Mit kaos

ehhh, jeg er ikke ret godt til at lave beskrivelser af min gamle noveller

2Likes
4Kommentarer
737Visninger

1. Kaos

Det var en af de dage, hvor man intet kan huske bagefter … Jeg stod op, gik i skolen, gik hjem igen til kaosset. Jeg havde prøvet det før, mange gange før. Det var ligesom altid kaosset som vækkede mig, af min søvngænger tilstand fra skolen. Det fik mig til at stoppe op, skue ned for musikken og betragte det. Det virkede på samme måde, som et neonskilt tiltrak blikket. Mange farver, som lyste op eller i dette tilfælde, stort rod som fyldte alt. Det var lige slemt udenpå som indeni, men lige i dag var det næsten for meget. Det var trættende. Jeg kom gående ned af indkørslen, og det første der sprang mig i øjnene var det efterladte byggeartikler på plænen. De rustne rester af mine forældre byggeprojekt. Jeg anede ikke hvad over halvdelen af dem var til. Kun traktoren, det væltede cementblandekar og den store lastvogn bagved gav nogen mening for mig. Resten var bare en del af min verden, hvor ordet ’orden’ var gået sin vej. Det var det kaos, som skulle have været mine forældres i morgen. Det blev det aldrig, men det var vel ikke min fejl. Jeg sjoskede mod hoveddøren. Forbi mine forældre, som stadig sad i deres lille sølvfarvede skod bil. Der havde de siddet i flere måneder, snart et år, iført deres ’åh så’ fine designer tøj og stirret.  Deres nu tomme øjenhuler var rettet mod det samme sted, den indslåede forrude og træet som næsten havde delt bilen i to. Jeg famlede i mine lommer efter mine nøgler, mens jeg undrede mig over hvor lang tid der mon ville gå. Indtil nu var jeg den eneste, som anede at mine forældre var kørt galt. Deres chefer havde ikke engang ringet, skolen havde ikke krævet deres underskrift og ingen lod til at bemærke at mit ’åh så’ hippe tøj var laser. Jeg havde faktisk sagt det, men tysklæren bad min klappe i, så det droppede jeg igen. Jeg smed min taske indenfor døren, undersøgte køkkenet for noget spiseligt og forlod så huset igen. Jeg boede der ikke længere. Der lugtede forfærdeligt, eftersom både hund og kat lå og rådnede, præcis som mine forældre. I stedet gik jeg over til tårnet. Tårnet var engang et kirketårn, og planen havde været at rive det ned for at få plads til at udbygge huset. Nu tjente det bare som mit hjem. Der havde jeg alle mine tegneserier, en hængekøje at sove i og et ’åh så’ dyrt haglgevær, brugt som baseballbat til selvforsvar. Jeg betragtede det lidt som mit eget sted, og var stolt over det. Også selvom jeg var den eneste som kendte til og troede på det. Det kunne godt være lidt ensomt, eftersom jeg var blevet skolens særling og ingen lod til at bryde sig om mit selskab. Jeg lagde mig i hængekøjen, lukkede mine øjne og tænkte tilbage. ’Den gang, hvor mine forældre og jeg flyttede ind, havde alt været perfekt. De havde været ’åh så’ glade, og planlagde alt i detaljer. Min mor havde været i ført hendes fineste tøj, og gjorde klar til at shoppe møbler til huset. bilen ville ikke starte, så min far havde sat sin ind i den for at hjælpe den i gang. Også var det sket. Bilen startede meget pludseligt, og kørte så fremad og ind i træet. Mine forældre røg begge frem, ind i forruden også tilbage på sædet. Jeg havde overværet det hele, men havde ikke reageret. Ikke før dagen efter i tysktimen, hvor kaosset var begyndt.’ Jeg smilte for mig selv, mens jeg nød hængekøjens lette gyngen. Perfektion eller kaos? Jeg havde ikke valgt kaos, men jeg kunne lide kaos.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...