JDB – Gotta believe in something

Evelyn Greer Simms har aldrig oplevet at elske og blive elsket, på grund af hendes hårde træning. Siden hun var helt lille, har hun kun elsket en ting, at danse ballet. Balletten er hele hendes liv, den eneste grund til at hun lever og ånder, indtil hun møder Justin. Justin vender hele hendes verden på hovede, og lærer hende ting hun aldrig kunne forestille sig fandtes. Men hvad sker der når to vidt forskellige mennesker mødes? Kan de på nogen måde får deres forhold til at fungere? [Emma B. skriver fra Evelyns synsvinkel og Whispering Obssesion skriver fra Justins]

31Likes
71Kommentarer
4297Visninger
AA

12. It's my world.....[Evelyns P.O.V]

Jeg kiggede med triste øjne efter ham. Han havde for længst forladt lokalet. Han forstod mig bare ikke. Fordi hans største drøm var gået i opfyldelse, betød det ikke at min var. Jeg stod med verden foran mine fødder. Det var nu, jeg skulle handle, hvis min drøm skulle blive til noget. Justins drøm var for længst gået i opfyldelse, så han kunne bare læne sig tilbage.

 

Jeg pakkede mine ting sammen, og slukkede lyset i dansesalen inden jeg forlod den.  Jeg skulle til at åbne døren, men stoppede brat op.  Da jeg gennem roden kunne  se Justin gå og Scooter lige i hælene på ham. Scooter fik Justin til at stoppe op. Jeg skyndt mig at stille mig bag, den mørke rude, så de ikke kunne se mig, ”Scooter, jeg vil ikke havde hende med. Sådan er det bare” sagde Justin og kiggede surt på Scooter. ”Justin, Johan og jeg har aftalt det. Så det bliver sådan” svarede Scooter. ”Og, Justin lige en ting til. Hvad end du har gjort mod hende. Så få rettet op på det. Vi tager af sted på touren i næste uge, og hvis der er had påvirker det alle. Vi skal ikke havde dårlige shows” sagde Scooter. Justin lavede et lille nik og gik mod sin bil.

Så snart hans bil, havde trillet ud af p-pladsen. Åbnede jeg døren, og gik ud mod pladsen. ”Hej” sagde Johan, og kiggede mistroisk på mig. Bare jeg ikke skulle igennem samme omgang som Justin.  ”Hej” svarede jeg. ”Vi ses i morgen, du kommer bare efter skole ikke?” spurgte Johan. Jeg nikkede og kiggede underligt på ham. Han plejede ikke at være så sød. ”Så kommer Justin, og jeg ved 17 tiden, så du kan lære det sidste. Så kan vi også forklare dig med touren osv.” sagde Scooter. Havde Justin ikke lige sagt, at jeg ikke skulle med? ”Jamen, Justin sagde..” begyndte jeg, men blev afbrudt af Scooter. ”Justin, tænker sig ikke om. Jeg ville gerne, have dig med” savrede Scooter og sendt mig et stort smil. Vi sagde farvel, og jeg cyklede hjem.

 

Klokken nærmede sig 19.00. Jeg havde lige spist, og mine tanker var fyldt med Justin. Hvorfor kunne han ikke forestå det? Det var mit liv, ikke hans! Jeg fandt min computer frem og gik på facebook. Ikke lige noget interessant bekræftede jeg mig selv, efter at havde rullet op og ned i flere minutter. Mine tanker blev afbrudt af min mobil som bippede. Jeg fandt den bag min seng, hvor jeg smed den i går. Jeg låste den op, og kiggede:

Justin skrev:

Hejsa Søde..

Jeg er ked af det i dag. Jeg vil meget gerne snakke med dig! Er du hjemme?

Undskyld:/

-Justin

Seriøst, fortrød han det? Eller var der noget andet bag?

Det var der, han var fyldt med hemmeligheder. Jeg var bare for dum til at at regne ham ud!

Jeg tog mig sammen og svarede

Du skrev:

Jeg ved nu ikke

2 sekunder efter poppede en sms ind, wow han var hurtig

Justin skrev:

Jeg kommer nu. Jeg har din adresse.

Vi ses, snart<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...