Lost Angel

Samantha finder sin store kærlighed, i den unge dreng Andreas. Men Andreas har ikke de samme følelser for Samantha. Hvad gør man når ens forelskelse afslår?
~I'm a lost angel~

4Likes
7Kommentarer
1101Visninger
AA

3. Smerter

Jeg havde tænkt mig at begå selvmord. Jeg havde tænkt mig at vise Andreas hvor meget han betød for mig. Jeg havde tænkt mig at få ham til at indse at jeg mente det, da jeg fortalte ham at jeg ikke ville kunne leve uden ham. Jeg hvde tænkt mig at vise ham min krælighed.

Sådan tænkte jeg inden i mit hovede, men i virkligheden, vidste jeg godt, at jeg også gjorde det, for at give ham dårlig samvittighed. Inderst inde, vidste jeg godt, at det også var en hævn over alle de gange Andreas havde ignorreret mig. Han havde ignorreret min kærlighed til ham, og nu ville jeg vise hvordan jeg havde haft det hele tiden. Jeg var træt af at græde. Jeg var træt af at håbe. Jeg var træt af livet!

Jeg tog kødkniven fra køkkenet, og stirrede nervøst på den i et stykke tid. Mit hjerte bankede hurtigt. Mine håndflader var våde af sved, og mine hænder rystede. Jeg havde det som om mit hjerte ville springe i luften om  lidt, så hurtigt bankede det. Jeg var bange.

Jeg lagde kødkniven fra mig et øjeblik, og tog det brev jeg havde skrevet til Andreas, op i mine hænder.

Andreas!

Du har afvist mig så mange gange. Jeg har grædt! Jeg har et hjerte, og jeg ved du også har et hjerte, et sted der inde! Jeg elsker dig Andreas! Jeg elsker dig højere end noget andet i hele verden! Jeg kan ikke leve et liv hvor du ikke også elsker mig, så derfor må jeg vel sige farvel.

Jeg håber dette giver dig et billede på min kærlighed til dig! Her har du mit hjerte. Du kan selv bestemme hvad du gør ved det, men du ved, at jeg helst vil have du beholder det! Jeg vil have du elsker mig Andreas, og det her er alt hvad jeg kan gøre. Alt hvad jeg kan gøre, er at give mit hjerte til dig. Så her. Værsgod. Nu ejer du mit hjerte. Det er dit. Jeg har givet det til dig. Husk det. Jeg har foræret dig mit hjerte.

Samantha.

Jeg tog en dyb indåndding, men det var som om luften ikke ville ind i mine lunger. Det var som om jeg allerede var ved at dø. Langsomt...

Jeg hev efter vejret, og forsøgte desperat at tage nogle dybe indåndinger. Det var som om mit hjertes smerte forhindrede mig i at trække vejret.

Dén tanke, fik mig til at skynde mig at gribe kødkniven, tage min sore papkasse under armen, og så løb jeg hen til Andreas' hus. Det at jeg løb, hjalp ikke ligefrem på mine vejrtrækningsproblemer, men jeg holdte ud. Jeg kæmpede. Jeg overbeviste mig selv om at jeg ikke bare kunne stoppe op. Jeg skulle gennemføre det her. Jeg skulle gøre det for Andreas. Jeg skulle vise ham min kærlighed til ham.

Jeg stoppede forpustet op, da jeg nåede dørtrinnet, til Andreas' hoveddør. Jeg var ikke sikker på hvordan jeg skulle gøre det. Jeg ville gerne give Andreas mit hjerte i en plastikpose, men jeg vidste, at inden jeg kunne nå at tage mit hjerte ud af min krop, ville jeg være død. Men det var forsøget værd.

En stemme i mit hovede, fortalte mig at jeg ikke skulle gøre det her. At jeg skulel vende om, og fortælle min kærlighed til Andreas på en anden måde. Jeg ville gerne lytte til stemmen i mit hovede, men jeg var bange for at min kærlighed til Andreas havde indtaget min krop, og udviklede sig mere og mere. Jeg var bange for at jeg ikke kunne vende om igen. Jeg var bange for at jeg om lidt ville stikke en kniv i hjertet. Det gjorde jeg ret i.

Jeg tog en dyb indånding, holdte vejret, og pustede ud. Tog en dyb indånding, holdte vejret, og pustede ud. Tog en dyb indånding, holdte vejret, og...

Jeg løftede kødkniven i min hånd op, så kniven pegede sidelæns ind mod mit hjerte. Tankerne fór rundt inde i hovedet på mig. Blodet blev pumpet ud i hele min krop. Mit hjerte hamrede som en sindssyg, og så skete det. Jeg borede den skarpe kniv ind i min skrøbelige hud, og ind i mine knogler. Jeg brugte alle mine kræfter, og først da jeg var blevet for svag til at kunne bore kniven længere ind i min krop, kunne jeg mærke smerten. Jeg kunne mærke blodet i min krop, som strømmede ud, som var det et vandfald. Jeg kunne mærke knivens skarpe sider skære i min indvolde. Jeg fortrød. Jeg fortrød, jeg fortrød, jeg fortrød!

Smerten i mit hjerte, var større end nogensinde. Det kunne ikke sammenlignes med noget. Jeg havde troet jeg havde haft det forfærdeligt før, men nu indså jeg, hvor let jeg havde haft det. Jeg kunne ikke beskrive smerten i min krop i dette øjeblik. Jeg havde det som om jeg brændte op indefra. Som om tusind vis af nåle, lige pludselig havde stukket igennem min hud. Jeg turde ikke engang forsøge at trække vejret. Det ville gøre alt for ondt. Jeg var i chok. Jeg var rædselsslagen. Jeg kunne mærke at mit hjerte langsomt gav op, og der gik ikke længe, før alt sortnede.

Jeg havde altid fået at vide at jeg var sindssyg. Jeg havde altid fået at vide, at jeg burde tænkte mig om før jeg handlede. Jeg havde altid fået at vide, at jeg ikke var rigtig klog. Jeg havde altid taget det som en fornærmelse, men nu måtte jeg nok indse, at de havde ret.

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...