marionetten

Gammelt dystert digt

2Likes
0Kommentarer
692Visninger

1. start

Som du forlangte er jeg nu ankommet, Ankommet til en ruin, Var det det du ville ha jeg skulle se, Det sidste fristed, I ruiner, Det eneste du kan er se er de dødende flammer, Men ikke mig, Jeg står foran dig, Usynlig.

Som du forlangte det gjorde jeg, Men nu, står fejlen klar, Det er som ordne er skrevet i asken, Og endelig ser du, Men stadig ikke mig, Igennem. Jeg vender mig om, Ja, for at gå, Farvel, du var min elskede Men nu. Nu er her en ruin, Jeg troede der var en mulighed,

En mulighed for den lykke, For at opnå de alle andre tage fra mig, Skridt efter, skridt, Til de knækker mig, Knækker mig som stilken på en blomst, Og lade mig visne, Min skridt kan ikke længere høres, Asken tager alle lyde,

Det eneste jeg mærker er kniven, Nu drejer du dit hoved, Mod den død jeg må give dig, Jeg høre din tanke, Dine spørgsmål, Det går op for mig, Jeg er den ond. Jeg er fortryllet, Jeg fortryder, Jeg er marionetten

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...