I'm glad you came

Malou er Jay McGuiness' - indtil videre 'almindelige' - lillesøster, men en dag efter en koncert dukker hun op og hænger ud med drengene fra The Wanted. Hun og Max bliver hurtigt kærester, men kan pressen ødelægge deres forhold?
Hun altid været vild med Nathan, men følelserne bliver slået ned efter at han bliver jaloux. Hun har allerede sagt, at hun er hans aller størst fan, men vil følelserne falme i takt med at jalousien vokser?

13Likes
61Kommentarer
3435Visninger
AA

7. Overbevis ham

Du burde være sammen med mig... Du burde være sammen med mig... Nathans ord kørte rundt i hovedet på mig og jeg kunne ikke glemme dem. Den måde han havde set på mig, den måde han havde sagt ordene, som om det var det mest naturlige i hele verden. Da drengene skulle gå om aftenen efter de havde været ovre hos Jay. Jay, Tom og Siva var allerede gået, Max skulle lige sige farvel og Nathan havde glemt et eller andet. Jeg stod lænet op ad dørkarmen med armene over kors. Max kom hen til mig og lod sine arme glide rundt om mig.

"Vi ses" sagde han og lænede sig lidt ned. Jeg stillede mig på tæer og kyssede ham hårdt og længe. Jeg havde armene om halsen på ham og nussede ham i nakken. Jeg måtte trække mig væk lidt efter, helt fortumlet og lettere forpustet. "Vi ses" Han kyssede mig hurtigt igen og gik. Jeg vinkede og trak min cardigan tættere omkring mig.

"Er du virkelig så vild med ham?" spurgte Nathan. Jeg så mig forskrækket om.

"Åh, hvorfor? Kan du ikke være ligeglad?" spurgte jeg irriteret og så ud af vinduet.

"Skal du ikke gå?" Jeg gad ikke diskutere det med ham, men alligevel havde han nok ret. Jeg var vild med Max, ja, men ikke nær så meget som jeg var i Nathan.

"Jeg kan vel godt være ligeglad, men det er jeg ikke" sagde Nathan og gjorde mig endnu mere irriteret.

"Hvorfor?"

"Fordi du ender med at gøre ham ked af det" sagde han og så overbærende på mig.

"Nej jeg gør ej" nægtede jeg og lagde armene over kors. "Bland dig udenom!"

"Prøv at høre, Malou! Jeg kan se der er noget, noget du ikke vil indrømme" næsten hviskede han og greb ud efter mine hænder. "Du vil ikke indrømme det over for dig selv, Max er kun andet valgt, ikke?" Jeg rystede på hovedet i takt med at jeg kunne mærke at Nathan flettede fingre med mig. Hans handlinger stemte ikke overens med hans ord. Jeg vred mine hænder ud af hans greb og tog et skridt tilbage.

"Jeg elsker Max, længere er den ikke!" sagde jeg højt og så ud af vinduet igen. Max var på vej hen. "Gå nu, gå!" Han havde ret, men jeg ville ikke sige det. Han kunne ikke have ret!

"Jeg har ret" hviskede han og smilede tilfreds. Jeg rystede igen på hovedet.

"Nej" hviskede jeg tilbage. Han så indtrængende på mig og løftede det ene øjenbryn.

"Sikker?"

"Ja"

"Fint!" Han så mig direkte i øjnene og jeg havde aller mest lyst til at give ham en lussing. Hvis var han dog irriterende! Men alligevel kunne jeg lide ham, sikke noget rod.

"Fint!" bed jeg ham af og holdt øjenkontakten med ham. Han holdt også ud, men vi blev afbrudt da Max kom ind.

"Åh" udbrød han og så på os. Vi stod med stirrende blikke og snerrede nærmest af hinanden. "Hvad laver i?" Han så forvirret ud, og jeg kunne godt forstå ham. Jeg brød vores øjenkontakt og vendte mig om. Pigefornærmet lagde jeg armene over kors og fnøs.

"Gider du bede Nathan om at gå?" spurgte jeg Max og han nikkede bare. Han gav mig et kys på kinden og jeg kiggede ikke på Nathan en eneste gang inden han gik sammen med Max. For helvede! Han havde ret, og det var ikke godt! Åh nej, åh nej, åh nej...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...