Skygger

Styrt dyk i fantasiens verden 2009, kedede mig for meget i timen ...

4Likes
5Kommentarer
762Visninger

1. Hjælp

Skygge holdt sin fakkel ud over kløften, hun smilte begejstret. Jeg selv stod en halv meter væk fra kløften og prøvede at undgå at kaste op. Hun lo.

”Det er her, jeg kan mærke det!” sagde hun, hendes stemme var fyldt med lykke.

”Er du nu også helt sikker, vi skulle nødig vælge forkert!” sagde jeg mens jeg pressede mig selv op af hulens væg. Hun drejede rundt, og jeg var sikker på jeg kunne høre et stykke af kløften blive revet af. Jeg skælvede.

Hun kastede et blik på mig og spurgte så ”Er der noget galt Matt” jeg gik et par skridt ud fra væggen og prøvede forgæves at redde min værdighed.

”Nej, ” sagde jeg hastigt. ”jeg kommer nu.” jeg tog nogle hurtige skridt over til kløften, og stod nu ved siden af Skygge. Hendes ansigt var stadig begejstret og jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at skjule min højdeskræk, selvom det var en umulighed.

”Vi skal spring!” lød hendes stemme, jeg drejede hovedet og så på hende, hendes sorte hår skinnede i det svage lys fra faklen.

”Nej!” udbrød jeg. Hun så på mig og hendes øjne blev smalle. ”Er du bange Matthew?” sagde hun spottende, hendes øjne lyst op. Og det gav mig følelsen af hun kunne læse min ansigts træk. Jeg handlede hurtigt.

”Nej, jeg kan bare ikke lide tanken om at smide mig selv ud fra en klippe, og ned i et intet anende mørke, sammen med dig af alle personer i verden.” udbrød jeg. Hun smilte og klappede min kind.

”Så du er bange.” sagde hun, jeg åbnede min mund. Men jeg fik slet ikke lejelighed til at svare. Hun greb hårdt fat om min arm og slyngede mig med en kraft anstrengelse ned i mørkt. Hvorefter hun selv sprang. ”Stadig bange?” hylede hendes stemme fra min side.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...