Forvandling

En historie om en piges forvandling, om ondskab og kærlighed, had og glæde. Det er en historie om en pige, som får ansvar for en hel by. Med ansvar kommer de magiske kræfter, som kan gøre hende til et meget farligt monster. Men hvordan beskytter man en hel by, og hvordan kender man forskel på ven og fjende?

4Likes
1Kommentarer
1706Visninger
AA

4. De Første Bivirkninger

”Ur… Et ur… UR!”

Jeg sad ret op og ned. Solenstråler strømmede ind af vinduet, og dens varme var udholdelig. Klokken var 7:00 og det var allerede 20 grader varmt! Jeg gik ind i stuen, væk fra lyset. Men solen strømmede også ind fra altandøren, så jeg trak vredt alle gardinerne for vinduerne. Jeg havde ikke brudt mig om lys eller varme dage, siden jeg var helt lille. Med et gab lagde jeg et tyndt lagen hen over mor, som sov på sofaen. Bagefter gjorde jeg mig klar. Da jeg stod foran spejlet i badeværelset, prøvede jeg ikke at se i det. Men der var et eller andet som trak i mig, så til sidst gav jeg en smule efter. Og fik et chok.

Mine øjne var blevet mere lysegrønne og de skinnede af liv. Efter at have været i et kort brusebad, var mit hår ikke mere gråt og glansløst. Det havde en normal grå farve, en smule sølvagtig. Og da jeg følte efter, var det også en smule tykkere. Jeg rystede undrende på hovedet og tog tøj på. Min hånd rakte ud efter jakken. Nu var min hudfarve ikke mere hvid, men lys! Jeg bed mig i læben. Var det hvad ordet ’teenager’ indebar? At man pludselig forandrede sig på én dag? For jeg var 15 år nu, og jeg havde altid lignet mig selv. Fra baby til 15 årig.

Jeg så igen ned på min hånd. – Det var det eneste sted hvor jeg havde bar hud. Fordi det var sommer gemte jeg mig altid helt væk, under et enormt lag af tøj. Jeg havde cowboybukser, langærmede bluse, hættetrøje og normale sorte kavasakis på.- Jeg ignorerede selvfølgelig de fine hvide kavasakis i skabet og mine -pludselig- elegante fingre. Så endelig cyklede jeg forbi Espergærdecenteret, og videre op til Hovvej, fulgte den, og så ned af Grydemosevej. Der smed jeg min cykel, og satte mig på min sten. Bilerne spærrede som altid for hinanden på den smalle veje, og børnene myldrede også som altid forbi. En dreng var nær cyklet ind i mig, fordi han ikke så sig om. Irriteret kiggede jeg tilbage på bilerne.

”Sikke en idiot.” mumlede jeg, men da jeg skulle til at forsætte snørede min hals sig sammen. Jeg så lige ind i en lille piges øjne. Hun stod midt på fortovet og bare stirrede. Ingen skoletaske, ingen tegn på at hun ville indenfor. Solen var forsvundet bag nogle grå skyer, og jeg mærkede kulden. En vind hylede og blæste pigens hår ind i hendes ansigt. Hun fortrak ikke en mine. Men med et forsvandt det hele. Solen brød frem igen, varmen kom tilbage, og det var kun fordi Theas hånd rørte min skulder.

”Hej Sonja. Har du det bedre?”

”Det er jeg ikke helt sikker… eller jo, det går fint.” Jeg ville ikke gøre hende nervøs. Pigen var ingen steder at se, så det havde nok bare været min fantasi alt sammen. Thea stirrede med rynkede bryn på mig. ”Hvad?” spurgte jeg irriteret, da jeg var blevet træt af hendes blik.

”Intet… du er bare forandret.”

”Det er jeg i hvert fald ikke!” Jeg rejste mig lidt for hurtigt. Normalt ville jeg gemme mig for solen, men det var som om min hud hungrede efter solens stråler, så jeg blev. Jeg havde lyst til at smide alt mit tøj fra mig, og bare nyde solens stråler, men min fornuft stoppede mig. Hvordan ville jeg ikke fremstå, hvis jeg lige pludselig smed tøjet? Totalt pinligt. 

”Skal vi ikke gå ind?” spurgte hun tøvende.

Jeg nikkede, glad for at blive revet ud af mine tanker. Så i stedet fulgte jeg med Thea ind i klassen, mens mit hår sugede solens stråler til sig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...