Forvandling

En historie om en piges forvandling, om ondskab og kærlighed, had og glæde. Det er en historie om en pige, som får ansvar for en hel by. Med ansvar kommer de magiske kræfter, som kan gøre hende til et meget farligt monster. Men hvordan beskytter man en hel by, og hvordan kender man forskel på ven og fjende?

4Likes
1Kommentarer
1708Visninger
AA

13. Vikaren Ulf

Jeg kiggede op med et gisp. En gråhåret mand stod foran tavlen, med en underlig foroverbøjet stilling. Han så ikke gammel ud, men lusket. Han havde gråt langt hår der klistrede til hovedbunden, og skulende sort brune øjne. Hans læber var smalle og hvide, lignede som om de bare var i vejen for de alt for store tænder bagved. Men det mest uhyggelige var nok, at hans øjne var rettet mod mig. Og han smilede, så hans lidt for store og spidse tænder kom til syne.

”Lad os starte med en navnerunde, skal vi?” Jeg slugte en klump. Han havde stadig ikke flyttet sit blik fra mig. ”Hvad hedder du så?”

”S-Sonja,” kom det gispende fra mig.

Han smilede og kørte tungen over sine tænder. Så rev han kort blikket fra sig.

 ”Og jer andre?”

Hans øjne veg derefter ikke fra mine, selv ikke når de andre talte til ham. Jeg flyttede ikke blikket, fordi jeg var bange for at han ville se på nogle anden. Jeg ville ikke have... at de skulle blive bange. Du er skør. Hvornår har de gjort noget sødt for dig?  Det var bare det rigtige at gøre, blev jeg ved med at sige for mig selv. Men jeg løj for mig selv, for jeg vidste godt at der var en grund. Så var der bare lige det med at finde ud af, hvad der lå under.

 I det samme så jeg en bevægelse i udkanten af mit synsfelt. Nogen vinkede. Med en stor kraftanstrengelse så jeg ud af vinduet, hvor Unna stod. Hun lignede lidt en sindssyg galning, med det uglede strittende hår, gammelt mudret tøj og de ivrige vinkende hænder. Jeg nikkede, slog blikket ned, og mumlede så lavt at ingen burde kunne høre det: ”Jeg skal lige på toilettet.”

”Selvfølgelig. Smut du bare lille ven.”

Med en skælven gik jeg ud af klassen. Han måtte have superhørsel. Jeg kunne høre Ulf fortælle klassen, at de skulle tage deres bøger frem, mens han liiige skulle hente noget på kontoret. Faktisk følte jeg mig virkelig lettet. Klassen var i sikkerhed. Hvad er det nu for en tanke?

Jeg spurtede ud til Unna, skubbede tankerne fra mig, og ventede på at hun skulle tale.

”Du er godt nok umulig! Først springer du ud fra et vindue og nu tiltrækker du dig allerede monstre! Suk, suk, suk. ”

Unna smilede så meget, at jeg fik øje på to syleskarpe grønne hjørnetænder i hendes mund. Jeg tog chokkeret et skridt væk. 

”Hvad i... -”

”Han kommer. Følg bare efter mig Sonja.” Jeg gik skælvende efter Unna, forbi den store bakke og op på vores græsfodboldbane. ”Nu venter vi bare.”

”På hvad?”

”Ham.”

Unna nikkede hen mod en grå skikkelse, der roligt kom gående mod os.

Jeg skuttede mig.

”Det er Ulf.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...