Drengen i hækken

En novelle jeg skulle skrive i Dansk -hope you like Orker ikke at skrive en beskrivelse x'D!

0Likes
0Kommentarer
1025Visninger
AA

1. Drengen i hækken

Det er en varm dejlig solskinsdag og Lille Cassie leger alene med sine elskede porcelæns dukker ude i haven. Alt ånder roligt, og haven ligner noget taget ud af et af de der perfekte boligkataloger med den lille smukke blonde pige der sidder på et ternet tæppe og smiler som om intet kunne være bed-re. Og, selvfølgelig er verden for en 6-årig pige perfekt.     Alting ånder roligt og alting er som det skal være, lige indtil der bliver råbt noget fra den anden side af hækken ”Cassie kom og leg med mig!” råber en stemme. Cassie kigger sig forvirret om efter stemmen og får udstødte et lille ”Hvem der?” ”Cassie jeg er din ven” siger stemmen fra den store liguster hæk. Cassie går hen til hækken og læner sig stille frem, ”Ven?” spørger hun stille ”Ja Cassie, vi har leget sammen mange gange før, du kan bare ikke huske det” siger stemmen tilbage. Cassie træder lidt nærmere hækken, da hun åbner sin mund spørger stille ”Skal vi lege med mine dukker sammen?” Lidt efter kommer der en lille dreng ud fra hækken, og tager hende i hænderne og fører hende hen til det ternede tæppe ”Nej, vi skal rejse til den farlige jungle og kæmpe mod tigre og lege med abeunger” siger han og ler højt. ”Så skal jeg lige spørger min mor om lov først?” siger Cassie stille, og rejser sig op fra tæppet for at løbe hen til hendes mor.        Der går ikke længe fra Cassie får spurgt til hun er tilbage på det magiske tæppe, der nu flyver dem mod den mørke jungle, hvor elefanter og påfugle danser tango om natten, og hvor vandfaldene er lavet af sukkervand. Da de ankommer løfter drengen Cassie af tæppet og pakker det sammen. ”Hvad hedder du?” spørge Cassie ham forsigtigt om. ”Mig? Jeg hedder Noia Indigo” siger den lille dreng og tager Cassie i hænderne, mens han sætter i løb. ”Kom du skal nå at se dovendyret, før det falder i søvn”       Cassie hundser efter Noia, som en lille hund hele dagen, og før de ved af det er klokken mange og de drager hjemad på det flyvende magiske tæppe.    Da de kommer hjem skynder Noia sig at løbe ind i busken, da han ser at Cassie’s mor er på vej ud for at hente hende. ”Ses i morgen Cassie” er det sidste lille Cassie hører før hendes mor kommer og bærer hende ind. ”Nå fik du hygget dig i dag?” spørger moren sødt. ”Ja, jeg fik rejst til junglen på mit magiske tæppe”, siger hun kvikt og ler. Morens smil breder sig ”Det var da godt, du fik hygget dig i dag - også selvom der ikke var nogle at lege med”. Cassie kigger underligt på moren og ler ”Jeg har da leget med Noia hele dagen, mor!” siger Cassie med et studerende blik på moren. ”Det var da fint” siger hun, og ligger hende ned i sengen ”Så må du også være godt træt”. Moren lister stille ud af værelset, mens hun slukker lyset.       Inden længe hopper Noia ind af vinduet og sætter sig på sengekanten ”Hvad skal vi nu?” Cassie sætter sig stille op i sengen ”Det ved jeg ikke?” siger den lille mund, mens den stille begynder at pege opad. ”Jeg regnede med at vi skulle tage til Kina” Noia hopper ned fra sengen og peger mod gul-vet ”Du ved hvor folks øjne sidder sjovt” siger han og smiler, mens han tager hænderne op til øjnene for at understrege pointen. ”Men hvordan kommer vi derhen?” spørger den lille pige stemme nysgerrigt. ”Vi graver en tunnel, de bor på den anden side af jorden” Lidt latter breder sig i det lille lyserøde værelse. Cassie kravler op af sengen, og tager sine sko på og en frakke på. ”Men vi skal først forbi løverne, der sidder nede i stuen.”      