Forelsket I Fjenden

Storbritannien angreb Japan, og dette var starten på den største krig nogen sinde. Japan tabte, og underkastede sig Storbritanniens mægtighed. Dette, derimod, ville den 99. prins ikke finde sig i, og forråder sit eget rige, for at tage til Japan og udtænke sig en hævn på det rige, han hader mest af alt. Denne historie handler dog ikke kun om denne prins, den handler ligeså meget om en almindelig pige, der har et lidt for stort hjerte, og bliver forelsket i sin egen fjende, samtidig med at hun er forelsket i sin egen prins... [Dette er endnu en af mine (MEGET) gamle historier!]

104Likes
131Kommentarer
8809Visninger
AA

14. Glemt i fortiden

Alt var stille, jeg stod i et sort rum. Var det sådan det føltes at være død? På nogle få sekunder stod jeg i et stort slot i Japan. Alle folk så ud til at de ignorerede mig. Jeg prøvede at snakke til nogen, men det var som om, at de ikke kunne se mig. Jeg skulle til at prikke en ung mand, da min hånd gik lige igennem. Mine pupiller blev små. Jeg var som luft her. 

”Stop, omgående!” Hørte jeg nogen råbe, nogle vagter kom imod mig. Jeg blev forskrækket, jeg opdagede, at de jagtede et lille barn. Måske syv år eller deromkring.

”Jeg vil ikke tilbage!” Råbte hun. Hun faldt over sine egne ben, hendes hætte faldt af, hun så op på mig. Jeg fik et chok, det var mig! For ti år siden. Jeg har ikke kunnet huske min fortid, mon dette var min fortid? Det før krigen? Pigen rejste sig op og løb hurtigt videre. Hvorfor blev hun jagtet af vagterne? Jeg løb efter hende, jeg måtte finde ud af mere!

 

Nogle få sekunder senere stod jeg allerede i en by. Det var mærkeligt, det var en meget lille by. Sikkert en af de mindste i Japan. Den syvårige pige, som var mig, var blevet en slave. Jeg blev bange, havde jeg været en slave førhen? Jeg blev slået hver dag af den familie som jeg tjente. Hun gik i kirken hver aften og bad, jeg stod og så på hende, stakkels hende. Det var mig, jeg kunne stadig ikke forstå det.

”Hvordan går det?” Sagde en nonne og gik over til hende.

”Forfærdeligt, alle folk hader mig.” Svarede den lille pige.

”Jeg kan måske hjælpe dig, men så må du gøre noget for mig en anden dag.” Nonnen smilede.

”Jeg vil gøre alt.” Sagde den lille pige.

”Det er en aftale.” Svarede nonnen med et smil. Hun holdt en finger på pigens pande,

”Fra nu af vil alle der ser dig, elske dig.” Hun smilede. Den lille pige rejste sig, hun gik ud af kirken. Alle menneskerne i landsbyen virkede så rare overfor pigen, den lille pige som var mig. Ingen slog hende, alle ville være hendes ven. Alt omkring mig blev endnu engang sort.

”Geass, ikke sandt, C.C.?” Spurgte jeg og så ud i luften. C.C. stod bag mig, hun var nonnen.

”Jo, og nu skal du gøre mig den tjeneste, som du lovede ti år siden.” Sagde hun. Jeg så på hende.

”Selvfølgelig, hvad er tjenesten?” Spurgte jeg. C.C. løftede op i sit pandehår, der var et rødt mærke af Geass.

”Dette mærke skulle jeg ikke have givet dig endnu, men hvis jeg ikke gør det, så dør du.” Sagde hun. Jeg forstod ikke,

”På grund af skuddene?” Spurgte jeg. C.C. nikkede. Jeg kunne mærke en smerte i min pande.

”Hvorfor…?” Spurgte jeg bange. Smerten forsvandt. C.C.s mærke i panden var væk, det sad nu i min. Jeg så om på hende,

”Hvad gør mærket?” Spurgte jeg forvirret.

”Nu er du udødelig, men ikke usårlig. Du vil aldrig kunne ældes, du vil altid ligne en syttenårig pige, lige meget hvor mange hundredetusinde år du er, du kan ikke dø af alderdom. Hvis du mister mærket forsvinder den kraft, du vil glemme alting om din fortid med Geass, og det Geass du har givet til Lelouch, og kun huske dit liv som slave, dog vil alle andre huske alting om dig, og Lelouchs kræfter vil ikke forsvinde.” Sagde hun og så ned.

”Hvilken kraft har Lelouchs Geass?” Mumlede jeg lavt.

”Alle Geass har forskellige kræfter. Dit Geass fik folk til at elske dig, men når Lelouch ser ind i andres øjne, så kan han hypnotisere dem. Lige meget hvad han siger, så kan han få dem til at gøre det, endda få dem til at skyde sig selv, som du så. Han kan også få folk til at glemme noget de har set, men han kan kun bruge det én gang på hver person.” Sagde C.C. og så på mig,

”Hvorfor skal han have det?” Spurgte jeg forvirret,

”Det finder du ud af i tide.” Hun smilede og forsvandt.

”Hvad?! Vent!” Udbrød jeg. Var jeg blevet narret? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...