Blomsterbinderens barnebarn...{1D}

Amy er lige blevet færdig med gymnasiet, og hun vil gerne være tøjdesigner. Hun interessere sig meget for tøj og mode, men hun viser det ikke. I efteråret flytter hendes mor og tvillinge søster væk fra deres hjem, og ind i en lille lejlighed. Nu skal vi følge Amy og hendes rejse mod at nå hendes mål, og se om blomsterbinderens barnebarn kan følge med, når nu hun kæmper så hårdt for at få en karriere. Måske kan han hjælpe hende...

8Likes
16Kommentarer
2210Visninger
AA

3. ~Halløjsa nye lejlighed...

"Jeg håber jeg kommer til at få et stort værelse, tror i også der er et walkin closet, og uhh et til hver?!" spurgte Anne og lænede sig meget fremad, fordi hun var så spændt. "Jeg tror ikke der er et værelse der er lige så stort , som det du havde. Og der er slet ikke walkin closet. Måske er der, du skal nok ikke forvente det for meget" svarede mor og kiggede i bakspejlet, for at se på Anne. "Øv altså, men jeg håber det gør heller ikke noget at vi skal dele" sagde Anne, hun kunne ikke holde det håb nede, nogle gange var hun bare så forhåbningsfuld, vent det er hun altid og så bliver hun så skuffet bagefter. Hun ser ikke altid realistisk på tingene. Jeg tror det er et palads hun har i tankerne, bare hun ikke bliver skuffet for det ar vi slet ikke råd til. Se det er derfor jeg holder af hende og elsker hende. "Så er vi her!" sagde min mor spændt. Jeg kiggede ud ad vinduet og op, det var egenligt et fint kvarter, her så normalt ud og det var skønt. Måske også lige så normalt og hyggeligt indenfor. "Helle for et værelse først!" råbte Anne mens hun løb ud af bilen og ind til opgangen. "Der er altså kun to værelser, så i skal deles om det Amy" sagde mor og kiggede hen på mig. "Det er fint, men hvorfor sagde du ikke det til Anne?" spurgte jeg. Jeg håbede ikke hun var for skuffet, men vi har jo delt før så det er vel fint, håber jeg. "Fordi hun virker så glad, hun var eller er nok stadig ked af at vi skulle flytte væk fra jeres barndomshjem. Hvordan har du det med at vi flyttede fra det?" Spurgte hun mens hun kiggede hen på døren til opgangen. "Det er okay, jeg har det godt. Det er herligt med en ny start, lidt ligesom at starte forfra" svarede jeg og gik ud ad bilen, for Anne kom løbene ud ad døren. "Der er to værelser, så vi skal dele, er det ikke fantastisk?!" spurgte Anne forpustet. Jeg nikkede, mens jeg smilte, for der var bare ingenting der kunne få hende ned fra det sted hun var ligenu, og jeg var ikke sikker på hvor det egenlig var. Hun er svær at blive hundrede procent klog på. Selv for mig...

Det var en fin lille lejlighed med et køkken, et toilet så bliver der kamp om at komme først, en stue der hørte med til køkkenet, en lille forgang og der var lige plads nok til et skab, et værelse til mor og sidst Anne og mit værelse som vi nu skulle dele.

Værelset var ikke særlig stort, jeg kunne godt se at vi begge måtte skille os af med nogle af vores møbler. "Det bliver SÅ hyggeligt, tror du der er nogle flotte drenge her omkring?" Anne kom ind med nogle kasser hvor der stod: "PAS PÅ, kan gå i stykker". "Ja det er jeg sikker på" jeg svarede på begge spørgsmål, mens jeg tog imod en kasse, og stilte den hen i hjørnet. "Jeg synes vi skal stille hver vores seng på hver sin side af vinduet, hvad synes du Anne?" jeg kiggede over på hende. Hun tænkte lidt. "Jeg synes det er en fed ide, og så kan vi stille et natbord i midten" svarede Anne og skubbede sin seng over på højre side, mens jeg skubbede min til ventre side. "Jeg håber alle vores ting kan være her" sagde Anne og kiggede spændt over på mig. Jeg kiggede på de mange kasser og grinte mens jeg svarede: "Ja det skal du nok ikke regne med, vi har jo mange ting og sager i de kasser der".

Klokken nærmede sig de fem seks stykker, og vi var endelig blevet færdige med at indrette værelset. Og Anne den meget udadvente type var allerede ude og finde nogle venner. Hun havde spurgt om jeg ville med, men jeg takkede nej. Jeg ville igang med at tegne skitser og farve prøver, nu skulle der tegnes noget tøj. Jeg blev bare altid i godt humør når jeg tegnede, en ting jeg havde fra min far. Det gorde mig ked af, at han bare sådan kunne droppe os for en anden kvinde.

Det startede inden vores sommerferie rigtig startede:

”Sommerferien var lige startet, mig og Anne havde glædet os rigtig meget for vi skulle til Kreta. Vi havde kunnet mærke på vores forældre at de var uvenner, men vi håbede at de bare trængte til en ferie væk herfra. Da vi var kommet hjem fra skoleafslutningen, hjalp vi hinanden med at slæbe tasker ned ad trapperne for vi skulle afsted senere. Vi ville også tage mors og fars tasker, så de kun behøvede at starte bilen så vi kunne køre. Da jeg ville lyne fars kuffert faldt der et billed ud, det var en dame med kort og lyst hår. Jeg havde aldrig set hende før, og hvorfor havde far et billede af hende hvis vi andre ikke kendte hende?”

Det fik jeg i hvert fald svaret på efter ferien, for mor krævede en skilsmisse. Efter mine forældre blev skilt har jeg mødt blondinen, og jeg bryder mig ikke om hende. Far præsenterede hende for os en uge efter skilsmissen, og jeg synes det var for tidligt. Og hun opførte sig som om hun var min mor, det var der jeg begyndte at hade hende, for hun havde ødelagt vores liv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...