at se Justin's værelse. Jeg gik op ad trappen, og endnu engang var det rent luksus der mødte mit blik. Og så var det at jeg fik øje på den store dør, for enden af gangen. 

Jeg flåede døren op og løb ind. Jeg mistede vejret. Fuck det var flot! Mørke vægge med dæmpet lys. En stor seng, stort garderobeskab og så et gigantisk badeværelse. Jeg var så spændt og overvældet, men på samme tid også lidt ilde til mode. Det var jo forkert det jeg havde gang i. Jeg fik helt dårlig samvittighed, så jeg besluttede mig for at gå ned og hente Hannah og så forsvinde herfra. Men i det jeg åbnede døren, hørte jeg en velkendt stemme.

"Jeg kommer om lidt Kenny! Jeg skal bare lige have det her svedige tøj af," lød det. Mit hjerte stoppede med at slå. Det var Justin. Justin fucking Bieber, mit største idol. Jeg var i koma og kunne ikke rykke mig ud af flækken. Det eneste jeg kunne tænke på, var at jeg var nødt til at gemme mig. Jeg løb ind på det enorme badeværelse så hurtigt jeg kunne. Mit blik flakkede over det lukseriøse rum og stoppede ved brusekabinen. Perfekt. Glasvæggene var matte, så man kunne ikke se ind. Jeg skyndte mig derind, lukkede døren lydløst bag mig og fokuserede derefter på at stå helt stille. Jeg kunne hører døren til værelset gå op, sløve skridt hen over det bløde gulv, og så kunne jeg ane at døren til badeværelset blev åbnet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...