Forelsket I Fjenden

Storbritannien angreb Japan, og dette var starten på den største krig nogen sinde. Japan tabte, og underkastede sig Storbritanniens mægtighed. Dette, derimod, ville den 99. prins ikke finde sig i, og forråder sit eget rige, for at tage til Japan og udtænke sig en hævn på det rige, han hader mest af alt. Denne historie handler dog ikke kun om denne prins, den handler ligeså meget om en almindelig pige, der har et lidt for stort hjerte, og bliver forelsket i sin egen fjende, samtidig med at hun er forelsket i sin egen prins... [Dette er endnu en af mine (MEGET) gamle historier!]

104Likes
131Kommentarer
8808Visninger
AA

7. En mærkelig lyd

Der gik ikke længe, før vi alle fem piger stod inde i et helt hvidt rum, helt alene. Lloyd stod ude et sted ved en maskine. Jeg så lidt rundt imens jeg gik. 

”Mystisk…” Mumlede jeg. ”Hvilken form for eksperiment er dette?” Jeg så rundt.

”I skal bare slappe af i jeres kroppe, så skal det nok gå!” Hørte vi Lloyd sige i højtaleren. Der kom fem forskellige lys i fem forskellige farver. Lyserødt, blåt, lilla, sort, gult. Jeg kunne mærke en lille smerte i mit hjerte, jeg faldt ned på knæ, jeg fik det sært. Mine veninder havde det fint, de stod bare og så på lyset. Det dunkede rigtigt hårdt, jeg kunne pludselig se et ansigt. Det var den lille prins, han var trist, han så på mig med et svigtet ansigtsudtryk. Hende med det grønne hår var der også, C.C.,

”Har du glemt missionen, Karorine?” Hørte jeg hende sige.

”Lelouch…” Hviskede jeg lavt, hvorefter jeg besvimede.

 

Der var mørkt længe, men da jeg endelig åbnede mine øjne igen, så jeg Suzaku, Kekirie, Rena, Asuka, Ana og Lloyd. 

”Hvad skete der?” Mumlede jeg. Jeg lå på jorden, med en jakke, foldet sammen som en hovedpude.

”Du besvimede lige pludselig, er du okay?” Spurgte Suzaku. Jeg så på ham og smilede lidt,

”Ja, men…” Jeg mistede mit smil og så på mine veninder, ”Hvorfor besvimede I ikke også?” Mumlede jeg. De trak på skuldrene, de havde det helt fint. Jeg satte mig op, men fik det dårligt. Suzaku støttede mig lidt da jeg rejste mig.

”Det er mystisk, der er intet som tyder på, at du burde besvime.” Sagde Lloyd og så på nogle papirer. Han så på de andre og mig,

”Hvordan har I det nu?” Han smilede.

”Jeg har det…” Sagde jeg og smilede, ”Miav…” Jeg holdt mig hurtigt for munden.

”Hvad skete der?!” Sagde Kekirie og så mig i øjnene. Jeg havde stadig mine hænder for min mund.

”Sig det igen!” Sagde Ana og flækkede af grin.

”Det er ikke sjovt!” Udbrød jeg. Jeg så på Lloyd, ”Hvad sker der?!” Jeg viftede med armene.

”Det ser ud til, at dine evner er kommet frem, hurtigere end de andres.” Sagde han og noterede noget ned.

”Aha…” Mumlede jeg, ”Og hvilke evner er det?” Spurgte jeg.

”I har hver især fået noget DNA fra et dyr ind i jer. Kekirie Melody Suoh, du har fået rævens DNA, Anasicia Pharm-Shime har fået panterens, Rena Shiro har ulvens, Asuka Kazama har sneleopardens…” Lloyd så på mig,

”Hvad med mig?” Spurgte jeg forvirret, jeg troede bare at det var noget han bildte os ind, han smilede.

”Den bevingede kat..."

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...