Alle snakker de om dig

Dette er historien om Rune Frederiksen

0Likes
0Kommentarer
384Visninger
AA

1. Rune

Jeg kigger på hende. På hendes lille skikkelse. Hvad tænker hun mon på? Ved hun noget? ”Hvad sagde du så til ham?” mumlede jeg, mens jeg fumlede med noget I min lomme, for at glemme hvad der var sket med Daniel, og for at skjule hvor ondt det gør at tænke på. Mine fingrer støder på noget; formegentlig min lighter. Kan hun mærke hvor nervøs jeg egentlig er? ”At.. Det vidste jeg ikke noget om” siger hun, og begynder at vride sine utroligt smukke lange fingrer. Noget af det, alle har misundt hende. Hendes klaverfingrer. ”Når..” siger jeg, og skal til at rejse mig, da hun siger noget igen. ”Men gør det? Altså.. Passer det?” Jeg vender mig rundt og stirre på hende. Hun græder. ”Måske?” Siger jeg og smiler det lidt mystiske drengede smil, som jeg ved alle elsker.

Da jeg får fri den dag, er der ingen hjemme. Jeg går ind på værelset. Der står jeg og kigger mig I spejlet; Jeg har taget min trøje af, for bedre at kunne se mig selv. Jeg har glattet mit hår, for at få det rigtige emo look frem. Jeg rækker hånden frem mod spejlet; røre ved det, røre ved mig selv derinde I spejlet. Med ét hører jeg den – stemmen.

”Halløj, min ven” siger en slesk stemme i rummet. Jeg svare med mit sædvanlige, mumlende ”Hey.” ”Ved du hvad? Jeg kan virkelig ikke lide din veninde, Julie.” ”Hvorfor ikke?” ”Hun er.. irriterende, jeg syntes du skal gøre, som du gjorde ved ham.. Dennis?” ”Daniel.” stemmen er en, jeg ikke kan genkende. Jeg ved ikke helt hvem han er – men gør det egentlig noget? Hvem han er?

”Hvad skal jeg gøre ved, at du ikke kan lide hende?” spørger jeg stemmen, som er holdt lidt op med at snakke. ”Brug din fantasi!” siger stemmen. Så sker der noget; en ny stemme. Denne gang genkender jeg den; det min søsters. Min døde tvillingsøster ”Det må du altså ikke gøre! Jeg syntes Julie er en sø…” ”HOLD KÆFT!” råber den første stemme, uden navn. Min søsters stemme forsvinder lige så hurtigt som den var kommet. Jeg holder mig for ørene; jeg kan ikke klare det! ”Jeg må have en smøg!”

Jeg står udenfor og ryger min anden sidste smøg. Det er monster koldt. Men jeg må ikke ryge oppe I lejligheden. Det siger både min mor og ham vi lejer lejligheden af. Sådan nogle idioter.

”Bib, bib” en besked fra.. Oliver. ”Fest hos mig I aften, kommer du?” Oliver er en af mine bedste venner. Vi har altid kendt hinanden; Og alligevel ved vi intet om hinanden. Jeg kommer altid til at grine, når jeg tænker på det. Jeg skynder mig at svare; ”Jep, hvad tid?” ”Kl. 20.00, alkohol er gratis, til gengæld skal du betale 100,- ved indgangen. BTW, jeg har fået min bror til at skaffe noget hash, som vi kan dele.” ”Nice.” bliver den sidste besked jeg sender til Oliver nogensinde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...