Forvandling

En historie om en piges forvandling, om ondskab og kærlighed, had og glæde. Det er en historie om en pige, som får ansvar for en hel by. Med ansvar kommer de magiske kræfter, som kan gøre hende til et meget farligt monster. Men hvordan beskytter man en hel by, og hvordan kender man forskel på ven og fjende?

4Likes
1Kommentarer
1680Visninger
AA

27. Unna vs Sonja

De to flokke kom flyvende hen mod Unna, og angreb hende. Spøgelserne svævede ind i hendes krop og sugede kræfterne ud a hende, mens dragerne angreb hende så hun ikke kunne stoppe spøgelserne. Dragerne bed sig fast i hendes hud, rev hende i øjnene, eller spyede ild på hende. Til sidst fik Unna dog dræbt dragerne, enten ved at rive dem fra hinanden, flå dem væk, eller slå dem i jorden. Hver gang en død drage ramte jorden, forsvandt den ud i den blå luft.

Unna slog dem ihjel, men ikke tids nok til at stoppe spøgelserne. Hun var blevet lille igen da de forsvandt, og stod foran mig. Normal. Kun mig og Unna, der så hinanden an. Hun åbnede og lukkede sine hænder, og så pludselig begyndte hun at løbe. Jeg fløj efter hende, gennem ruinerne og hen til møllen. Unna ødelagde den fuldstændig, før hun hurtigt løb videre. Jeg hvæsede, fordi den smukke mølle nu også lå i ruiner. Mit had overdøvede alle følelser, dræbte mennesket i mig. 

Desværre forsvandt Unna ved togstationen. Jeg tog en runde over hele Espergærde på udkig efter hende, men hun var god til at gemme sig.

”UNNA! HVOR ER DU DIT LEDE BÆST?!”

Jeg skulle have lyttet. Lyttet til alle mine venner. Gjort som Liona sagde, svaret på min mors spørgsmål, og mest af alt: Havde lyttet til Thea. Fulgt hendes råd. Det er det venner gør for hinanden! 

Jeg rev mig selv i håret, samtidig med at jeg hørte et skrig som ikke var mit eller Unnas. Hjerte sank i livet på mig.

Thea….

Jeg fløj i rivende fart hen til Grydemoseskolen, hvor jeg bare vidste at de ville være. Ganske rigtigt, ventede Unna på mig... med Thea. Hun lå i græsset, med Unna lænet hen over sig. Så hørte jeg den forfærdelige lyd, af Unna der sank og Thea der stønnede og gurglede. 

Unna drak… hendes blod.

"THEA!”

Jeg sprang på Unna, og rullede hende om på jorden. Hun slog fra sig, og rev mig skrigende over ansigtet. Hvæsende bed jeg hende i armen, og rev så ansigtet til mig. Hendes knogle brækkede over med en forfærdelig lyd, blandet med hendes raseri skrig.

Elegant sprang hun væk fra mig, og så på sin arm.

"Av, av, det gør ondt. Vent, nej, jeg er en vampyr. Surt show Sonja."

Hun smilede venligt til mig, som om vi var rigtig gode venner. Jeg sprang igen frem mod hende, men denne gang var hun parat. Hun flyttede sig, og hamrede sin knyttede næve ned i min hovedskal. Jeg blev øjeblikkelig svimmel. Shit, det gør ondt. Jeg væltede om på jorden, og så hostende op. Først da jeg havde blinket adskillige kunne se noget, for mit blod havde dryppet ned på mine øjenviber.

Unna var på vej hen til Thea igen, som lå og gispede. Jeg bandede og skubbede mig selv op. Hvad nu? Jeg kan ikke stå op, mine ben vil ikke lystre... vingerne!  Med et højt smæld åbnede mine vinger og baskede. Jeg susede hen over jorden, og hylede af fryd. MIne haler flammede op på stedet, som ildskriften på mine vinger.

Da jeg væltede Unna om på jorden, holdte jeg hende nede med min vægt, samtidig med at mine haler snoede sig rundt om hendes ben. Hun skreg af smerte - ild var ikke noget for vampyre - og prøvede desperat at vride sig væk. Mine haler blev ved med at brænde ned i hendes kød, og jeg troede hun ville give op. Men nej nej, hun var en lille klog satan. 

Hendes små grønne tænder borede sig ind i min hånd, og sugede. Jeg stivnede, ude af stand til at bevæge mig da giften bredte sig. Jeg blev slap i kroppen som en dukke, mens hun bare drak og drak af mit blod. Jeg var sikker på at jeg skulle dø af blodtap til sidst, da hun pludselig stoppede.

”Jeg vil ikke dræbe dig, naive Sonja. Du skal nemlig se din veninde dø. Nyd showet.”

Unna snoede sig væk fra mig, og hoppede hen til Thea. Hun trak hende op i håret og borede sine tænder ind i hendes hals.  Thea skreg og hulkede. Hun så på mig med bedende øjne, mens tårer strømmede ned af hendes kinder. Jeg kæmpede mig op og side, men kunne ikke komme videre. Unna drejede hovedet til højre og venstre, så såret blev endnu større. Så trak hun ttænderne op, og bed et nyt sted. Thea gav et sidste fortabt skrig fra sig, før selv hendes mund blev slap.

Så meget gift, kunne ingen klare at have i kroppen... Hun ville dø.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...