De 2 børn løber stille ned af trappen og ud i haven hvor de finder skovle og andre redskaber i skuret. Efter lang tid er de endelig færdige med hullet og hopper ned i det på vej mod Kina, hvor de både ser gule mennesker med sjove øjne og en masse hunde med blå tunger.      Da de kommer hjem er det morgen, så Cassie skynder sig op i sin seng, mens Noia løber ind i busken igen ”Ses vi om lidt” bliver der råbt før de begge forsvinder ind i hver deres hule.       Cassie når lige at falde i søvn før hendes mor vækker hende med en blid sang. ”Nå, sov du godt lille skat?” kan man høre moren siger før der lander et kys på Cassie’s pande ”Ja, men jeg sov ikke så meget” griner Cassie da hun kommer i tanke om, hvad der skete for lidt siden. ”Nå hvorfor dog det?” spørger moren undrende, mens Cassie hurtigt for formuleret et glad svar ”Jeg tog til Kina med Noia!” Moren smiler glad og ler ”Det lyder som en god drøm lille skat” siger moren stille og kysser Cassie igen. ”Men det passer!” råber Cassie og hopper ud af sengen ”Se selv hullet i haven!” Moren går hen til vinduet og kigger ud ”Hvor skat?” Cassie kigger vredt på moren og peger ud på vinduet ”kan du ikke se det? Det er lige der!” Cassie’s mor anstrenger sig for at se det, men opgiver til sidst ”Der er ingenting” siger hun, og samler Cassie op i sin favn og går ned mod spisebordet.         Da de har spist løber Cassie ud af døren til haven og sætter sig på tæppet, som stadig er vådt efter nattens våde tunge har slikket hele verden ren. ”Noia!” råber hun efter ham, men der kommer intet svar. Hun bliver ved i flere ti-mer og til sidst kommer moren ud til tæppet med saftevand og kiks. ”Cassie, der er ingen Noia. Det er alt sammen noget du har fundet på” Cassie falder tilbage i overvældelse da moren får afsluttet sætningen ”Jo, der er så!” råber hun, mens der former sig nogle små tåre under de smukke øjenlåger. ”Cassie hør på mig!” siger moren stille ”Noia findes ikke. Din hjerne har lavet ham, fordi du var ensom” Cassie hopper op fra tæppet og begynder at skrige ”JOOOO!” hun løber hen mod hækken, hvor Noia i går kom ud fra ”Han bor derinde!” siger hun og peger, mens tårnene løber ned af hendes kinder. ”Cassie hør på mig han findes ikke” siger moren stille og render hen og kysser hende      Efter flere timers venten sidder Cassie stadig på tæppet og venter på at Noia skal dukke op så de kan drage ud i verden – måske Rusland? Hvem ved? Men da Cassie er lige ved at gå ind hører hun en stemme bag sig ”Hej Cassie!” Cassie vender sig hurtigt om og ser til sin store overraskelse Noia. ”Hvor var du?” græder Cassie stille, mens hun går hen mod ham. ”Jeg gemte mig for din mor” siger han og trækker hende hen til ham ”Hun må ikke se mig”, hvisker han i øret på hende. Cassie lyser op, så det er derfor du ikke var her” Noia smiler tilbage mod hende, og tager fat i hendes hånd. ”Ja, for hvis hun ser mig, så dør jeg” hvisker han og trækker hende hen på tæppet. ”Men hun siger du ikke findes!” græder Cassie igen ”At du bare er noget jeg har fundet på” Noia smiler og trækker hende nu forbi tæppet ”Det er fordi hun ikke vil have, du skal have nogen venner!” råber Noia ”Hun vil ikke have, du skal have det sjovt!” Cassie begynder at græde, og stopper op for at kigge tilbage mod huset, da de nu står i den bagerste del af haven. ”Men hvis du tager med mig får du det sjovt for evigt!” siger han og griner.  Cassie tøver lidt, men efter noget tids overvejelse følger hun modvilligt efter ind i hækken.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...