Forvandling

En historie om en piges forvandling, om ondskab og kærlighed, had og glæde. Det er en historie om en pige, som får ansvar for en hel by. Med ansvar kommer de magiske kræfter, som kan gøre hende til et meget farligt monster. Men hvordan beskytter man en hel by, og hvordan kender man forskel på ven og fjende?

4Likes
1Kommentarer
1708Visninger
AA

26. Forræderen

Folk skreg og pegede på mig, da jeg fløj igen. Jeg var hurtig tilbage i Espergærde, hvor ilddæmonen og tornadoen var forsvundet. Tilbage var havmanden, Liona, og mig. Bølge efter bølge smadrede ind i mig, mens jeg kæmpede mig fremad. Jeg slugte en masse vand, og mine ildhaler vred sig. Men selvfølgelig havde Liona en plan, den smarte engel. Hun fløj i hemmelighed langt rundt om det vilde vand, og hen mod det stille og rolige. Kort tid efter var hun bag havmanden, som stod på en magisk bølge bagerst.

Jeg hostede og kastede vand op, mens han bare blev véd med at le. Så endelig nåede Liona helt op til ham.

”Hvad i…”

Bølgerne lagde sig. Jeg sprang straks frem, og bed hans krop over, med mine nye røde tænder. Jeg tror det var magien i tænderne, for han forsvandt omgående.

Liona rystede trist på hovedet og satte sig på min skulder.

”Der kommer flere.”

”Dejligt,” hvislede jeg med et koldt smil om læberne. 

Så hørte jeg Unna komme løbende. Hun stoppede for fødderne af mig og smilede.

”Du har ødelagt hele byen. Fremragende arbejde, Sonja.”

”Fremragende?” spurgte jeg overrasket. ”Jeg forstår ikke, men hør Unna, der kommer mange flere monstre. Hjælper du?"

Unna rystede på hovedet og lo.

”Nej Sonja. Kan du huske på marken, da jeg sagde jeg havde haft en masse chancer for at tage dine evner? Det havde jeg, ja, men du var ikke stærk. Ikke som nu."

Hendes smil voksede, til noget der så sindssygt ud. 

”Jeg forstår ikke…”

"Du skulle være så stærk som muligt, så jeg kunne få dine krafter mens de var ALLER mest kraftige! Forstår du nu? Du burde have lyttet til Liona."

I det samme sprang hun op i luften og bed sig fast i min venstre vinge. I starten kunne jeg intet føle. Men så blev jeg tappet for kræfterne, og langsomt blev jeg mindre indtil jeg var i min normale størrelse. Men mens jeg blev mindre, voksede Unna sig enorm. Hun grinede, mens hun tog fat i Lionas vinger og kastede hende rundt.

”Du har været så irriterende! God, venlig, klog... det var jo lige ved at Sonja gjorde som du sagde. Jeg tror... det er på tide at gøre en ende på dit lille liv. Arveligt for dig, at du ikke er fuldblods engel!"

Jeg nåede ikke at gøre noget. Unna bed Liona med sine enorme tænder og sugede blodet ud af hende på nul komma fem. Med en rysten knyttede jeg næverne. Rystede af vrede, rystede af sorg og rystede af alle de følelser der strømmede igennem mig. Jeg så ud i horisonten. Store sorte spøgelser og grønne drager kæmpede mod hinanden. Jeg vidste med det sammen - fornemmelsen igen - at de ville underkaste sig min vogter stemme. 

Jeg tog en dyb indånding, og mærkede efter. Ja, guderne var her, overalt i luften og jorden. 

”Føl deres magt.” hviskede jeg.

Mine flammeskrifter på vingerne blinkede. Flokkene af drager og spøgelser så hen mod mig, samtidig med at jeg brølede:

HJÆLP MIG I MIN NØD.

JEG VIL SE EN VAMPYR DØD

ENDEN ER NÆR

SKYND JER

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...