Kloge-Åge der "troede" at han vidste alt.


5Likes
8Kommentarer
887Visninger
AA

1. Kloge-Åge der "troede" at han vidste alt

“Nøøj se lige alle de drager!” siger Anders som står med sit store fregnede hoved og kigger op imod himlen, så jeg har udsigten direkte ind til hans tørrede grønne bussemænd, ikke særlig lækkert! Jeg sænker hovedet og bygger videre på min egen drage. Jeg har valgt, at dragen skal være helt grøn, og for at den ikke skal knække sammen i blæsten, har jeg valgt, at bruge to tykke jernstænger i stedet for træpinde. Jeg ved, at min drage kommer til at holde meget bedre end de andres drager, som vil knække sammen efter lidt tid i den hårde blæst. Kirsten og Frank har allerede været ovre hos mig 2 gange, for at spørge om jeg nu var helt sikker på, at jeg ville bruge jernstænger i stedet for træpinde til at holde dragen sammen med, og som den kloge dreng jeg nu engang er, valgte jeg selvfølgelig at svare, at jeg var helt sikker på at jeg ville beholde jernstængerne. Jeg undrer mig lidt over, at Frank og Kirsten som skulle forestille, at være de voksne, har en kloghed på størrelse med en kyllingehjerne, alle ved da, at jern holder meget bedre end træ? Men der sker noget mærkeligt. Da jeg har gjort klar til at sætte dragen op, er det ligesom om, at den er for tung til, at kunne flyve? Jeg undrer mig lidt over, hvordan de andre børn, har båret sig ad med at få deres drager op? Men jeg nægter at spørger dem, for det er jo MIG, der er den kloge og ikke dem! Da jeg har prøvet tre gange uden held, beslutter jeg mig i stedet for, at sætte mig over og spise min madpakke. Hvem gider at bruge tid på en drage, der alligevel ikke gider at flyve, fordi blæsten ikke er stærk nok?! Da Kirsten og Frank kommer over og spørger, hvorfor jeg ikke er oppe og flyve med min drage, lades jeg som om, jeg er travlt optaget af min bog, som jeg tog med for en sikkerheds skyld og de vælger, at gå deres vej.

 

Næste dag har Frank besluttet sig for, at hver elev i klassen skal udfylde et ark, hvor der i alt er 15 matematikspørgsmål, så han kan se hvor dygtige vi er, hver især. Jeg ved allerede inden jeg har fået udleveret arket, at jeg vil få alle 15 rigtige, da det er de færreste børn på 9 år, der er lige så kloge som mig, hvis der overhovedet er nogen? Da Frank giver mig arket, begynder jeg at udfylde de tomme felter så hurtigt jeg overhovedet kan. Jeg er lidt skuffet over, at spørgsmålene er så nemme, alle ved da at 5+4 er 8? Da jeg som den første er færdig, går jeg stolt op til Frank, som ser chokeret på mig, da han ser, at jeg allerede er færdig. Frank studerer arket og siger så,  at jeg skal gå ned og regne alle mine resultater efter igen. Jeg forstår det ikke helt, havde han tænkt sig at jeg skulle regne nogle svar der er rigtige efter? Den skal han godt nok længere ud på landet med. Jeg vælger at lade arket blive liggende på katederet og går ud til frikvarter. Da frikvarteret er slut, ligger vores rettede matematikark på vores pladser, der er noget jeg ikke forstår, jeg har kun fået 4 af opgaverne rigtige? Frank må have været sur over, at jeg bare lod mit ark ligge, uden at rette det efter, som han sagde jeg skulle.

 

Idag skal farfar og jeg ud og fiske. For første gang i mit liv, skal jeg ud på det åbne hav og fiske, og ikke bare i badekaret hjemme hos farfar. Farfar har altid haft sin lille grønne robåd liggende nede ved havnen. Båden er godt nok ikke særlig stor, der er kun lige plads til farfar og jeg kan være i den. Da vi er kommet langt nok ud på havet, ligger farfar årerne fra sig og finder de to fiskestænger frem, som han har taget med hjemmefra. Farfar insistere på, at hjælpe mig med at få madingen på krogen, selvom jeg helst selv vil gøre det, for så er jeg sikker på, at det bliver gjort ordentligt. Da vi har siddet med stængerne i vandet, i hvad jeg syntes føles som et år, og ikke har fået noget på krogen, beslutter vi os for at ro lidt længere ud på havet. Vi når ikke længere end nogle meter længere ud, før jeg får min første fisk på krogen. Efter en times tid, har vi allerede fanget 3 torsk og 4 laks. Vi beslutter os for, at tage hjem da klokken også er mange, men inden farfar griber årene, spørger jeg ham om det ikke ville være smart at lave et kendetegn, så vi kan finde tilbage til stedet igen. Farfar griner så højt, at båden vender 180 grader, og vi begge er ved at falde i vandet “ HAHA, det kan man sgu kalde for en klog dreng!” det er dejligt at få lidt ros af farfar, selvom jeg altid har vidst at jeg har været klog, selv klogere end de voksne. “Jeg har en god idé min knægt, lad os sætte et kryds på rælingen, så kan vi altid finde stedet igen” Jeg tænker lidt over det, den idé var slet ikke så tosset, hvorfor var det ikke mig der fandt på den? Jeg går over ved rælingen og sætter et stort rødt kryds, så vi altid vil kunne finde tilbage. Så ror vi hjemad...

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...