Forelsket I Fjenden

Storbritannien angreb Japan, og dette var starten på den største krig nogen sinde. Japan tabte, og underkastede sig Storbritanniens mægtighed. Dette, derimod, ville den 99. prins ikke finde sig i, og forråder sit eget rige, for at tage til Japan og udtænke sig en hævn på det rige, han hader mest af alt. Denne historie handler dog ikke kun om denne prins, den handler ligeså meget om en almindelig pige, der har et lidt for stort hjerte, og bliver forelsket i sin egen fjende, samtidig med at hun er forelsket i sin egen prins... [Dette er endnu en af mine (MEGET) gamle historier!]

104Likes
131Kommentarer
8807Visninger
AA

6. Overbevisende?

”Nå, så I kender hinanden?” Sagde Lloyd og smilede.

”Måske en kæreste?” Spurgte han og så på mig.

”Er du… Lancelots pilot?!” Spurgte jeg forvirret og så på ham.

”Ja, jeg beklager jeg ikke fortalte det.” Sagde han og kløede sig i nakken.

”Går du så med militæruniform?” Spurgte jeg, da jeg så han stadig havde skoleuniformen på.

”Ja, men det er en pilotdragt, jeg er ikke en menig mere.” Han smilede.

”Helt fint med mig!” Sagde jeg med hjerteøjne, pilotdragter sad næsten helt tæt ind til kroppen!

”Jeg går straks ind og klæder om, Mr.!” Sagde han til Lloyd og skyndte sig ind i et rum ved siden af. Lloyd sukkede.

”Så kan vi vel godt nå en kop kaffe, ikke?” Spurgte Lloyd Cecile, hun nikkede kort. Jeg forstod det stadig ikke, hvorfor var Suzaku med i hæren? Jeg så rundt, jeg opdagede hurtigt at jeg stod helt alene tilbage. De andre var gået ud til slikautomaten. Jeg sukkede dybt. Jeg så over mod døren hvor Suzaku var. Jeg ville have svar, jeg gik over mod døren, langsomt. Jeg tog en dyb indånding og åbnede døren lidt, jeg så ind af den lille sprække i døren. Jeg blev rød i hovedet, Suzaku klædte om… Han havde fået dragten på, og skulle lige til at lyne den ved brystet. Jeg kunne se hans brystkasse! Jeg opdagede at han så over på mig.

”Hvor lang tid har du stået dér, Karorine?!” Udbrød han forskrækket.

”Jeg er lige kommet!” Sagde jeg flovt. ”Jeg så intet!” Jeg holdt mig for øjnene og gik ud i Lloyds laboratorium.

 

Lloyd og de andre kom endelig tilbage, Kekirie og Asuka havde favnen fuld af slik. De så alle på Suzaku som stod bag mig, velpåklædt i sin tætsiddende pilotdragt. Jeg kunne ikke lade være med at se om på ham et par gange. ”Suzaku, før du kom, var vi i gang med at fortælle disse piger om vores nyeste eksperiment.” Lloyd smilede. Suzaku så på mig, ”Sig ja til det.” Han smilede sødt, ”Så kan vi også arbejde sammen.” Han lagde en arm omkring mine skuldre, ”Meget tæt sammen.” Sagde han overbevisende.

Jeg rakte en hånd op, ”Jeg melder mig frivilligt!” Råbte jeg glad.

”Karorine!” Sagde Rena forvirret, ”Du ved ikke hvad de vil gøre!” Sagde Ana bekymret.

”Det kan ikke være så slemt.” Jeg kløede mig i nakken.

”Kom nu…” Jeg foldede mine hænder og bønfaldt mine veninder med hundeøjne.

”Ikke hundeøjnene…” Mumlede Kekirie.

”Fint!” Sagde Asuka og sukkede.

”Pom!” Sagde jeg og grinede, så var jeg glad.

”Hvis I vil være så venlige at komme med.” Sagde Lloyd og tog os med. Jeg så fremad, hvad skete der mon nu, og hvorfor skulle de lige præcist bruge os?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...