Et nyt lys




My Father...
He was there when I didn't understand, he was there when I was wrong, he was there when I cried, he was there when I lied. For some reason my dad was always there, when I needed him the most. His love was never ending. And now that he's gone there is emptiness in my world, but not in my heart.

4Likes
5Kommentarer
1763Visninger
AA

8. Et pinligt besøg

Jeg åbnede min have låge ind mod mit hus, William lige efter. Vi traskede begge op mod min dør, jeg stod og fumlede lidt med nøglerne, men efter nogle sekunder fik jeg endelig stukket nøglen ind i hullet og åbnet døren.

 

-”Hej Mor, jeg har en ven med hjemme, vi går bare op på mit værelse” min mor svarede ikke, så vi gik direkte op ad trappen og ind på mit værelse. Mit værelse var ret stort, jeg have hele første sal for mig selv, min mor boede på nederste med min lillebror og min storebror i kælderen. Min mor er model, og tjener derfor mange penge, det var ret fedt, for så kunne vi beholde huset, plus vi fik mange lommepenge. Jeg undskyldte mit værelse overfor William, og åbnede døren. Chok! Det var fuldstændig ryddet op, jeg var ellers sikker på det lignede noget katten havde slapt ind. Jeg kunne mærke mine kinder blive varme. PINLIGT.

-”Ja det kan jeg se, rodet.” kommenterede William ironisk, jeg grinte lidt med ham. Efter satte vi os på min seng og begyndte at arbejde. Der var lidt akavet stemning, vi fik kun sagt lidt om vores projekt. Pludselig bankede det på døren, og min mor dukkede op, med kager og cola i hænderne.

 

-”Jeg tænkte om i lige havde lyst til noget at hygge med” hun blinkede til mig, men jeg sad og sendte hende du-er-pinlig blik. William rejste sig venligt, og gav hende hånden.

-”Hej jeg hedder William” han var virkelig imødekommende. –”Hej, når så du er William. Skat du har fundet dig en flot fyr var?” jeg sendte hende et dræberblik, men hun smilede bare til mig, og gik ud igen. William og jeg fik brudt vores akavet stemning efter min mor havde være herinde, han blev ved med at sige, at jeg havde en helt fantastisk mor, men jeg gav ham aldrig ret. Lidt efter rykkede han sig op ved siden af mig, det vil sige opad sengekanten. Jeg tog ham pludselig i at sidde og stirre på, jeg sendte ham et nervøst smil. Han kom hurtigt til sig selv, og smilede et af de smil, der fik mig til at føle mig som en prinsesse. Vi glemte helt at lave vores opgave, men i stedet snakkede vi om alt muligt mellem himmel og jord bortset fra Sara, da jeg havde glemt alt om hende i Williams selskab.

 

-”Jess hvem er det?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...